Anmeldelse: Captain America Super Soldier

Der findes ikke en mere patriotisk super helt end Captain America og det er måske lige hvad USA har behov for midt i økonomisk nedtur tæt på en statsbankerot. Det er igen SEGA som har fået opgaven med at løfte Captain America fra tegneserie og filmlærred til en figur du kan spille. SEGA’s forsøg med torden guden Thor var alt andet end vellykket. Hvordan går det så med landkrabbe kaptajnen?

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=l1_PzWWttP4

Captain America Super Soldier kan bedst betegnes som et tredje persons action adventure med vægten lagt på at slås. Samtidig er der parkour, eller platforms, elementer og så er der absurd meget værdløst skrammel som skal samles. Det er figurer, filmruller, tegninger, dokumenter, attachetasker, keramik æg (ja du læste rigtigt) og alt muligt andet. Der er nogle ganske få ting om kan bruges til noget. Det er f.eks. tegningerne som viser hvor forskellige fjender er sårbare. Hovedparten er værdiløst og i bedste fald giver det point som du kan bruge til at købe nye former for angreb. Heldigvis er alle de vigtige ting næsten altid ”gemt” enten bag en gruppe tønder som let eksploderer eller i en blidgyde til et stort åbent område. Altså hvor man normalt gemmer værdifulde ting.

Captain Amerika er udgivet på Xbox, Wii og PS3 som er den version jeg har spillet.

Jeg har tidligere anmeldt forskellige former for movie tie-in’s og forventer du, at denne følger filmens handling bliver du slemt skuffet. Du kommer aldrig til at kører på motorcykel i Schwarzwald, der er ingen tur i en ubåd og du kommer aldrig op i et eksperimental fly. Der er til gengæld masser af sydtysk inspireret landsby, fange kældre og mystiske laboratorier, mens du tæver løs på Nazi soldater bevæbnet med mærkelige våben. I disse fantastiske omgivelser kæmper vores helt William “B.J.” Blazkowicz sig gennem horder af Nazistiske overmennesker i Castle Wolfenstein. Hov vent lige lidt. Der tabte jeg vist lige tråden.

Captain America kæmper for at redde den amerikanske special enhed Howling Commandos. Enheden er sendt ud for at forhindrer den gale, og dog geniale, videnskabsmand Armin Zola i at lave flere hæslige skabninger for Nazisterne. Action delen er helt klart den mest fornøjelige. Den er udmærket udført og meget underholdende at spille. Dine primære angreb er forskellige former for slag, både med og uden skjold. Du har også mulighed for at kaste dit skjold for at lamme fjender som er lagt væk. Skjoldet bruges selvfølgelig også til forsvar, når du f.eks. bliver beskudt. Kan du time dit forsvar korrekt, så rikochetteres kuglen tilbage, så du dræber skytten. Captain America har, som mange kamp spil, også forskellige former afsluttende angreb. Det er voldsomt underholdende.

På de forskellige meget lineære baner findes der også områder som er svært tilgængelige. Supersyn afslører alle de elementer i omgivelserne som enten skal samles eller som kan benyttes til at hoppe og springe til forskellige områder. Når du så går i gang med parkour elementer fungere det mest som Quick Time Events. Altså hvor det kræver at du trykker på den korrekte knap på det rigtige tidspunkt. Der sker meget sjældent at du falder i afgrunden til en sikker død. Det bliver hurtigt kedeligt og jeg forsøgte at undgå det mest muligt. Ønsker du brændende at samle alt, for at forlænge spillets levetid ud over 6 timer, skal du nok bliver perfekt til Quick Time Events.

Du kæmper dig selvfølgelig gennem store mængder af fjender og hver enkelt bane afsluttes med den klassiske boss kamp. Selvom den enkelte boss lægger op til det helt store så er der ingen afgørende forskel på kampene. Det gælder om at holde god afstand, undvige og angribe på specielle tidspunkter. Det bliver meget mekanisk og det som skulle være et afgørende øjeblik bliver mest en lektion i kedsomhed. Der er synd.

Grafikken er ikke et imponerede område. Der alt for mange steder hvor teksturene er for grove eller hvor polygoner træder alt for tydeligt frem. Fjenderne er kønsløse og animationerne lader en del tilbage at ønske. Jeg har det fint med lineære baner selvom det her grænser til det latterlige. Jeg kan springe rundt langs et stillads mens jeg skal gå udenom en bænk. Det giver meget lidt mening. Lydsiden er noget bedre så længe du ikke kigger på synkronisering mellem stemmeskuespillet og det som bliver sagt. Det bliver ufrivilligt komisk. Så er der det store klassiske problem med kamera vinkel i tredje persons spil. Det lider Captain America jævnligt under.

Så er det nok også bare mig som finder det underligt, at frihedens og sandhedens beskytter skal stjæle religiøse billeder og smadre statuer, mens han samler rædselsfuldt nips til kaminhylden. Jeg ville mene at spillets handlinger skulle leve op til figurens idealer. Nå skidt pyt det er nok bare den ældste amerikanske dyd, dobbeltmoral, som jo er dobbelt så godt som helt almindelig moral.

Hvad er så resultatet af alle SEGA’s anstrengelser? Er det skønne spildte kræfter? Der er som nævnt lidt over 6 timers underholdning og endnu mere hvis du elsker at samle ting. Kampsystemet er klart spillet bedste side, også selvom den grafisk ikke imponerer. Så længe du ikke regner med et spil som er tro mod filmen så er der underholdning at hente. Samlet set svinger kamp systemet landkrabben Captain America Super Soldier op på et knebent 3 tal. God fornøjelse.