Mario Kart 8 Deluxe
Der er ingen tvivl om, at Mario Kart 8 er blandt Nintendos største hits i nyere tid. Selv om det udkom på Wii U, der som bekendt solgte et skuffende antal enheder, blev der stadig langet millioner af kopier over spildiskene verden over. Mere specifikt over 8 millioner, hvilket jo er passende for versionsnummeret. Nintendo sov heller ikke på laurbærrene og udgav efterfølgende en række ekstra baner, figurer og – bizart nok – en enkelt Mercedes til spillet. For mit vedkommende har Mario Kart 8 været grund til, at jeg har slæbt et komplet Wii U-set-up rundt ved adskillige festlige lejligheder, og hvis der er en ting, som Mario Kart 8 hver gang har leveret, så er det store smil.
Mario Kart 8 Deluxe tager alt det, som Nintendo udgav til Wii U, og samler det i en enkelt download. Det vil sige, at der både er Animal Crossing- og Zelda-baner med som standard, og især Zelda-banen er virkeligt imponerende lavet. Alle de ekstra figurer som Link, Tanooki Mario, Cat Peach, Villager, Isabelle og Dry Bowser er også med som standard, så der er 42 plus Mii-figurer. I alt er der 16 ekstra baner fordelt over fire cups, som ikke var med i standardversionen af Mario Kart. Og som noget nyt kan man spille det hele fra starten af. De mange baner er med til at give Mario Kart en enorm spændvidde. På nogle baner er man i storslåede omgivelser, og i andre kunne man lige så godt være en Micro Machines-bil. Nogle baner har områder med hop, manglende tyngdekraft, undervandssekvenser, ild, forhindringer der flytter sig fra gang til gang og så videre. Det er med til at hvert eneste løb føles friskt, og det gør derfor ikke noget, når tilfældighederne afgør, at man mister sin førsteplads fem meter før målet, for man ved, det vil være sjovt at prøve en gang til. Det kan jeg ikke sige om mange andre racerspil.
Der er selvfølgelig stadig noget at gå efter i spillet, og som før er det inddelt i 50, 100, 150 og 200 kubik-cups. Derudover er der et spejlvendt cup i 150cc-klassen, hvor man kører banerne den “forkerte vej”. Hvis man får guld i 150cc-klassen, får man også automatisk guld i 50- og 100cc-klassen. Men som alle ved, er det ikke nok at vinde. Man skal vinde sikkert. Derfor får man bonuspoints for at vinde førstepladsen i alle løb i et cup, og når man vinder dem alle, låser man op for en speciel udgave af et køretøj og en figur.
Blandt nye tilføjelser er banerne i battle mode. Før kørte man på de samme baner, som bruges til ræs, hvilket resulterede i, at der kunne være langt mellem modstandere at kæmpe mod. Der er nu en række nye baner, hvoraf en del er inspireret af ældre baner, som er mindre og designet direkte til brug i battle mode. Der er fem forskellige modes, som hver især er ganske sjove. En af dem er dog afhængig af, at spillerne ved, hvad den går ud på, før de starter – og spillet er desværre ikke god til at forklare den slags på forhånd. Det er en arena, hvor man spiller politi mod røvere, og når røverne bliver taget af politiet, kan de resterende røvere trykke på en knap for at befri de fangede røvere. Det kræver således, at nogen bevogter knappen – og at røverne ved, at knappen er der. Ellers er det en kort fornøjelse. De andre modes er mere traditionelle; spræng de andre i luften, saml mere end de andre eller stjæl en stjerne og behold den så længe som du kan. Alt sammen ganske velfungerende, og de mere kompakte baner fungerer glimrende.
Som på Wii U kan man styre med motion controls, men det er også muligt at styre med knapper på helt traditionel vis. Der er dog tilføjet to nye muligheder, som kan hjælpe nogle med at nyde spillet, som ellers ikke ville kunne gøre det. Den ene er auto-accelerering, som gør at man kun behøver fokusere på at styre og bremse. Det kan især være rart, hvis man spiller med de små joy-cons og gerne vil undgå at holde accelerationsknappen inde hele tiden. Den anden er den såkaldte smart styring, som hjælper nybegyndere med at holde bilerne på banen. Det betyder til gengæld, at man ikke kan udnytte nogle af de snedige genveje, men det kan være en god løsning til helt uerfarne spillere, små børn eller folk med handicap. Det eneste minus ved det er, at det er slået til som standard. Det er ganske hurtigt at slå det fra i pausemenuen, men det er lidt bizart, at man ikke gøres opmærksom på det. Man kan se på køretøjerne, at smart styring er slået til ved at der er en lille antenne på bilen.
Der er en ganske lang række af småting, som er ændret i Mario Kart 8 Deluxe, som trods alt ændrer lidt på strategi i forhold til Mario Kart 8. For eksempel er det nu muligt at have to power-ups samtidig som i Mario Kart: Double Dash!! på GameCube. Der er dog ikke mere end en person ad gangen i køretøjerne. Ligeledes er nogle power-up-kasser dobbelte, så man får to power-ups samtidigt. Hvis man kan bytte rundt på rækkefølgen af dem som på GameCube, har jeg dog ikke fundet ud af det. Mario Kart 8 fik sit eget svar på Mario Kart DS-udgavens “snaking”: “fire hopping”. En hoppen fra side til side, som resulterede i en højere hastighed, end det ellers var muligt. Denne tilsyneladende utilsigtede feature er fjernet til fordel for et ekstra niveau af boost, hvis man præsterer at holde køretøjet skridende sidelæns tilpas længe.
Pletfri
På det tekniske og kunstneriske plan er Mario Kart nærmest urørligt. Den obligatoriske Digital Foundry-analyse har vist 60 billeder i sekundet helt uden vaklen ved både en og to spillere. Hvis man spiller tre eller fire spillere på samme maskine, falder opdateringshastigheden dog til 30 billeder i sekundet. Det er vel at mærke i fuld 1080p-opløsning, når man spiller på tv og 720p, når man er på farten. Wii U-versionen var 720p, så der er en synlig forskel, hvis man har et tilpas stort fjernsyn. Der er også kommet små forbedringer her og der som flottere skygger, mere konfetti og lignende småting, men i det store hele ligner spillet sig selv, og da Mario Kart 8 stadig er et absurd flot spil, er det en god ting. En stor del af årsagen skyldes naturligvis dygtige grafikere og kodere, som tilsammen har leveret et resultat, som uden problemer kan konkurrere med de flotteste racerspil på konkurrerende platforme, selv om Switch har knap så mange hestekræfter. Angiveligt er det stadig den samme 3D-motor i Mario Kart 8 Deluxe, som startede på GameCube, så Nintendo har fået poleret den på imponerende vis.
Musikken fortjener mindst lige så varme ord med på vejen. Velkendte temaer genfortolkes i swingende, fræsende og groovy udgaver, som er med til at give den rette stemning, når man det ene øjeblik skrider rundt på en mark med banjo i baggrunden og det næste drøner gennem et slot fra Zelda med bombastisk eventyrmusik, for så at slynges rundt i svingene i en F-Zero-inspireret bane med hvinende guitarer. Variationen er lige så stor som udvalget af baner, men det hele fungerer som et hele, hvilket i sig selv er imponerende, når soundtracket spænder så vidt. I øvrigt kan det kun gå for langsomt med et nyt F-Zero, når man har set banerne i HD. Kom så, Nintendo!
Faktisk er det eneste minus på det kunsteriske område, at Mii-figurer ikke er animeret i samme grad som på Wii U. Deres ansigtsudtryk er statiske, hvilket virker lidt malplaceret ved siden af de meget levende Nintendo-figurer – specielt i replays. Måske skyldes det, at Mii ikke er en integreret del af systemet på samme måde som tidligere, men man kan da håbe, at Nintendo vælger at opdatere animationen, hvis Mii-figurer alligevel skal være med i fremtidige Nintendo-spil på Switch.
Halvvejs online
Det bringer os til den sidste – og ofte lidt smertefulde – del af en Nintendo-anmeldelse: Online-delen. Først det gode: Jeg har personligt haft held med at komme med i løb og at blive i samme gruppe fra bane til bane, men jeg har set en del murren på nettet med folk, som har problemer med at blive sparket ud, oplever lag og lignende. Vel at mærke i en grad, så det ikke virker som den sædvanlige klagen, som følger alle spil. Men som sagt har jeg ikke selv oplevet problemer af den karakter. Måske er vi lidt heldigere stillet her i Europa. Det er let at hoppe ind i et globalt eller regionalt spil, og det går rimeligt hurtigt med at komme ind i en lobby. Baneudvælgelsen fungerer som før, så spillerne stemmer hver på en bane, og så leger spillet ellers roulette, indtil en af kandidaterne er valgt. På den måde har alle en chance for at komme til orde i stedet for det flertalsdiktatur, som tit præger andre onlinespil.
Det er straks langt værre, at Nintendos onlineløsning ikke for alvor er klar endnu. Man kan se, at venner er online, men man kan ikke gøre noget. Man må koordinere over andre platforme for at spille sammen. Der er ikke engang voice chat, så man kunne hjælpe politi-og-røvere lidt på vej i battle mode. Det gør mig ofte ikke noget, at der ikke er voice chat, så længe man KAN kommunikere på en eller anden måde, men det begynder at blive en tand for langt ude, når man overhovedet ikke kan kommunikere. Det ændrer ikke på at det stadig er sjovt at hoppe online og spille Mario Kart 8 Deluxe, men man har ikke særligt meget mere kontrol over det, end man havde i Mario Kart DS i sin tid, og det er langt under par. Lad det dog ikke afholde dig fra at købe spillet, hvis du ikke allerede har Mario Kart 8 med DLC til Wii U. Hvis du allerede ejer det, så overvej hvor ofte du vil få noget ud af at have en mere mobil udgave af spillet. Der er som sagt små forbedringer og ændringer at komme efter, men ikke noget der virkelig vender oplevelsen på hovedet. Det er bare den definitive udgave af Mario Kart 8, og det var allerede et af de bedste spil, der nogensinde er lavet i genren. Nu håber jeg bare, at SEGA følger trop med en opdateret version af deres kart-titel, så man også kan få samme udvalg på Switch som på Wii U.
