Tilbage i 2002, var der snak om tidens spil og kiggen-over-skulderen i skolegården da vi sad med vores Gameboy Advance’r. Det var en simpel tid, hvor de fleste nok sad med deres Pokémon eller deres Zelda. Men nogle har formegentlig siddet, i midten af et solid og vel-strategisk kamp, i deres Advance Wars.
Siden da, altså 11 år senere, har Advance Wars fået en overhaling, og er blevet pudset gevaldigt op, så det er klart til nutidens håndholdte maskine – præcis som dengang i skolegården. De gode klassikere vender stærkt tilbage – også de gemte perler. Velkommen til, Advance Wars 1+2: Re-Boot Camp.
Taktisk Krigsførelse
Advance Wars 1+2: Re-Boot Camp er en next-gen update af 2001’s Advance Wars og 2003’s Advance Wars 2: Black Hole Rising. Mange vil sikkert ikke være super bekendt med Advance Wars serien, udover billeder eller referencer i andre videospil, som er gået dem forbi – og da Advance Wars til GBA ikke er ældet specielt godt, bliver der løftet godt op i Re-Boot Camps standhaftige indhold af spilmuligheder, lokal og online-multiplayer samt, en super intuitiv niveau-skaber.
Samlet set, er der masse at lave og låse op for – og spillet holdes smukt sammen som pakke, med fantastiske visuals, farver og lyddesign, der passer lige ind I Way Forwards portefolio.
Helt grundlæggende, rammer Re-Boot Camp den lækre oplevelse af turbaseret-taktisk kamp rigtig godt. Skåret helt ind til benet, handler en kamp i bund og grund om, at 2 krigsherre, fra fiktive lande sender tropper og fartøjer rundt på et kort, for at gøre det af med fjender, optage byer og dermed overtage deres respektive HQs.
Hver enhed har styrker og svagheder – lidt ala sten, saks, papir – hvilket skal tages med i overvejelserne i de individuelle kampe. F.eks. er “Infantry” og “Mech Units” de eneste enheder dan kan overtage byer, lufthavne, søhavne og baser. De er vigtige for, at sikre sig sejren – men de er også de enheder med den mindste mængde liv, så de skal beskyttes.
APC’er, Transport Copters og Landers, kan flytte på Infantry og Mech units, over en længere distance, hvilket er rigtig godt, når man skal overtage nogle nøgleområder. Dog kan disse transport-enheder ikke angribe og er derfor i fare når de kommer for tæt på fjendens fronter. Tanks kan være destruktive på klods hold, hvor langdistanceraketter kan virker på – ja, lang distance.
Brætspil og Dybde
Det kan godt virke overvældende, når man skal til at lære alle de forskellige styrker og svagheder. Men heldigvis kan man blive trukket gennem nogle tutorials, løbende som forklare og giver en hjælpende hånd til start – så man lærer af at gøre det rigtigt, først. Det kan være lidt trættende, hvis man føler man har fået fod på spillets-mekanikker, men gennem de første 3 missioner, har man den viden man skal bruge, for at komme ordentligt i gang med spillet.
De fleste missioner kræver, at man tænker lidt taktisk og er omhyggelig med sin resursestyring. Man skal have en nogenlunde forståelse for, hvad spillet egentlig handler om, og hvad de forskellige enheder reelt er værd. Herfra skal man så balancere sine impulsive handlinger, med sit langsigtede mål – samtidig med, at du holder øje med fjendes front og taktik.
Nogle missioner giver spilleren et fast antal enheder at arbejde med, mens andre er fyldt muligheder for, at erhverve sig nye enheder. Begge missionstyper føles forskellige nok til, at de kan tilbyde hver deres spil. Man kan sammenligne det lidt mellem: Type A) en gåde der skal løses og Type B) et reelt brætspil med mulighed for frihed.
Men en enheds styrker og svagheder er ikke det eneste der skal tages i overvejelserne, når man planlægger sit slag mod fjenden. Der kan også tages højde for terræn – f.eks. bjerge, byer og veje, som alle har deres respektive fordele og ulemper. Selvom favoriseret terræn ikke kan redde en Infantry-enhed fra en kampvogn, kan den tilbyde lige nok beskyttelse til, at Infantry-enheden kan hænge på en omgang mere. Dette får kampe til at føles en smule mere dynamiske, når du rykker frem mod en fjende eller opsætter baghold.
Alle landene har også en god samling af interessante krigsherrer eller CO’er. De tilføjer lidt ekstra kant ved, at have deres egne passive-stats og evner som spæner gennem alle tænkelige muligheder. Nogle CO’er er langt stærkere end andre, og fungere ikke super optimalt i en mulitplayer-oplevelse. Men gennem spillets kampagne, får CO’erne spilleren til, at holde overblikket, tænke fremad og være forsigtig. Det giver en god dimension til et ellers simpelt, mekanisk Setup.
Kamp, Kamp og Kamp
Selvom Advance Wars har en solid dybde i gameplayet, er mange af missionerne ens. Adspredelsen er lidt kedelig, og det en lidt tynd fortælling. Overtag byen, nedlæg alle fjender, overlev X-antal dage. Det går hen og bliver en lille smule smagsløst, hvilket lyder værre end det er. I det store hele, er Advance Wars en god oplevelse – et interaktivt spil sudoku om man vil eller andre hjernevridere. Det er hurtige og sjove gåder skal løses, hvilket til tider – kan være lige det man mangler.
Gennem kampagnen, tjener man nogle mønter, der kan bruges i Hachis butik, som befinder sig i hovedmenuen. Her kan man købe musik, illustrationer, CO’er og nye Battle Maps – som kan benyttes i Re-Boot camps ekstra spil-modes.
I Multiplayer, kan man spille via forskellige konsoller eller lokalt, hvor controlleren går på runde og det er lige her, hvor Advance Wars rammer plet. Som jeg har refereret til tidligere, så er det et brætspil. Jeg kan forestille mig, at dette blive dét som folk vil bruge spillet til. Sidde sammen med familie og med venner, og give Advance Wars et skud mod hinanden. Det er som hånd i handske!
Så selvom Advance Wars 1+2: Re-Boot Camp er lidt forladt i fortællingen og missioner kan føles lidt ensformige, er det slet ikke et stort slag på scoren. Der er massere af sjov at hente her – timevis! Sammen med familie og med venner, vil det helt klart være endnu sjovere.