Det første Leisure Suit Larry spil udkom i 1987 og havde titlen Leisure Suit Larry in the Land of the Lounge Lizards. Det er et point&Click eventyr som så mange andre fra samme periode, blot med den forskel at det er med et udpræget voksentema. Ja OK det er voksentema set i forhold de puritanske amerikanere mens det i europæisk sammenhæng mest er en smule pubertetsagtigt. Det betyder masser af sjofle vittigheder, dårligt skjulte referencer til reproduktive organer og ja sex i al almindelighed. Altså alt hvad der kan forarge en elitær finkulturel akademiker og underholde os andre.

Det er CrazyBunch som står bag Leisure Suit Larry – Wet Dreams Dry Twice. De gav os også den forrige udgivelse fra 2018 som selvfølgelig var Leisure Suit Larry: Wet Dreams Don’t Dry. Igen må Larry Laffer på jagt efter sin forsvundne elskede Faith. Det betyder også en gensyn med PiPhone, dating app’en Timber og mange af de andre elementer som CrazyBunch tilføjede serien. Har du ikke spillet meget point&click så er hele ideen at du samler forskellige ting op som kan anvendes til at løse forskellige gåder. Du taler med masser af personer som giver dig forskellige ledetråde gennem dialogen. Det lyder meget simpelt men det kræver en lidt krøllet hjerne at løse nogle af de lidt mere specielle gåder. Da spillet er på engelsk så er det helt sikkert en fordel hvis du kender de mest almindelige slang.

Nå men historien starter i Cancúm hvor Larry er blevet tvunget til at gifte sig med høvdingens datter. Han indser hurtigt at Faith er han eneste sande kærlighed og han sætter sejl for at finde hende. Nå jeg siger sætter sejl så er det mest en plimsoller af en tømmerflåde hvor Larry lider skibbrud på øgruppen Kalau’a. Så er det ellers bare om at lede efter Faith. Denne gang er der også hjælp at hente via PiPhone og den kunstige intelligens Pi. Hun har også en række smarte app’s som hjælper Larry med at løse de mange opgaver. Der er både en do-to liste så du hele tiden kan se hvor det er du skal fokusere din indsats. Samtidig er der kommer en mulighed for at bygge mere komplekse ting gennem blueprints. Du skal stadig kombinere to ting du samler op men tilføjelse af blueprint er meget fed.

Jeg synes at opgaverne er vanskelige uden at være umulige. De har en balance som jeg husker fra de mange LucasArt spil hvor det aldrig bliver så frustrerende som i Kings Quest. Det er også som i den forrige version et rigtigt old school point&click. Ikke noget med små minigames eller andet- Nej det er den klassiske oplevelse. Nå ja der er da sket en forbedring for du kan ikke komme videre i spillet hvis du ikke har samlet det som er krævet senere hen i historien.

Så på den front er det blevet en meget bedre oplevelse en de tidlige spil. Gennem alle de forskellige opgaver, gåder og dialoger så bliver stakkels Larry seksuelt udnyttet af den ene kvinde efter den anden. Det sker samtidig med at der bliver gjort grundigt grin med den moderne kultur. Influencers og beg-packers får rigeligt med røg sammen med generationen der lever deres tilværelse online. Selv med den underlødige humor så er der masser af velfortalt historien. Nå ja lige bortset fra de 15 minutter jeg skulle høre på dårlige jokes for at få en achievement. Men det er så stadig meget i tråd med hele stilen.

Leisure Suit Larry – Wet Dreams Dry Twice er længere og hårdere. Det er en fornøjelse at tage en tur gennem klassiske kvalitet i point&click genren med min gamle ven Larry. Der er lang mere underholdning i denne udgave en tidligere og med gåder der kræver din opmærksomhed.

Tak til ÜberStrategis for at gøre denne anmeldelse mulig.