Tilbage I 1996 samarbejdede Nintendo med Final Fantasy-skaberen Square Enix (dengang kendt som Squaresoft) om at skabe et rollespil sat i Mushroom Kingdom, med vores allesammens favorit blikkenslager, Mario. Denne interessante kombination blev ikke kun en succes, men den udløste også to separate Mario RPG-franchises. 

Så her er vi i 2023, i et år fuld af remakes og genudgivelser, med en længe ventet opfriskning af kult-klassikeren Super Mario RPG. Den tilføjer ikke meget nyt, ud over charmerende visuelle opdateringer af originalens pseudo-3D-look til Switch. Men den behøver ikke ændre ting: nye fans kan komme til at elske denne titel, og den er stadig en af de mest charmerende tur-baserede RPG’er på markedet.

I sand Mario-stil begynder Mario RPG som en redningsmission for at rede prinsessen Peach. Bowser har endnu engang sørget for kidnapningen, og kort efter drager Mario ud for at redde hende. Men historien tager derefter en drejning: et ondt, bevidst sværd tager kontrol over Bowsers kolossale fæstning, og resten af spillet handler om, hvordan Mario og hans venner skal finde syv stjerner for at besejre sværdets chef og forhindre en invasion af levende våben fra en anden dimension.

For at opnå dette slår Mario sig sammen med en finurlig skare af sjove figurer, herunder dukken Geno og skyen Mallow, såvel andre velkendte ansigter som Peach og Bowser. Historien er ret ligetil, men det, der gør Mario RPG’s verden sjov, er, hvor spøjst det hele kan synes. Mario franchisen har inden for de sidste mange år, klargjort hvem og hvad der bor i Mushroom Kingdom – Men tilbage i ’90’erne tog de tingene meget mere lemfældigt og eksperimentelt.

I Mario RPG betyder det, at du vil tale med frøer, kæmpe mod aber og en levende flitsbue og udforske flere byer med meget unikke beboer. Mushroom Kingdom er kun en del af verdenskortet; resten er som en hallucination af, hvordan hele Marios verden kunne se ud. Denne legende, sære charme er næsten overalt i spillet, fra en skærm, hvor Marios bande danser for hinanden, når de stiger i level, til måden du lærer om de livene bag Goombaer og Koopaer. 

Selvom spillet er et RPG-spil, så indeholder det også en masse Mario-konventioner. Du hopper for at bevæge dig rundt, hopper i kamp, hopper for at komme forbi forhindringer. Nogle gange skal du hoppe bare for at bevise, at du virkelig er Mario. Det tilføjer et sjovt interaktivt element til at bevæge sig rundt. Mest af alt er disse hoppe sekvenser meget sjove, men nogle bliver det lidt bøvlet, da spillets generelle setting og perspektiv ikke egner sig til platform-genren. Det kan blive frustrerende, fordi kontrollerne simpelthen ikke er på niveau med et almindeligt Mario-spil. Derudover, hænder det også nogle gange, at frameraten falder en smule. Dette sker oftest i kontakt med vand, men det er en anelse ærgerligt, da spillets generelle flow er så flydende. Det er heldigvis ikke ofte, men nok til, at der vil blive lagt mærke til det.

Mario RPG har klassiske Final Fantasy-agtige tur-baserede kampe, men her skal du også bekymre dig om timing. Ram en knap på det rigtige tidspunkt, og du kan blokere et kommende angreb eller styrke dit eget. Timingen ændrer sig baseret på karakteren og deres våben, hvilket betyder, at du stort set altid skal holde et vågent øje med, hvad der foregår. Det er meget mere engagerende end blot at vælge ting fra en menu. Mario RPG lader dig også skifte mellem karakterer midt i kampen, hvilket åbner lag af strategi, især i bosskampe. Og spillet gør alt dette samtidig med at strømline meget af RPG-oplevelsen – udstyr, genstande og karakteropgraderinger er alle ligetil – på en måde, der gør det næsten ideelt for nybegyndere.

2023 har vist sig, at være et fantastisk år for Mario. Der er kommet en fantastisk film, et endnu mere fantastisk side-scroller eventyr i Wonder, og nu en fantastisk chance for, at nytilkomne kan prøve Mario RPG. Trods udfordringer med kontroller og framerate er spillet ideelt for både nye og erfarne spillere med sit engagerende kampsystem og strømlinede RPG-aspekter. 2023 har været et bemærkelsesværdigt år for Mario med genudgivelsen af Super Mario RPG og andre spil.

Tak til Nintendo og Bergsala for, at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægDestiny 2’s Season of the Wish starter 28. november
Næste indlægAstralis og NIP deltager i Copenhagen Gaming Week Invitational
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
super-mario-rpg-anmeldelseI 2023 er Super Mario RPG blevet genudgivet til Nintendo Switch med charmerende opdateringer. Spillet, der begynder som en redningsmission for prinsesse Peach, udvikler sig til en kamp mod et ondt sværd og en invasion af levende våben. Mario allierer sig med karakterer som Geno og Mallow i en sjov og sær verden. Trods udfordringer med kontroller og framerate er spillet ideelt for både nye og erfarne spillere med sit engagerende kampsystem og strømlinede RPG-aspekter. 2023 har været et bemærkelsesværdigt år for Mario med genudgivelsen af Super Mario RPG og andre spil.