Nu er flagskibstitlen for Xbox One, Halo 5, endeligt udkommet og derfor er det blevet tid til at se hvad 343 Industries kan præsterer på egen hånd. Ordsproget siger at ”Gammel kærlighed ruster ikke”, selvom 343 gjorde et ihærdigt forsøg med den maltrakterede og stadig defekte Halo: The Master Chief Collection. På den anden side kan det jo også være deres måde at begrave arven fra Bungie og dermed ikke bare skabe en evolution men ligefrem deres revolution af Halo og first person shootere.
Denne gang er historien solgt med sloganet ”Hunt the Truth” hvor der sås tvivl om Master Chiefs loyalitet. Historien har altid været en stor del af Halo med masser af baggrunds information også om de forskellige racer og deres teknologi. Selvom jeg elsker at blive kastet direkte ud i handlingen så bliver der sparet på forklaringerne. 343 Industries gør sig ikke ulejlighed med at give nogen særlig baggrund for handlingen og der tilføjes heller intet nyt til sagaen. Samtidig er historien der fortælles gennem video mellemsekvenser både banal og alt for forudsigelig.
Det er et kapløb hvor du skiftevis er den jagede, Blue Team med Master Chief i spidsen, eller jægeren, Fireteam Osiris med den nye helt Locke. Det foregår selvfølgelig fra rumskib til rumskib og planet til planet gennem 15 afsnit. De er bygget over samme læst hvor du kæmper fra checkpoint til checkpoint gennem en korridor indtil afsnittet kulminerer i et stort åbent område med masser af fjender, våben og dækning. Der er et stort gab fra det du stilles i udsigt med de smukt skabte mellemsekvenser hvor du i bedste John Woo stil skyder til højre og venstre og til det du faktisk selv har mulighed for at gøre.
På gameplay siden er der sket lidt. Du kan nu klatre som en del af bevægelsesmønsteret. Det betyder du kan hoppe og så kravle op over en kant. Kombineret med raket boostet så giver det en rigtigt god og flydende oplevelse når du skal rundt i et område. 343 Industries har så osgå valgt at fedte lidt for shooter generationen ved at lade alle våben have et sigte ved at bruge venstre aftrækker. Det synes jeg ikke de er sluppet så heldigt fra. Hvis du sigter og bliver ramt forsvinder dit sigte. Det gav en del ballade da Halo introducerede at dit sigte flyttede sig når du bliver ramt selvom det er den traditionelle måde at lave dette. Designvalget med helt at lade sigtet forsvinde synes jeg ikke fungerer. Samtidig er der ikke nogen form for bonus ved at sigte. Dine stats på damage og auto-aim er nøjagtig den samme som skud fra hoften. Derfor er der faktisk ikke anden værdi end den ganske lille zoom der er tilknyttet de enkelte våben. Jeg har undladt at bruge sigtet og har derfor et bedre udsyn (field of view) og har kunnet skyde hurtigere på fjenden.
Det har specielt vist sig effektivt i multiplayer som nu er delt i to områder. Den egentlige konkurrenceprægede del Arena og den mere casual Warzone. Det er tydeligt at der er gået mest arbejde i Warzone som er episke kampe på store baner med køretøjer hvor de to hold kæmper om at nå 1000 point først. Du kan også vinde ved at erobre tre punkter som giver adgang til fjendes base som så skal ødelægges. Der spawner også computerstyrede (AI) fjender som et ekstra krydderi. Desuden er der i Warzone introduceret REQ stationer. Det står for Requisition og du kan her skifte dit udstyr eller få et fartøj. Det er baseret på dine point og hvilke udstyrskort du har. Dette svarer til Burn Card fra Titan Fall.
Hele konceptet falder fladt på maven. Når du spawner ind så gælder det om at få mindst REQ 3 inden du kan gøre dig gældende. Kommer du ind i en kamp der er i gang, så skal du forberede dig på at være kanon føde for din TTK (Time to Kill) med standard udrustningen er utrolig dårlig. Den spiller som hurtigst når op i REQ level får automatisk adgang til kraftigere våben hvilket giver dem endnu flere kills så de stiger yderligere i REQ level. Som ekstra bonus kan du købe burn cards for rigtige penge. Dermed får det hele karakter af pay to win. Der bliver brugt lidt for meget tid på at forklare at det er balanceret. Som cut scenes i kampagnen så bakket det ikke op af den faktiske oplevelse. Jeg er så mere til Arena.
I Arena finder du det originale uforfalskede Halo gameplay. Der er ingen burn cards og du må forlade dig på egne evner. Her er det head shots der tæller og med muligheden for at klatre og booste så giver det hurtigere og mere intense kampe. Der er stadig noget tiltalende at der kun er et begrænset antal våben uden komplicerede tilpasnings mekanismer. Skal du have testet dine hard core færdigheder så er SWAT spiltypen for dig. Samtidig er match making effektivt og de dedikerede servere har kørt siden launch. Det er her Halo 5 viser sin sande styrke.
Jeg synes stadig det er synd man ikke kan opnå en bedre grafisk kvalitet på Xbox One. Selvom der gennem hele kampagnen er fuld knald på farverne, så er baner i multiplayer anonyme og intetsigende. Der mangler teksturer på overfladerne hvilket speciel er tydeligt i de baner der alene er skabt med geometriske figurer. De 60 billeder pr. sekund leveres fejlfrit og selvom opløsningen reduceres når der sker rigtigt meget på skærmen har det ikke virket forstyrrende.
Gammel kærlighed ruster ikke og det er Halo 5’s multiplayer der redder dagen. Det gælder uanset om du foretrækker de episke kampe i Warzone eller den konkurrence prægede Arena. De kan stadig overskygge den oversolgte banale og forudsigelige kampagne. Samlet set så er Halo 5 et godt spil uden at det efterlader et stort indtryk.