Så er der dømt madkamp til den store guldmedalje. Vi ser nærmere på Sushi Striker: The Way of Sushido som lander på Nintendo 3DS og Switch i morgen. Vi har taget fat i Switch versionen.

Det er nu tid til at se nærmere på en af de mere specielle titler. Der bydes nu velkommen til at deltage i en stor madkamp, som nærmest ingen ende vil tage.

Når man først har set traileren til Sushi Striker: The Way of Sushido, så kan man måske godt blive en smule skræmt over det ser lidt forvirrende ud. Det var også samme holdning vi hurtigt fik da spillet blev startet op på Switchén.

For til at starte med kan det godt gå lidt hurtigt og virke ret forvirrende at finde ud af hvordan man lige kommer igennem banerne uden at blive alt for bims. Spillet har en turorial som fungerer lige efter bogen, så man skal starte med at følge med. For gør man det så kan man komme langt.

Efter de første par baner er gennemført, finder man hurtigt ud af at spillet ikke er så svært som først antaget. Man finder hurtigt en rytme når der spilles, og bedst af alt finder man ud af hvad man egentligt skal.

Kort fortalt, så er spillet bare et udvidet match spil. Man skal finde 2 eller flere tallerkner af samme slags og kæde dem sammen. Det lyder nemt, men det kan godt være svært. For man skal finde dem mens den running sushi buffet den kører for fuld skrald.

Når man spiller, så spiller man imod en modstander der skal det samme. Så det er en fordel at matche så mange så muligt. De match man laver, skal man nemlig bruge imod modstanderen for at tage hans energi. Ud over det har man diverse power ups der kan bruges. Bruger man de korrekte, bliver man hurtigt den kommende Sushi Striker.

Hvis man har en hang til at bruge Pro Controlleren, kan man måske godt møde udfordring i starten, for det ville måske være nemmere at bruge touch. Og touch muligheden er der, for man kan nemlig spille spillet på Switchéns skærm. Det fungerer utroligt godt at bruge touch, men favoritten er stadig Pro Controlleren i længden.

Selvom stort set alle baner i Sushi Striker: The Way of Sushido går ud på det samme, bliver man ikke træt af spillet med det samme. For spillet har en så særpræget udfordring, at man bare må have mere af det med det samme. Så pas på der ude, for man kan godt blive en smule afhængig af spillet.

Der er også god holdbarhed på spillet, hvis man bliver fanget af det. For uden at sige for meget, så er det med garanti at der er et utal af baner. Så det er ikke et spil man lige kommer igennem lige efter det er købt.

Når man spiller, så er der selvfølgelig også filmsekvenser som kommer ind imellem. De er lavet som en lille anime serie, og vi elsker dem. Det er jo som at følge med i en lille tegnefilm når man ser dem. Det er noget der giver spillet det sidste krydderi for det er perfekt.

Man bliver jo helt sulten af at spille Sushi Striker: The Way of Sushido. Nintendo har endnu en gang gjort det. De har skabt en titel man helt sikkert vil huske. Det er jo nærmest et genialt koncept de har fundet på her.

Hvis du stadig er i tvivl om hvorvidt spillet er noget for dig, så kan vi fortælle at spillet er ude i en demo på Nintendo´s eShop.

Det er i hvert fald ikke sidste gang der er spillet Sushi Striker: The Way of Sushido her på redaktionen.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægDevil May Cry 5 annonceres måske snart
Næste indlægLittle Nightmares: Complete Edition anmeldelse (Switch)
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
sushi-striker-the-way-of-sushido-anmeldelsenMan bliver jo helt sulten af at spille Sushi Striker: The Way of Sushido. Nintendo har endnu en gang gjort det. De har skabt en titel man helt sikkert vil huske. Det er jo nærmest et genialt koncept de har fundet på her.