Det vrimler ikke ligefrem med RPG-spil til Playstation 4, men de begynder så småt at komme, og et af dem du bl.a. kan anskaffe dig er Bound by Flame. Det er ikke en spil-titel der er hypet specielt meget, og det er heller ikke et “must have”-spil, men Bound by Flame har nogle gode ideer, og hvis du er en fan af RPG-genren, så er det nok svært at komme uden om denne titel – i hvert fald hvis du har en PS4.

bound-by-flame_597    Man bliver som spiller præsenteret for karakteren Vulcan. Man ved dog godt præcis, hvordan han eller hende ser ud, for det får man selv lov til at bestemme før man går igang. Vulcan er en lejesoldat, som hører til gruppen kaldet The Freeborn Blades. Under en mission flytter en dæmon ind i Vulcans krop, og bliver en del af ham/hende, og her starter historien så. Hvad vil helten gøre? Lytte til sit gode selv eller lade dæmonen få overtaget? Det skal man selv beslutte, alt imens man kæmper mod deadwalkers og icelords for at redde verden.

Historien er ikke specielt godt fortalt, og stemmeskuespillet er middelmådigt. Der mangler energi i skuespillet, og det gør at man meget nemt kan tabe interessen. Historien i sig selv er ikke dårlig, men den bliver fortalt uden nogen form for power, og er derfor fuldstændig ligegyldig, og man kan let springe historien over. Gør man det, så skal man dog være forberedt på, at det bliver en kort fornøjelse. Historien er det der tager tid i spillet, og hvis man skipper den, hvad har man så tilbage? bound-by-flame_600

Ja, så har man faktisk kun gameplayet tilbage, og det er her at Bound by Flame begynder at score lidt point. Dæmonen som man lever med giver ens karakter kræfter i form af ild. Disse kræfter samt skills med sværd eller knive, skal man løbende opgradere, så ens mand eller kvinde kæmper bedre. Og det er netop kampene mod deadwalkers jeg kan lide, for man skal tænke sig lidt om. Få nogle hits ind på fjenderne og derefter blokere/undgå deres slag, for hvis man ikke blokerer, så dør man hurtigere end fjenderne gør. Det er til en start rigtig fedt at lege med, men efterhånden som man får kæmpet sig igennem fjenderne bliver det ensformigt. Man mærker ikke de opgraderinger ens mand får. Selvom man burde få nogle nye slag til rådighed undervejs, så er der ingen synlig forskel.

bound-by-flame_602Og middelmådigheden vil ingen ende tage. Mellem kampene mod forskellige fjender ender man med at møde nogle bosser. Desværre skal man ikke ændre taktik. Slå, slå, bloker, slå, slå, bloker. Bosserne er af en eller anden årsag fuldstændig identiske med de fjender man ellers møder. De har bare lidt mere liv, så man skal være opmærksom i lidt længere tid. Sådan er det hele vejen gennem spillet, lige indtil man møder den sidste boss. Så ændrer hele billedet sig- en fantastisk boss-fight. Lige som den skal være. Man skal gøre brug af alle skills for at at klare denne boss, og da jeg endelig klarede bossen (det tog lidt tid), så råbte jeg op som hvis Danmark scorer mod Sverige. Hvorfor sker det først til sidst? Hvorfor var alle bossfights ikke gennemtænkt på denne måde?bound-by-flame_599

Og sådan sidder jeg nu. Fyldt med spørgsmål, som jeg nok aldrig får besvaret. Bound by Flame er bygget på en masse gode ideer – desværre bliver disse ideer ikke virkeliggjort 100%. Det er halvfærdigt, middelmådigt, og det piner mig lidt at sige, for jeg tror virkelig det kunne være blevet et godt spil. Hvis man gad bruge lidt længere tid på upgrades og bossfights, og måske få et par bedre stemmeskuespillere, så kunne det her blive et rigtig godt spil. Det er mange ting at bede om, men de fleste spil idag formår at ramme hovedet på sømmet på mindst et af deres spils elementer, men det gør Bound by Flame desværre ikke.

[box_info]Spillet er anmeldt på Playstation 4 og er leveret af Pan Vision[/box_info]

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægTag til Mars med Destiny i dag
Næste indlægAssassin’s Creed Unity i historisk sammenhæng
Jeg er skribent her på Gamerslounge. Min interesse for spil er meget bred. Om jeg spiller et sportsspil, en shooter eller et partygame betyder ikke så meget for mig - så længe at gameplay er godt, er jeg underholdt. Jeg er en playstation-fanboy, og derfor drejer mine skriverier sig mest om eksklusive titler til Playstation og multiplatform-spil. Hvis du selv ejer en Playstation, er du velkommen til at adde mig: pedigreepal
anmeldelse-bound-by-flameDet vrimler ikke ligefrem med RPG-spil til Playstation 4, men de begynder så småt at komme, og et af dem bl.a. du kan anskaffe dig er Bound by Flame. Det er ikke en spil-titel der er hypet specielt meget, og det er heller ikke et "must have"-spil, men Bound by Flame har nogle gode ideer, og hvis du er en fan af RPG-genren, så er det nok svært at komme uden om denne titel - i hvert fald hvis du har en PS4.