I starten af december udkom det første DLC til Destiny 2 så det skal selvfølgelig anmeldeles. Samtidig har Bungie gennem live streams og deres Weekly updates lovet og lovet så vi tager samtidig temperaturen på Destiny 2 her hvor vi nærmer os årsskiftet. Vi blev snydt for et Halloween tema så hvordan er det så gået med vinter temaet The Dawning?
Osiris skulle have spillet en noget større rolle i Destiny 1 men blev i forbindelse med en omskrivning af historien tildelt birollen i Trials. I denne DLC er løftet fra Bungie at få fortalt historien for denne nøglekarakter. Udgangspunktet er Merkur hvor vi allerede har været i forbindelse med PvP mappet Altar of Flame, så stilen er på ingen måde ny. Bungie har derfor promoveret The Infinite Forest som det store dyr i åbenbaringen. Selve Merkur er ganske lille, faktisk føles den mindre end mange PvP baner. Derfor kunne den uendelige skov give en følelse af volumen til kampagnen, quests og det nye strike. Det er ikke tilfældigt genererede områder men i stedet en række faste mini områder med en indgang og en udgang som forbindes sammen til et map.
Det er vældigt smukt lavet og lydsiden er tilsvarende lækker. Desværre bliver det hurtigt utroligt kedeligt at kæmpe sig vej gennem The Infinite Forest for at komme til hovedaktiviteten. For mit vedkommende løber jeg bare igennem. Jeg stopper kun når der skal dræbes Dæmoner som forhindre at jeg kan komme fordi den næste portal. Der er hverken ressourcer, kister eller andet som gør det værd at spenderer mere tid end højst nødvendigt. Selv fjenderne er de samme. Jeg synes at det er en forspildt chance for noget som med enkle midler kunne have været meget mere engagerende.
Når du har løbet gennem skoven et utal af gange så er du igennem historien som føles som et antiklimaks. Det er meget lidt vi ser til Osiris og den ekstra historie fortælling kommer primært gennem det udstyr du samler op. Det er kun hardcore spillere som tager en interesse i det. Lidt som med grimoire kortene fra D1. Det efterlader os så med end-game indholdet. Her lovede Bungie at vi ville få et Public Event af bibelske dimensioner som desuden blev ”The most rewarding public event ever”. Det er klart der er masser af aktivitet lige når en DLC udkommer men her en lille måned senere tackler jeg dette episke PE helt alene. Jeg har ikke klaret den i Heroic alene for det kræver du skyder de rombe formede dimser og desuden nakker to gule under kampen med den store Vex Minotaur. Det er i videoklippet ovenfor og alene skal man holde øje med tiden. Og ja du får #twotokensandablue.
Det nye er også level cappet som hæves fra light 20 til 25 som giver power fra 305 til 335 med mods. Da der seriøst mangler end-game indhold så er der med Curse of Osiris lavet Lost Prophecy quest som giver i alt 11 forskellige våben. Der er ganske få at disse våben som er noget værd for også på dette område er Destiny 2 blevet et socialistisk formynder spil hvor Bungie ønsker at alle er lige uanset hvor meget de spiller og uanset hvad deres niveau af færdigheder er. Alle skal også have det samme gear så der ikke er nogen forskel. Du skal grinde strikes, finde kister og deltage i public event for at få de materialer som skal benyttes til at smede de forskellige Lost Prophecy våben. Generelt er de ikke bedre end dem som findes i vanilla Desinty 2. Faktisk er den quest som findes til shotgunnen, Perfect Paradox, noget af det bedste som findes i Curse of Osiris. Der er to specielle quest hvor du søger efter den legendarisk Saint-14 titan og selvom du igen skal gennem skoven, så svarer det meget mere til EDZ strikene hvor du kommer ind i helt nye områder. Desværre tror jeg det er ganske få som gider det nytteløse grind for at komme så langt at du får denne oplevelse.
Det samme gør sig gældende for det som ikke er et nyt raid men en raid lair. I klassisk forstand skulle være en hurtigere og lettere tilgængelig PvE udgave af et traditionelt raid. I andre MMO’er skal det give nye spillere interessen for at prøve kræfter med et fuldt raid uden den samme investering af tid og udstyr. Her kan Bungie heller ikke finde ud af hvad de vil. Det kræver nemlig mindst lige så meget som et raid hvilket ikke kommer til at trække nye spillere til. Det hjælper ikke at Bungie nægter at tilføje matchmaking til end-game aktiviteter. Det gør at kun hardcore fans overhovedet gider at prøve.
Vi har samtidig haft vinter temaet The Dawning. Ja det er mere grind med alt for meget værdløst fyld mens de væsentlige nye ting kræver du benytter dig af Eververse butikken og mikrotransaktioner. Jeg synes at shaders som forsvinder når de benyttes (consumables) er en rigtigt dårlig idé og med The Dawning er det blevet bekræftet. Der er selvfølgelig Dawnings shadere som kun er tilgængelig her. Ønsker du at have din guardian med et ens udseende så må du til lommerne og har du ikke samlet nok shaders til fremtiden, så er det bare ærgerligt. Mindst lige så ærgerligt er det at crucible Mayhem Clash er introdueret hvor en bug i Warlock super gør at de kan have super hele tiden. Der er ikke noget som to warlocks ryg mod ryg som stort set ikke kan pilles ned. The Dawning er en tynd omgang som primært har til formål at øge mængden af mikrotransaktioner.
Curse of Osiris ændrer ikke ved den samlede Destiny 2 oplevelse. Den forstærker kun de problemer som der hele tiden har været. Der er ikke nok meningsfyldte aktiviteter som kan samle casual og hardcore gamere. Faktisk har Bungie i deres feberagtige forsøg på at lave noget som kan behage alle, skabt et middelmådigt kønsløst spil. Den egentlige stjerne i Curse of Osiris er ghostet Sagira som Morena Baccarin lægger stemme til. Jeg er lige så træt af Bungies tomme løfter som jeg er af Noland Norths platte kommentarer.