Anmeldelse: Ace Combat – Assault Horizon

Jeg reducerer højden og retter ind mod midten af den 3 kilometer lange asfaltstribe som kan skimtes i det fjerne. Der er alt for mange advarselslamper som blinker. Roret reagerer som var det smurt ind i sirup. Endelig på jorden. Landingen får næsehjulet til at kollapse. Jeg laver piruetter ned ad banen til jeg står stille. Hvad er det man siger? Enhver landing du kan gå fra er en god landing. Altså endnu en god landing.

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=4jD2REBLiy8

Jeg er i gang med Ace Combat Assult Horizon, udgivet af Bandai Namco til både PlayStation 3 og Xbox 360, som er den udgave jeg spiller. Den første udgivelse i Ace Combat serien kom i 1992 som arcade maskine og første udgave på konsol var i 1995 på PlayStation. Siden da er der udgivet mange titler og i 2007 kom første version til Xbox som også inkluderede online. Denne gang har serien flyttet sig yderligere og jeg er overbevist om, at ændringerne vil dele fans i to grupper. Det vigtigste er at Ace Combat nu vil tiltrække langt flere fans.

Det er tydeligt Namco har ønsket at gøre spillet lettere tilgængeligt og bringe det væk fra det nørdede flysimulator image. Det understøttes af historien som er lavet i samarbejde med forfatteren Jim DeFelice som skriver militære bestsellere for New York Times. Dermed er fundamentet skabt for noget kan underholde, uden det behøver ikke at være realistisk. Jeg mindes stadig mange aftener med Wing Commander på min pc eller Star Wars Rogue Squadron på min GameCube. Vil Ace Combat kunne levere samme form for underholdning?

Jeg var ikke i tvivl om at Namco ville udgive en titel af høj kvalitet, så det store spørgsmål er altid om det kan rive sig fri af den tekniske arv og beholde det fantastiske miljø. Helt overordnet er det stadig mere arcade end simulator. Denne gang er det over byer, lande og landskaber som du kan finde i den virkelige verden. Du skal udkæmpe slag over Dubai, Miami, over ukendte afrikanske byer og over havet. Det gør du primært i alt hvad der findes af moderne kampfly. Denne gang er der også blevet plads til både bombefly, missioner med C130 Gunship og det bedste gemt til sidst – helikoptere. Det er i en helt anden boldgade end Apache Air Assult og giver en velkommen afveksling til nøglemissionerne i de fede kampfly.

Du kan både være gunner, altså sidde med en M134 minigun og pløkke løst på alt som bevæger sig, eller sidde ved roret på en Apache Long Bow. Som gunner skal du blot skyde på alt som bevæger sig. Det er underholdende i små mænger og minder mest om et skydetelt. Næste niveau er helikopter missioner, hvor du har fuld kontrol over en Apache. Den er enkelt at flyve selv uden at slå flight assist til i menuen. I alle fly, uanset om de er fastvingede eller ej, kan du undvige missiler ved at trykke skuldertasterne ind når de vises som quick time event. Helikopteren laver et loop og slutter med fronten mod den fjende som har affyret missilet. Det er underholdende og med mængden af fjender som findes giver det non stop action.

Der hvor Ace Combat virkelig viser sin styrke er selvfølgelig i missionerne med verdens fedeste kampfly. (Nå ja bombe missionerne med B2 er da også gode nok.) Når du først sidder i et moderne multi role militærfly, så er det kun samspillet mellem mand og maskine som betyder noget. Du har en 20mm M61 maskinkanon, luft-til-luft missiler og kan vælge et alternativt våben som passer til den mission du skal ud på. Skule et rigtigt fly have plads til de to tre hudrede missiler du har til rådighed kom det aldrig fra jorden. Det tænker jeg slet ikke på. Ace Combat er lavet for at sådan nogle som mig, der har biller lavet af bunden af en colaflaske, for en stund kan føle sig som kamppilot. Det lykkes til fulde.

Normalt er moderne luftslag noget med en lille prik på en skærm omgivet af forskellige data. Når den blinker kan den så skydes ned med et missil på flere kilomenters afstand. Ace Combat har lavet en Dogfight Mode forkortet DFM. Når du er tilstrækkeligt tæt på en fjende vises knapper som en slags quick time event og det gør at du kan kommer i nærkamp. Du følger din fjende så tæt at du kan se farven skifte på afterburneren og får oliepletter på cockpittet når du skyder fjenden ned. Det er nærkamp som i de gode gamle dage og tilfredsstillelsen kan sammenlignes med at stikke en fjende med en kniv i et af de mange military shootere. Der er en grad af autopilot, uden at det føles som om du er reduceret til passager. Det er virkeligt godt lavet og da mange kampe flyttes fra 30000 fod til 300 giver det en fornemmelse af fart som jeg kun sjældent har oplevet i et flyspil. Samtidig oplever du på tætteste hold nogle af de mange lokaliteter f.eks. at flyve gennem buen i hotellet på toppen af The Palm i Dubai.

Du er i et multirole kampfly og derfor er der selvfølgelig også missioner hvor du skal beskyde mål på jorden eller på vandet. Så Namco har spejlet DFM systemet til det som kaldes Air Strike Mode eller bare ASM. Det viser den rute du skal følge for at kunne ramme alle mål. Samtidig gør din M61 mere skade og dine missiler genlader hurtigere. Her er der også opnået en balance mellem at have det sjovt samtidig med at vise det vi nogle gange ser i tv-avisen. Hvis du synes det bliver for let så er mit svar, at du skal sætte sværhedsgraden til Hard og styringen til avanceret. Så skal din simultankapacitet nok blive udfordret.

Online er som taget ud af Fires of Liberation med tilføjelser af nye spiltyper som Captial Conquest, som udnytter ASM. Du skal bombe din modstanders hovedstad mens du beskytter din egen. Jeg synes det er underholdende og tiden vil vise om det fænger et større publikum. Teknisk set er pakken flot. Grafikken er flydende og lyden støtter flot op. Selv musikken i en klasse for sig selv og kan findes gratis på nettet. Historie er tvivlsom, selvom den tager udgangspunkt i den virkelige verden, og der er tilstrækkelig variation i meddelelser og lyde til at kunne spille flere timer i streg uden at det føles ensformigt.

Ace Combat Assult Horizon kommer helt sikkert til at dele fanskaren. Entusiasterne vil sikkert gerne se mere åbne missioner og mindre arcade. Også det punk hvor dit fly regenerer, nøjagtigt som dit helbred restituerer sig i en shooter. Jeg synes det er modigt af Bandai Namco at bevæge sig væk fra det sikre og dermed åbne luftrummet for andet end simulation. Sværhedsgraden spænder bredt og derfor er jeg sikkert på, at du kan få udfordring og underholdning uanset dit ambitionsniveau. Ace Combat Assult Horizon adskiller sig positivt og viser nye veje for genren og det giver et velfortjent 5-tal. Rigtig god fornøjelse.