Endnu et år er gået og endnu et spil er blevet sat i verden af Nintendos dedikerede Pokemon-afdeling, Game Freak Inc. Det kan efterhånden ikke overraske nogen af den japanske mastodont fortsat lukrerer på interessen for de farverige fabeldyr, men spørgsmålet er derimod om AlphaSapphire og OmegaRuby er pengene værd.
Begge titler er remakes af henholdsvis Pokemon Sapphire og Ruby der begge udkom i 2002. Det er således henved tretten år siden at vi sidst besøgte Hoenn regionen, i et ørkøsløst forsøg på at fange samtlige Pokemon.
Allerede dengang var det et ambitiøst projekt, med intet mindre end 386 af slagsen. I skrivende stund findes der over 700, hvorfor seriens velkendte slogan ’Gotta Catch’Em All’ unægteligt har antaget en klang af utopi.
I vanlig stil er der tale om to spil der, med enkelte undtagelser, er identiske. I AlphaSapphire kan du fange den legendariske Kyogre, mens det i OmegaRuby er Groudon der står får skud. Endvidere er der små variationer i historien, men da denne aldrig har været et bærende element i serien er det næppe værd at kommentere på.
Værende remakes har begge titler naturligvis fået en grafisk overhaling, i stil med den vi så ved forrige års Pokemon X og Y. Som i disse titler er kampsekvenserne spillenes højdepunkt, idet de både er flot animerede og udgør spillets omdrejningspunkt.
Omvendt er grafikken i de resterende tilfælde af en sådan kvalitet at den gør sig selv en tjeneste ved ikke at zoome for meget ind på teksturene der alle er enormt simple og næppe repræsentative for 3DS’ens ydeevne.
At anmelde et nyt Pokemon spil er i og for sig ingen let sag, for allerede her har jeg gjort mig en fejlagtig antagelse: at spillet er nyt eller i hvert fald indeholder nye elementer. Men Pokemon spillene har alle dage handlet om akkurat det samme, ligesom deres begrænsede narrativ alt støtter sig til den samme formel.
Du er netop flyttet til en lille landsby som tilfældigvis er bosted for regionen s entusiatiske Pokemon professor. Denne giver dig valget mellem tre starter Pokemon, hvorefter du begiver dig ud i verden for at fange flere fabeldyr.
Med tilbagevendende tiltag som Global Trading, Pokemon Amie og Super Training er der rig mulighed for at bestemme hvordan du træner dine Pokemon, men trænes skal de da du ellers ikke komme videre i spillet.
Der er videre nyt eller originalt i en sådam kritik, men efter at have spillet de oprindelige titler tilbage i fordums, kan det undre mig ikke så lidt at vi i 2014 sidder med akkurat samme spiloplevelse.
Nok er der bedre grafik, nok er der flere Pokemon at fange og nok eksisterer der et knivskarpt metagame af beundringsværdige nørder som kender hver Pokemon ned i mindste detalje, men at oplevelsen for såvel kendere som lægmænd er genkendelig og lettere monoton – det kommer man ikke uden om.
Som sagt er denne kritik ikke møntet specifikt på AlphaSapphire og OmegaRuby omend de som de seneste skud på stammen nødvendigvis også i højere grad er udsat for denne skepsis.
Bevares, AlphaSapphire og OmegaRuby introducerer da også nye tiltag hist og her: evnen til at oprette hemmelige huler er vendt tilbage og denne gang kan du dele den med vennerne. Der er også kommet en række nye Mega Evolutions og spillene kan også bruge Pokemon Bank således at du med lethed kan bytte med tidligere 3DS titler.
Spillene byder også på en Pokemon radar der kan oplyse dig om hvilke Pokemon huserer i et bestemt område, hvor mange af dem du mangler at fange og hvor de kunne ske at dukke op.
I sidste ende er det at konstatere det åbenlyse når man påpeger at det nyeste Pokemon spil minder mistænkeligt meget om det forrige. AlphaSapphire og OmegaRuby er underholdende under den forudsætning af spillerne ved hvad de skal og ikke skal forvente.
Det vil utvivlsomt være kendere af serien der glæder sig over at se deres yndlingskapitel blive genskabt med bedre grafik og nye funktioner, ligesom de konkurrenceorienterede samlere vil sætte pris på det mere tilgængelige udvalg af sjældne Pokemon fra tredje generation.
Selv kan jeg ikke undsige mig fra at have nydt gensynet, men de nye tiltag er ikke overvældende og jeg vil fortsat pege på sidsteårs Pokemon X og Y som værende langt stærkere og mere interessante titler.