Backfirewall_ er et adventureeventyrspil med masser af gåder som foregår i en telefon. Du tager en tur fra billedgalleriet til batteriet som den digitale assistent Elizabeth mens du skal hjælpe operativsystemet OS9 som er på nippet til at blive erstattet af OS10.1.1. Spillet er udviklet af Naraven Games og udgivet af All In! Games. Vi spillede en smule på GamesCom 2022 og spillet er nu ude på flere platforme.

Det er et tragikomisk eventyr med en sød historien og et glimrende stemmeskuespil med masser af skæve vinkler. Spilmekanikken deler sig i to. Der er den udforskende del hvor finder systemfejl, bidder af e-mail og beskeder som giver dig et indblik i telefonbrugerens liv, sammen med alle de andre apps som brugeren har hentet. Der er den selvsikre Fotoapp og den mystiske Health app som konstant er på flugt fra sikkerhedsrobotterne. Dem skal du også selv undgå. Målet er at forhindre opgraderingen til OS10.1.1. Det aktuelle operativsystem OS9 er nemlig godt tilfreds med tingenes tilstand så en opgradering vil slette både den og dig – den digitale assistent.

Det bringer dig gennem mange af de forskellige områder som findes en i telefon. Du besøger RAM, billedgalleriet og mange andre af de områder der findes i telefonen. I betragtning af hvor kompakt en moderne telefon er i dag så er der utroligt rummeligt inde i den verden du navigerer. Jeg synes den har et særegen grafiskt udtryk som matcher godt med den humoristiske tone selvom du kæmper om liv og død. Det hele i et tempo hvor du kan nyde oplevelsen og har tid til dialogen med de forskellige apps og systemer du møder undervejs. Jeg har sjældent mødt en mere neurotisk app end Social Media som lever i konstant angst for at blive erstattet.

Opgaver er det andet bærende element i Backfirewall_. Du har fire forskellige muligheder for at manipulerer den verden du navigerer. Du kan slette, duplikerer, ændre farve eller ændre tyngdekraft. De fire evner benytter du til at løse forskellige opgaver gennem spillet. Når du har løst en opgave så åbnes en dør til det næste område som skal udforskes. Der er masser af fjollede tekniske opgaver som ikke kræver den store tekniske indsigt. En af opgaverne er at matche billeder til den tekst som AI’en har givet. Det er der masser af underholdning for det udstiller utilstrækkeligheden i vores daglige tekniske hjælpemidler. AI’en beskriver en hund der ligger på et tæppe som ”et får der bliver druknet”. Da der altid kommer en indikation på elementer som kan manipuleres så tager det gætværket ud af hvad du skal gøre. Hvis du er gået i stå kan du altid spørge den badeand der findes i området.

Backfirewall_ er en vidunderlig fjollet oplevelse med sjove gåder og masser at udforske. Det kan være at du tænker dig om en ekstra gang inden du næste gang opgraderer din telefon. Det er klassisk god eventyradventure i en underholdende kulisse.

Tak til Naraven Games og All In! Games for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægAnno 1800 Console Edition – Anmeldelse
Næste indlægPark Beyond udkommer 16. juni
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
backfirewall_-anmeldelseBackfirewall_ er en vidunderlig fjollet oplevelse med sjove gåder og masser at udforske. Det kan være at du tænker dig om en ekstra gang inden du næste gang opgraderer din telefon. Det er klassisk god eventyradventure i en underholdende kulisse.