Anmeldelse: Kinect Sports

Kinect er sendt på gaden og i kølvandet følger den obligatoriske sportstitel, som skal få folk op fra sofaen og konkurrere med venner og familie. Rare er fra starten i skarp konkurrence fra både EA og Ubisoft, men tager, med Kinect Sports, en mindre højtidelig rute og leverer party-spas frem for seriøs træning.

Det er let at drage paralleller til Wii Sports, både på den visuelle side, med den nuttede grafik og avatars, men også stemningen, som virker lidt velkendt. Disciplinerne er ikke særligt dybe men i stedet tilpasset et hurtigt spil med vennerne, eller sjov med familien. Det forholder sig dog noget anderledes når det kommer til styringen, som gør både gode og dårlige ting ved indtrykket.

På den ene side er det utroligt rart at slippe for at have en controller i hånden og kunne flytte sig fysisk rundt på banen, men på den anden side mister man både nøjagtighed og fintføling. Det kommer for eksempel til udtryk i bowling, hvor det kan være meget tilfældigt hvor kuglen ryger hen i forhold til hvor du kaster, eller Beach Volley hvor man ikke selv styrer hvor på modstandernes banehalvdel man vil placere sit skud. Det handler oftere om at have gode reflekser, end om at være præcis og det vil for mange tage lidt af morskaben, når ens figur insisterer på at ramme lige på modstanderen, i stedet for det åbenlyse hul i modsatte side af banen. Man vil til tider mistænke, at der er opsat krav for hvor meget man skal igennem før pointet er vundet, hvilket kun bidrager til fornemmelsen af, at man ikke helt er i kontrol.

Udover bowling og beachvolley kan du forberede dig på at svede i boksning, bordtennis, fodbold og Track & Field med hækkeløb, diskos, sprint, længdespring og spydkast, alt sammen alene eller med vennerne i partymode foran skærmen, eller online mod resten af verden. Der er også kastet et par mini-games i posen, som alle udspringer fra hoveddisciplinerne. Alle har simple mekanikker, som at løbe og hoppe på stedet, sparke ud i luften eller simulere at man kaster noget og det er, efter min mening, ikke noget der slår ud som specielt mindeværdigt. Bevares, jeg har sjældent grinet så meget som efter at se replayet af mig selv i Track & Field, men morskaben var mystisk fraværende under selve legene, da jeg hurtigt blev træt af at løbe og hoppe på stedet eller svinge armen på rette tidspunkt. Der skal altså venner til, hvis det skal være sjovt.

Boksning er den eneste sportsgren som ikke allerede er repræsenteret lidt bedre i andre spil, da det formår at virke på en livagtig måde. Her er det muligt at flytte sig rundt, jabbe og lave uppercuts og i det hele taget bringe en smule taktik med sig på banen så man føler man styrer slagets udfald, hvilket nærmest er befriende. Hvert mål, point eller lækre detalje belønnes med et hurtigt replay og musikalsk følgeskab fra den moderne og dyrere skuffe, så jubeldansen ikke skal udføres til lyden af fårekyllinger. Grafikken er faktisk ganske udmærket, trods den familievenlige stil, og når de mange publikummer brøler og konfettien falder, er stemningen lige i øjet.

Det er bestemt muligt at hive et par timers underholdning ud af Kinect Sports i det rette selskab, men der skal lidt mere end fysisk udholdenhed til, at holde den gående i længere tid. Til det er gameplayet en smule for ensformigt og forenklet og man føler til tider, at man ikke selv har kontrol over udfaldet. Selvom disciplinerne på papiret virker underholdende og kameraet følger dig troligt, er der ikke nok til at løfte den kedelige fornemmelse af, at man kunne have stået med en iskold Faxe Kondi, men i stedet er endt med en halvflad appelsinvand.