Selvom man er syg, har brug for pleje og måske skal på hospitalet, så må det da gerne være underholdende! I udvidelsen Culture Shock til Two Point Hospital fra Two Point og SEGA, tager vi syge-sektoren til nye underholdende højder. Her finder du ikke kedelige gange og triste ventetider, bestemt ikke.

Til dem som ikke har spillet Two Point Hospital før, så kan spillet ridses hurtigt op. Det er et business simulations spil, hvor det er din opgave at få et hospital op at køre. Vejen fra tomme rum til et super hospital er lang, og der skal hele tiden tænkes strategisk. Har patienterne mulighed for de rette behandlinger, er der ventepladser nok, er personalet i stand til at yde den bedste hjælp osv.

Selve grundspillet er rigtig sjovt og ikke mindst lærerigt også. Selvom de fleste sygdomme er fiktive, så er det stadig en fornøjelse at se, når det hele bare fungere. Men ligeså sjovt er det også, hvis tingene går galt. Spøgelser på gangen? Tilkald viceværten!

Men nu da Two Point Hospital har fået splinter nyt DLC i form af Culture Shock, så kommer der endnu mere krydderi på hverdagen for det hårdt arbejdende sundhedpersonale. Du får her 3 helt nye hospitalsgrunde du kan bygge på: Plywood Studios, Mudbury Festival og Fitzpocket Academy. Alle 3 byder på noget nyt og forskelligt, som enhver fan af Two Point Hospital ville være glade for.

Det første sted, Plywood Studios, byder på lidt nye udfordringer, da man her får tildelt en doktor som også er skuespiller, kaldet Roderick Cushion. Han hjælper til alle de steder han kan, og er ikke begrænset til bare f.eks. at lave diagnoser. Men, han er dyr i drift og man skal passe på at give ham alt for meget i form af lønforhøjelse eller træning. Stedet her er også påvirket af hedebølge, så det at holde stedet køligt er udfordrende.

Mudbury Festival er ligesom man kunne forestille sig, en festival. Her starter man ud i det fri. Her er ingen vægge der forhindre din kreativitet. Udofordringer og specielle patienter kommer i bølger. Efterhånden som du klare flere og flere af disse bølger, omend det er kurerer 10 med en bestemt sygdom, træne 5 læger eller andet, så sker der noget med ens omgivelser. Ligeså stille dukker der telte og andet, som til sidst bygger op til en sene hvor der kan være koncert. Ret fedt. Det nye hospitals rum man kan bygge her er Wach Pit, hvor dine patienter som er smurt ind i mudder, kan få en vasker.

Til sidst har vi Fitzpocket Academy, som virkelig giver dig kamp til stregen. Her er no mercy, i det at man tjener penge langsomt, og generelt alt er hårdere at opnå. Der er et VIBE system, som bare gør at alt kræver ekstra tålmodighed. At opnå en god rating, sker ikke lige sådan. Der er meget få muligheder for at kunne tjene penge hurtigt, men der er dog nogle VIP’er som man kan invitere til at inspicere ens hospital, og de giver en smule penge.

Overall så er der også lidt nye genstande man kan placere rundt omkring. Der er f.eks. The Fancy Food Machine, som er fyldt med de bedste og fineste fiske æg penge kan købe. Lyder lækkert ikke? Derudover er der plakater, dekorationer med flere.

Hvis man har godt gang i Two Point Hospital, og mangler lidt nyt, så er Culture Shock i den grad et kig værd. Man får en håndfuld nye udfordringer, genstande og hele 3 nye steder at bygge sit hospital, hver med deres egne udfordringer og ting der skal opnås.

Tak til Two Point og Sega for at gøre anmeldelsen muligt.

Two Point Hospital: Culture Shock er ude nu på PC.

TL;DR
Vurdering:
Forrige indlægForstå dit grafikkort
Næste indlægPlayStation 5 – anmeldelse
En ung fyr fra det Nordjyske. Vokset op med spil lige fra Commodore 64 og til nutidens konsoller. Holder af et spil med en fed historie og action. Er en gut med lidt for mange spil og alt for lidt tid. Arbejder til daglig på et lager, men i fritiden handler det om livet med fruen og spil. PSN - Xbox Live - Steam @ MrJonasDK
two-point-hospital-culture-shock-anmeldelseTwo Point Hospital: Culture Shock bringer underholdnings industrien ind i sundhedssektoren. Helbred folk der har stjernepotentiale eller vask de der har været i mosh pit. Der er masser af nye aktiviteter, genstande og udfordringer i den nye DLC pakke, og det er lige til Hollywood. Hvis du allerede spiller grundspillet, og er fan, så vil du bestemt ikke finde Culture Shock kedelig.