Før hen var Assetto Corsa Competizione en PC eksklusiv titel. Det har Kunos nu lavet om på. De har valgt at sende spillet ud i en konsol version. Vi har kigget nærmere på PlayStation 4 versionen. 

Der er kamp om en bid af kagen når vi taler om spil som prøver at være realistiske. Og selvfølgelig skal Assetto Corsa Competizione da også være med til at være et bud på en realistisk bil simulator. 

 Da jeg først fik startet spillet op og kom i gang med det, så var jeg ikke i tvivl om at det er en ret realistisk titel jeg har fat i her. Så med det samme kan det siges, at det ikke bare er et spil som man bare spiller for sjov. 

Spil som Assetto Corsa Competizione er ikke et spil man bare lige går i gang med. Eller jo til at starte med. Men når man har spillet lidt, så finder man hurtigt ud af at alt spiller ind. Ting som dæktryk, temperatur på banen kontra dæk og meget andet har indflydelse på hvordan der skal køres. 

Så lige så snart man tror man har styr på det og man har noget godt kørende, så bliver man pillet ned. Der er som sagt mange faktorer der spiller ind. Så hvad det angår, så hvis du ikke giver let op, så har du fingrene i et vildt udfordrende spil her. 

Hvis man ser på hvad spillet har at byde på, vil nogen måske sige at det er et sløjt udvalg. Men det er det faktisk ikke. Spillet er baseret på GT serien, hvilket også viser sig i udvalget. Der er 11 baner at køre på og et lavt antal biler. 

Dette er fint og passer godt på GT serien som man kender den. Og ja selvfølgelig har man valgt at man kan købe sig til flere biler med DLC pakker. Men den lader vi ligge der og lader det være op til den enkelte om de gør det eller ej. 

Grafisk set er Assetto Corsa Competizione ikke en ener. Men det er så flot som man kan forvente af et spil af den kaliber. Det som virkelig trækker igennem her, er spillets lydside. Hver en lyd som man ville få hvis man selv kørte en GT ræser, dem har du i spillet. Dette giver virkelig mange plus point når vi snakker realisme. 

Har man lyst til at tage kampen op med andre online, er muligheden der selvfølgelig. Der er et fint udvalg af muligheder at gå i krig med. Så lige meget om du er en benhård GT nørd eller helt ny, så er der en mulighed for dig i online delen. Dette kunne mange andre lærer af. 

Udvalget af muligheder som singleplayer er dog ikke lige så vild. Men ud over spillet eftertragtede karriere del, så er der også det helt store mesterskab som man virkelig kan bruge mange timer på. Der er nok at tage fat på i singleplayer delen bevares. Men det virker bare som det er meget af det samme. 

Skal der realisme til, så er det Assetto Corsa Competizione du skal have hjem til din PlayStation 4 eller Xbox One. Her har vi fat i et virkeligt udfordrende og realistisk spil. Nørderne vil elske det mens den nye gamer vil hade det. 

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægDUTZO Keiryo – Anmeldelse
Næste indlægSkater XL er ude nu
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
assetto-corsa-competizione-anmeldelseSkal der realisme til, så er det Assetto Corsa Competizione du skal have hjem til din PlayStation 4 eller Xbox One. Her har vi fat i et virkeligt udfordrende og realistisk spil. Nørderne vil elske det mens den nye gamer vil hade det.