Stellar Blade bærer stolt arv fra de seneste to generationers karakterbaserede actionspil. Inspirationen fra spil som Bayonetta og Nier: Automata er tydelig, både i temaer, design og stil. Men for at forstå Stellar Blade fuldt ud, skal man også se på, hvor det skiller sig ud.
I Stellar Blade spiller du som EVE, en kraftfuld soldat ankommet til en dystopisk Jord, plaget af frygtindgydende monstre kendt som Naytibas. Med overmenneskelige evner, oparbejdet under en opvækst på en rumkoloni, er EVE det sidste håb for de få overlevende på planeten, fanget under Naytibaernes nådesløse herredømme. Historien udfolder sig i uventede retninger, med nye mysterier og motivationer, der driver plottet fremad. Mens nogle måske ser det som en simpel løsning på historiefortællingens kompleksitet, ser jeg og formodentlig mange andre spillet for, hvad det er – en medrivende fortælling, der holder os fanget i timevis.
Naytibaerne føles som en reel trussel, der kan overvinde EVE i én stærk combo, og omvendt kræver det en del særligt snilde og viden om hendes bevægelser og angreb at nedkæmpe dem. Der er flere områder, hvor der sværmer med disse mærkværdige væsener. Her kan man lære deres bevægemønstre godt at kende, samtidig med at man udforsker EVEs arsenal af evner og angreb.
Spillets struktur åbner nogle gange muligheden for at bestemme hvor hurtigt man vil igennem historien, ved at opsøge og gennemføre sidemissioner, der hovedsageligt er centreret i spillets åbne områder. Selvom opgaverne er store, fører disse områder dig for det meste ned ad semi-lineære stier. Vi er tilbage i hvad der før var kendt so free roam, og IKKE open world. Det er præfabrikerede stier og områder, og det er okay. Desværre er der kun 2 åbne områder, og det er en skam. Der er så meget potentiale i at opdage denne ødelagte planet med ruiner fra de forhenværende højteknologiske byer. Der er så meget lore der underbygger dette fantastiske potentiale, og det er en skam at vi ikke ser mere af dette. En anden lille detalje der ville være rar at have, er et minimap. Det er simpelthen hele tiden, at grunden til at åbne kortet dukker op, og det ville gøre det meget nemmere, end den kompasbar, der er at finde øverst på skærmen. Jeg kan godt se, at det er æstetisk, at have så lidt på skærmen som muligt – men bare det at have muligheden, ville give en helt del mindre pause tid.
Men selvom disse åbne områder kan trække ud, når der løses missioner, bliver det heldigvis ledsaget af en af de bedste soundtracks jeg har oplevet i nyere tid. Det er fantastisk komponeret musik, der virkelig skubber den vibe og følelse, spillets områder prøver at skabe. Det er smukt, råt og har en god koreansk kant, til hvordan æstetikken i musikken forløber. På samme måde kan Stellar Blade i den grad imponere grafisk, lige fra gigantiske, smukke scener, der skaber længsel efter mere, til spillets karaktere. NPC’erne er tydeligvis blevet prioriteret i forskellige kategorier, hvor nogle ligner levende plastikdukker, mens andre genbruger dele og stykker af andre mindre fremtrædende karakterer, men hoved besætningen imponerer generelt både med troværdighed og animation.
Stellar Blades andre distrikter, såsom Eidos 7 og Matrix 11 er blandt de førnævnte lineære områder, som smider spilleren ind i ruiner over og under jorden. Det er flotte og store skalaer af bygninger og strukturere, og det giver Stellar Blades dystopiske verden en kant og troværdighed. Selvom disse områder ikke er åbne, er der stadig steder der er enorme og langt mellem væggene, som virkelig sender signalet om, at dette VAR en civilisation der ville præstere og fremme teknologien. At se det støvet og destrueret giver mig den helt rigtige følelse og det skaber virkelig en fremdrift og interesse i, hvad miljø fortællingen prøver at formidle.
Mens du udforsker, vil du også finde masser af loot fra både skattekister og fjender, men det bliver aldrig overvældende. Langt størstedelen af de samleobjekter er ressourcer, der gives til forskellige butiksejere, med lejlighedsvise opgraderinger til EVEs udstyr, der giver mulighed for at tilpasse hende til ens spillestil. Hver Exospine eller Gear kan ændre lidt på, hvordan EVE spiller, men ikke i så stor en kaliber, at det ene udelukker det andet. Det er små justeringer, der sætter hende i den retning, der passer til hvad du prøver at opnå.
Elefanten i rummet, det omdiskuterede emne, EVEs mange forskellige kostumer – ja, der er mange sexede undertoner ved EVEs påklædning. Hendes væsen stemmer ikke overens med den mængde hud der er, at se. Det gør personligt ikke mig noget, og jeg må da indrømme det er sjovt og lidt 2010 agtigt, at have en kvindelig hovedperson, der er så veludrustet. Jeg kan dog godt se, at dette skaber megen debat på internettet, og det er en skam. For spillet er meget mere end bare EVEs udseende og “aktiver”.
Oven på alt dette, lyder det måske som om, at der er en del der taler ned om Shift Ups første store titel – og det må du endelig ikke tro. Ja, der er småting som kunne være dejlige at have og mere vil have mere og alt det… Jeg var LIMET fast til skærmen i flere dage i streg. Jeg slugte alt, hvad spillet kastede i hovedet på mig, og jeg nød stort set hvert sekund af det. Jeg er meget stor fan af, hvad Stellar Blade formår – og det er at stå på skuldrene af giganter som Bayonetta og Nier: Automata.
Selvom der er visse kritikpunkter, såsom begrænsede åbne områder og debatten om EVEs påklædning, overskygges disse af spillets styrker, herunder dets fantastiske soundtrack, troværdige karakterer og lagdelt tilgang til udforskning og opgraderinger.
Med potentiale til at udvikle sig til en stærk franchise og muligheder for at uddybe historien og introducere nye elementer, er der optimisme om Stellar Blades fremtid. Alt i alt er det et spil, der formår at stå på skuldrene af tidligere giganter i genren og samtidig skabe sin egen unikke identitet. Stellar Blade kan med sikkerhed gå hen at blive en franchise, som ikke bare er et enestående eksempel. Der er potentiale, ting der kan udpensles, flere lande og kontinenter at besøge, og en endnu større trussel end Naytibaerne. Jeg håber- og forventer ikke, at dette bliver det sidste vi ser, til Stellar Blade.