Det er nu tid til at få en ordentlig gang skræmmende VR når det er bedst. Vi ser nu nærmere på The Persistence, som udgives til PlayStation VR i dag.
Du er strandet ude i rummet. Din rumstation er invaderet af ukendte fjender. Du er selv blevet klonet, så du er en såkaldt robot med dit eget sind. Du skal nu i samarbejde med en ingeniør og en officer se at komme hjem igen.
I bund og grund er det kun dig der kan klare det hele. For de 2 andre er nemlig kun deres stemmer. Så det er op til dig at få styr på al den ballade der er i rumstationen og komme hjem.
Den korte version af hele dette hurlumhej er såedes. Du skal først og fremmest nedkæmpe denne ukendte fjende ved hjælp af hvad du kan finde på rumstationen. Ud over det, skal du reparerer stationen så du kan komme hjem til jorden igen.
Da man ikke lige ligger inde med uanede mængder ammunition oppe i rummet, så må man ty til andre metoder når ens fjende skal nedlægges. Den bedste metode er at snige dig hen til fjenden og nedlægge ham. Dette er dog kedeligt i længden, så man finder hurtigt på andre måder de kan klares på.
Men er du til at snige dig rundt og nedlægge fjender, så er The Persistence en genial mulighed for at udøve dette. Man kan blandt andet ”kopiere” sig selv et andet sted hen. Det betyder at du har muligheden for at lave en lille teleportering til et sted du kan se i nærheden. På den måde så kan man snyde sine fjender, for derefter at lave et vildt snigmord på dem bagefter.
Når man først er introduceret til spillet og hvad det har at byde på, får man sig noget af en oplevelse. Spillet er først og fremmest ikke så skræmmende som historien kan ligge op til. Men vi kan med det samme sige, at det nok er en meget god ting. For spillet er i den meget flotte ende af skalaen, og hvis det var for skræmmende, ville de færreste nok turde spille det.
Der skal lige lidt tilvænning til at spille The Persistence. For måden det er lavet på, kan godt forvirre ens hoved en lille smule. Men med lidt spil med passende pauser, så er man godt kørende. Det er nok de færreste der spiller det i mange timer i træk. For der er fuld fart på hele tiden, og man lever sig meget nemt ind i dette ret skræmmende univers.
Der er fuld kontrol over ens karakter i spillet. For når man spiller, spilles der med controlleren. Så du kan rende rundt lige som du vil, og ikke lade spillet styre hvordan du skal gå rundt. Dette har man nok lavet for at få den fulde oplevelse af hvordan man kunne have det i sådan en utænkelig situation. Skulle spillet have understøttet move controllere, ville det nemt have været så spillet styrede det. Og var det sådan ville oplevelsen ikke være den samme.
Det er for tiden ret populært at have en companion app til et spil, hvor der åbnes for nye muligheder. Sådan er det også med The Persistence. Der er det lavet på den måde, at man kan få hjælp af en kammerat til at distraherer ens fjender, åbne døre og andre sjove ting.
Et sjovt tiltag med sådan en companion app, at man kan spille sammen med ens venner, og være en del af det uden begge skal have et VR headset. Men når det så er sagt, så vil den bedste spil oplevelse være, at man løber igennem spillet først, og så invitere ens venner hjem til en ekstra tur i rummet.
The Persistence er lige som man kan ønske sig et VR spil skal være. Oplevelsen af spillet er lige som når man ser en vild gyserfilm. Forskellen her er bare at man selv er med i den.
Ønsker du en vild oplevelse, så gør dig selv den tjeneste at få fingrene i The Persistence. Spillet har en god portion underholdning i sig, og man bliver ikke træt af det med det samme. Men vi må huske at advare om at spillet ikke er for sarte sjæle.