Hvis du kunne lide alt ved Asobo Studio og Focus Entertainment spillet A Plague Tale: Innocence, så er efterfølgeren ingen skuffelse. A Plague Tale: Requiem tager alt det gode ved det første spil, og skruer så gevaldigt op for alt. Du får en endnu mere deprimerende og uhyggelig fortælling, som finder sted i en super flot visuel grum verden. Der er selvfølgelig også massevis af rotter, og her taler vi i tusindevis. Spillet er imponerende på mange områder og vi har spillet PlayStation 5 udgaven. Men overgår den det første spil?
A Plague Tale: Requiem går i fodsporene på A Plague Tale: Innocence, og byder på et tredje-person action-adventure fortælling som tager dig med helt tilbage til 1400 tallets Frankrig. Du påtager dig endnu engang storesøster rollen som Amicia der må se efter lillebroren Hugo. Sammen rejser de på tværs af et smukt men farligt land, hvor de må flygte fra en hær af soldater og ikke mindst tusindevis af pestinficerede rotter.
Gameplayet bygger på at være snedig og bruge skyggerne på bedst mulige måde. For de fjender du møder, kan hurtig gøre det af med dig, hvis ikke du er forsigtig. Ofte skal du også bruge hjernen til at komme løse gåder, som virkelig kræver kreativ tænkning.
Amicia udvikler sig også på gennem hendes rejse med Hugo. Hendes færdigheder kan forbedres alt efter hvordan du bedst kan lide at spille. Der er forskellige kategorier som du kan kaste skill points i
Prudence har fokus på stealth egenskaber, som gør Amicia i stand til at blive ét med skyggerne. Aggressive lader dig være hensynsløs og Opportunism gør dig bedre til at bruge omgivelserne til at slå fjender ihjel. De har hver deres nytte på forskellige områder, men da det føltes mest passende at være snedig, så var det helt klart Prudence jeg havde fokus på.
Men du er heldigvis ikke alene for Requiem byder på hjælpsomme NPC’er som sammen med Amicia kan drage nytte af. Der er Arnaud som kan beordres til at gå i kamp med fjender. Så er der Lucas, som kan uskadelige gøre fjender ved brugen af hans Stupifacio pulver. Der er flere end disse to, og uanset hvem der følger med dig, så skal du altid være forberedt på at tænke strategisk med deres evner i tankerne. Dette er også med til at gøre gameplayet friskt og spændende på tværs af historien.
Udover at bruge stealth, så skal du også være forberedt på at skulle slås ansigt til ansigt med fjender, men Amicia er ikke lige typen der går rundt med håndvåben. Ofte er en kamp mod hårdkogte soldater ikke just noget der hurtig er overstået, hvorfor du må bruge sten til at ramme genstande i dine omgivelser for at tilintetgøre fjender.
Spillets hovedattraktion er dog hverken stealth eller kampklædte soldater, men nemlig små beskidte bæster i form af pestrotter. For ligesom i det første spil, så spiller rotterne en kæmpe rolle i spillet. Hvor de i A Plague Tale: Innocence mere eller mindre bare løb rundt på gulvet, så er de langt mere kraftfulde i denne omgang. For nu kan de pludselig komme ud over alt og endda overtage hele byer. Det er et ret så skræmmende syn.
Men der er altid måder at komme forbi rotterne. Ofte kommer man forbi områder, som er oversværmet med rotter. Men ud fra det man lære i de første timers tutorials og hvordan spillet gør opmærksom på løsninger, så sidder man aldrig fast i disse sektioner.
Det kan være du skal skyde med ildpile for at skabe en passage langs jorden, da rotterne hader lys. Det kan også være du skal kaste med tjære på en ildkilde, for at gøre området hvor rotterne ikke er, langt større. Jo mere man lære af hvordan man på bedst mulig måde kan omgå rotternes færden, desto hurtigere kan man komme igennem områderne.
Spillet emmer af stemning og en verden man gerne vil have mere af. Alt er bare i harmoni med hinanden lige fra det grafiske til stemmeskuespillet. Det virkelig en præstation at Asobo Studio har formået at skabe så flotte omgivelser. Ikke mindst er det et imponerende syn når de tusindevis af rotter myldre rundt overalt. Har endda ikke oplevet min PlayStation 5 være særlig tynget af mængden på skærmen. Vildt nok!
A Plague Tale: Requiem er en værdig efterfølger til A Plague Tale: Innocence. Selvom spillet ikke er nyskabende på gameplay fronten, så presses grafikken og historien til nye højder. Det er et teknisk imponerende spil, som man hurtig kan føle sig fanget af. Den grumme verden som spillet stiller an, har aldrig været smukkere.