Ubisoft er i de seneste år, bedst kendt for spil, som tager utrolig lang tid at gennemføre. Her føre Assassin’s Creed Valhalla, som kan tage op imod 60 timer at gennemføre, og her taler vi blot om historien. Men nu har vi et helt nyt spil i serien, nemlig Assassin’s Creed Mirage, som virkelig ryster posen. Spillet er ikke nær så langt, dets verden er mere kompakt og historien er mere koncentreret. Er det vejen frem for Assassin’s Creed, med denne formel? I de seneste dage har vi opholdt os Assassin’s Creed Mirages version af Bagdad, og det har i den grad været et nostalgi trip så det batter!
På sin vis har Assassin’s Creed spillene bevæget sig længere ud i fantasi afdelingen. De var blevet langt mere RPG centreret og her tænkes der især på både Assassin’s Creed Odyssey og Assassin’s Creed Valhalla. Så da Ubisoft annoncerede Assassin’s Creed Mirage, var det næsten for godt til at være sandt. Efter at have brugt nogle dage nu med Mirage, så er står det også helt klart, at man havde taget det helt rigtige valg for spillet. Til at starte med, skulle Mirage, have været en DLC udvidelse til Assassin’s Creed Valhalla. Men projektet voksede, og blev til sit helt eget. Det er jeg glad for!
Bagdad kalder!
For Assassin’s Creed Mirage er i den grad vendt tilbage til de gamle rødder. Spillet finder sted i Bagdad, som er langt mindre end de seneste spil i serien. Dog er byen og omegn mere kompakt, og stadig stor nok til, at man bliver draget ind i dens verden. Gaderne er snævre, hustoppene er tætte, der er markedspladser, torve, og genstande overalt, som indbyder til god gammeldaws parkour. Det er akkurat som at spille nogle af de første spil i serien. Selve stilen og formen for spillets verden, er meget i lighed med det første Assassin’s Creed spil fra 2007.
Bagdad er opdelt i fire distrikter og huser fire Assassin/Hidden Ones baser. Man spiller som Basim (mere om ham senere) som begynder og slutter de fleste hovedopgaver her, og valgfrie kontrakter. Det er også her du kan opgradere dit gear. Byen byder på en række fascinerende steder, inklusive det imponerende House of Wisdom, en travl basar og det majestætiske Green Dome Palace.
Derudover kan man udforske Anbar-provinsen nord for Bagdad med sine ørkener, klitter og de berømte Dur-Kurigazlu ziggurat-ruiner. Syd for Bagdad er der frodige landskaber med marsker og palmeplantager, som står i kontrast til de nordlige ørkenområder og den travle storby.
Du kommer også til at se stedet hvor det hele begyndte. Alamut-regionen, er der hvor den legendariske Assassin-fæstning ligger. Her træner Basim med sine Hidden Ones snigmordere.
Når man sådan står på toppen af de højeste bygninger, inde midt i Bagdad, så bliver man virkelig slået bagover af detalje graden og designet af byen. Det er visuelt guf for øjnene. Når man kan se stjernerne, et fyldt marked med mennesker, lys i gaderne og vinduerne, så kan man ikke blive andet end betaget af spillets skønhed. Helheden af det eksotiske, spiller på alle cylindre og det er en fryd at bevæge sig på tværs af byen.
Hvem er Basim?
Frontfiguren denne gang er Basim Ibn Ishaq. Hvis navnet lyder bekendt, så har du sikkert spillet Assassin’s Creed Valhalla. Her støder Eivor nemlig på Basim, som allerede på dette tidspunkt, er dybt integreret i bureauet Hidden Ones. Men Assassin’s Creed Mirage finder sted, en håndfuld år før Valhalla. I Mirage er Basim kun lige blevet optaget i broderskabet, og skal stå distancen. For vejen fra simpel gadeknægt til den ultimative snigmorder, den er ikke helt let.
Så denne gang har vi nu også et spil, hvor omdrejningspunktet er mere centeret om Hidden Ones og ikke mindst det som serien startede ud med, nemlig Assassin’s Creed broderskabet. Det har været længeventet, og nu får vi omsider mere indsigt i hvad der var fremdriften for broderskabets start i Mellemøsten.
Nostalgisk gameplay!
Med Assassin’s Creed Mirage har Ubisoft valgt at gå en anden vej, end de seneste spil i serien. For væk er den niveau baseret fremgang for både dine færdigheder og hvor du kan bevæge dig. Så hvis man forventer de samme RPG elementer fra Odyssey eller Valhalla, så finder du dem ikke her. Spillet spilles langt mere som de klassiske spil.
Gamplayet, efter min mening, er en god cocktail af forskellige elementer fra serien. Hvordan man håndtere missionerne, er som altid i Assassin’s Creed, åbent for kreativitet. Et eksempel er missioner, hvor man skal ind i en fæstning eller palads. Her kan man selv vælge, hvordan man takle missionen. Ligesom med Assassin’s Creed Unity, kan du her bestikke dig vej ind. Basim kan hyre rebeller der kan lave lidt larm og ligeledes kan man også finde svagheder, som giver dig andre muligheder. Du kan også gør nytte af mennesker, som kan behjælpelige dig med at komme ind under dække af f.eks. en handlende med gods.
Selve missionerne er designet til, at du sagtens kan påtage dig optil flere opgaver, på samme tid. Diverse missioner er her mere ligesom opgaver, som giver dig lidt mere at tænke over. Strukturen er mere som detektiv arbejde, hvor du får en opgave med ledetråde, som føre dig hen til en lokation, hvor du får information om en person, som du skal finde frem til. Og selvfølgelig, snigmyrde!
Alt hvad du gør i Mirage, bliver der også reageret på af andre NPC’er. De ting du foretager dig, bliver tit kommenteret af de mennesker der bare står på gaden. Det er sjovt at se dynamikken af ens handlinger, som afspejles i deres reaktioner. F.eks. hvis man stjæler fra en person, så dukker der et firkantet ikon op, som man skal trykke på, på det helt rigtige tidspunkt. Mislykkedes dette, så kan de finde på et råbe eller løber efter vagter, som så gerne vil stikke deres sabel igennem dig.
Alle de fjender du kommer på tværs af og ikke mindst gør sure, vil jagte dig hvor end du går. For i Mirage kan du blive en berygtet mand, ved at begå alt for meget kriminalitet. En linje nederst på skærmen, bliver fyldt op, i takt med at du pisser flere fjender og vagter af. Er den helt fyldt op, bliver det pludselig meget svært at bevæge sig rundt i gaderne, uden at blive genkendt, og jagtet på livet. Du kan så, for at blive anonym igen, gemme dig, blande dig i mængden af mennesker eller sidde inkognito på en bænk. Helt som i de gamle Assassin’s Creed spil. Du kan også rive plakater ned, hvor du er eftersøgt eller betale en “Al Munadi” for at du bliver helt anonym igen.
De sidste ord
Taget i betragtning af hvor Assassin’s Creed serien har været de sidste mange år, så er Assassin’s Creed Mirage, et friskt pust til serien. Som en der ikke har oceaner af tid i hverdagen, er spil som Assassin’s Creed Odyssey og Assassin’s Creed Valhalla, alt for store og tidskrævende. Derfor er det utrolig skønt, at Mirage har en markant kortere spilletid.
Både animationer og det visuelle, er lige et nøk over Valhalla. For da spillet oprindeligt skulle have været en del af et større DLC projekt til Assassin’s Creed Valhalla, så er der også genbrugt diverse animationer til eksempelvis Basim. Der er dog puttet lidt ekstra animationer ind, hvad angår parkour delen, så det er ikke 100% ens til Eivor. Men ellers så Mirage et visuelt vidunder at se på og det er virkelig fedt at være tilbage i Mellemøsten, netop der, hvor serien startede. Er man lidt nostalgisk, så kan man tænde for et filter, der får spillet til at ligne det helt første Assassin’s Creed spil i serien.
Vi ved allerede nu, at der er optil flere Assassin’s Creed spil på vej. Man kunne dog håbe, at den form og størrelse som Mirage har, er noget vi kommer til at se igen. Dog ville det have været fedt, hvis vi her havde haft muligheden, for en sekvens i nutiden, ligesom tidligere spil i serien har haft. Det desværre ikke tilfældet i Assassin’s Creed Mirage.
Konklusion!
Assassin’s Creed Mirage er imponerende godt! Spillet tager nostalgi toget, helt tilbage til seriens spæde start, for mange år siden. Det er utrolig fedt med et kortere og mere kompakt spil, som heller ikke tager alt for lang tid at gennemføre. Smutturen tilbage til Mellemøsten, har aldrig været smukkere end den er her i Assassin’s Creed Mirage. Gameplayet, historien og selve Bagdad, er en skøn legeplads at være i. De få RPG elementer har, giver lige nysgerrighed nok, til at ville afprøve flere muligheder af, når man begiver sig ud på missioner.
Samlet set tilbyder Assassin’s Creed Mirage en fornøjelig oplevelse, der vil appellere til fans af serien, især dem, der længes efter de tidligere spils mere kompakte natur. Den bringer os tilbage til den historiske dybde og atmosfære, der gjorde serien populær og giver os mulighed for at udforske en veludført Mellemøstlig verden.
Assassin’s Creed Mirage blev anmeldt på PlayStation 5.
Er også ude nu på PS4, Xbox Series X|S og PC.
Tak til Mi5 Communications og Ubisoft for at gøre anmeldelsen muligt.