Anmeldelse: Heavy Rain Move Edition

Det overraskede nok de færreste da Quantic Dreams annoncerede, at en Move version af deres anmelderroste krimi spil var i støbeskeen. Med gameplay der oftest bestod af at imitere kroppens bevægelser med sine thumb-sticks, kunne man næsten fristes til at tro at Heavy Rain originalt var tiltænkt en bevægelsesfølsom controller. Spørgsmålet er så om det fungerer lige så godt, som man kunne forestille sig.

For dem som ikke kender historien kan den opridses kort: Det handler om en seriemorder der kidnapper børn og efterlader små origami figurer til de stakkels fædre, som tvinges ud i den ene halsbrækkende situation efter den anden, for at bevare håbet om at se deres barn i live igen. Efter at have mistet sin ældste søn i en tragisk bilulykke, er hovedpersonen Ethan sunket ned i en dyb depression, med blackouts til følge, og er blevet skilt fra sin kone, mens han febrilsk forsøger at opretholde det skrantende forhold til hans nu eneste søn Shaun. Da Ethan vågner efter et særligt slemt blackout, er hans søn forsvundet og han er efterladt med en origami figur i hånden.

Igennem spillet bliver flere hovedpersoner flettet ind i handlingen og leverer gradvist historien fra flere forskellige vinkler. Det fungerer rigtig godt og sørger for, ud over nogle gode cliffhangers, at ens mistanke til hvem morderen er, hele tiden flyttes rundt på bedste krimi-manér. Selvom historien sjældent byder på noget mærkbart i forhold til at være original, er den fantastisk godt fortalt og vil fange de fleste fans af genren. Især de vanvittige stunts og prøvelser man skal igennem er cool at opleve, selvom det er en skam at konsekvenserne af de fleste af dine handlinger først rammer i slutningen af spillet. Spillet saver automatisk og hvis man dør med en person, forsvinder denne fra historien som ændrer sig derefter. Sjældent, og aldrig i et singleplayer-spil, har jeg oplevet noget så spændende som Madison’s dødskamp mod en indbrudstyv og det er noget mange udviklere kunne lære af.

Grafikken er stadig rigtig lækker og stemningsfuld – hjulpet godt på vej af et fantastisk lydspor. De virtuelle skuespilleres udtryk og animationer er stadig blandt de flotteste, hvilket også nærmest understreges med et close-up af deres ansigt mens spillet loader. Stemmeskuespillet er godt det meste ad vejen (med undtagelse af børnenes), men til tider lidt middelmådigt. Musikken rammer alle krogene i følelsesregistret og understreger, hvor vigtigt den slags er i leveringen af en historie og ikke mindst actionsekvenserne, hvor den hjælper pulsen en tand ekstra op.

De største ændringer er kommet med styringen, som giver lidt mere mening med Move controlleren. Bevægelserne man laver passer udemærket ind i sammenhængene, men når aldrig rigtigt at føles intuitive. Alligevel virker det mere rigtigt, at række armen ud for at gribe en dør eller dreje nøglen på en bil. Til gengæld bliver jeg stadig vanvittig når de fastlåste kameravinkler gør, at min mand ikke går den vej jeg forsøger at få ham til. For dem som allerede ejer den almindelige version, er der kommet en opdatering som implementerer motion controls. Move edition kan sagtens kaldes den definitive måde at opleve historien på, men har man været gennem den før er motion controls ikke grund nok til at gøre det igen. Som ekstramateriale i Move versionen, finder man blandt andet ekstraepisoden “The Taxidermist”, som vil skræmme bukserne af de fleste, soundtracket til spillet og en masse behind the scenes film-klip i HD. Det er alt i alt en rigtig god pakke.

Skal du prøve det for første gang, kan Heavy Rain Move edition sagtens anbefales, men for andre er der ikke meget nyt at komme efter. Selvom Heavy Rain, efter min mening, kun er blevet en smule bedre med Move, er det stadig et fantastisk spil med en spændende historie og en masse gode idéer. Lad, endnu en gang, jagten på Origami morderen begynde!