Gad vide hvordan det ville gå hvis man sendte aber ud i et rumforsknings projekt hvor der skulle spilles Tetris på den vilde måde? Det. Finder vi ud af med denne anmeldelse af Bonkies som netop er landet på diverse platforme. Vi har haft fingrene i Xbox One versionen.

Puzzle spil er der snart lavet så mange af, og mange af dem bruger en velkendt ”opskrift”. Men denne gang er der tænkt en smule ud af boksen. Vi har nu med aber at gøre. Og disse aber som er iført i en rumdragt, skal nu spille Tetris hvor de flyver brikkerne på plads.

Lyder dette forvirrende? Ja det gør det faktisk. Men man skal ikke tage fejl selvom konceptet måske lyder som det halter. For det skal med det samme siges, at der ikke er noget der halter hvad udførelsen angår.

En ting som jeg elsker ved Indie titlerne, er at de tør tage et skridt længere end alle andre udviklere. Og tit så overrasker de. Da jeg så gameplay trailer til Bonkies for første gang, var jeg en smule skeptisk.

For med det koncept spillet havde, og hvad det så ud til, var det så et spil der var værd at spille? Skal jeg svare kort, så svarer jeg JA!. Man bliver nemlig hurtigt suget ind i dette herlige univers.

Man starter selvfølgelig lidt kluntet ud, indtil man finder ud af hvad spillet egentligt er for en størrelse. Men når man først får luret teknikken, så er man godt kørende. Den ene bane bliver hevet rundt efter den anden, og det er så nu der kommer det velkendte men.

Men lykken varer ikke evigt. Det bliver nemlig ret hurtigt svært at spille. Ikke svært som i umuligt, men ret udfordrende. Det er i sig selv meget nemt at klare banerne inden tiden løber ud.

Men det er ikke det som gør du kan komme videre. Du skal nemlig klare banerne inden for en hvis tidsramme. Det er det som gør at spillet godt kan blive lidt svært til tider.

De blokke du sætter, har jo en hvis vægtløshed. Så selvom de er tunge af hekkenfeldt til, så flyder de stille og roligt rundt, hvis man nu skulle tabe dem lidt for tidligt.

Du får klodserne leveret i små bølger. Det er så din opgave at sætte dem inden for et hvis felt. Det er der Tetris kommer ind i billedet. Det er ikke traditionelle metoder der skal bruges, men man kan godt se hvor inspirationen er fra.

Det er super sjovt at spille, og ret opfindsomt, selvom det ikke er nytænkende. Det bliver hurtigt hektisk, når man nu spiller på tid. For det er ikke alle opgaver der lige er til at løse hurtigt for en gammel knark som mig.

Co-Op er altid sjov!

Co-Op er selvfølgelig også en mulighed her. Der er dømt sofahygge til den store guldmedalje. Du kan nu invitere 3 venner hjem, og så kan I ellers spille der ud af. Det er super sjovt, men kan til tider blive ret hektisk med alle de abestreger der er på samme tid.

Man kan ikke sige Bonkies uden at sige genialt gameplay. Det er simpelt bygget op, så alle kan gå til det, men det er stadig super underholdende, og et spil man vender tilbage til igen og igen.

Når ”disse tider” er overstået og der åbnes op for boblen, er jeg sikker på der skal spilles en masse Bonkies med vennerne. For sofaen skal fyldes op, og det er jo ikke alle der er med på den. Men til sommer, så skal der sofahygges med aberne igen!

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægKing’s Bounty II har endelig fået udgivelses dato
Næste indlægRatchet & Clank: Rift Apart får udgivelsesdato og dansk tale
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
bonkies-anmeldelseMan kan ikke sige Bonkies uden at sige genialt gameplay. Det er simpelt bygget op, så alle kan gå til det, men det er stadig super underholdende, og et spil man vender tilbage til igen og igen.