Anmeldelse: Resistance 3

Controlleren glider ud af mine svedige hænder mens jeg træt synker sammen i stolen. Det jeg forventede skulle være en hurtig afslutning på historien bag Resistance 3 udviklede sig til et 5 timers maraton. Hvad er det Insomniac Games har gjort for at holde en hærdet first person shooter fan vågen til midt på natten? Og så på en ”school night”!

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=4DD5fny_oYQ

Det er let at miste overblikket i first person shooter genren. Den er i dag domineret af military shooter som alle påstår er baseret på ”virkelige begivenheder” og for at være ”realistiske”. Resistance 3 lover intet af dette. Det du får, er én mands kamp for at redde sin tilværelse og familie. Inden vi kommer til det, spoler vi lidt tilbage.

Resistance som eksklusivt til PlayStation, har levet en omtumlet tilværelse. Primært fordi det aldrig har været nogen let opgave for Insomniac Games at skulle konkurrere med Halo serien på Xbox. Det har altid ligget i kortene, at det var opgaven, selvom det sjældent er udtrykt direkte. Det kræver ikke blot et solidt teknisk fundament – det kræver også en historie af bibelske dimensioner. Historien er glimrende tænkt og fortsætter fint i tråd med de foregående udgivelser.

Chimera virusset har, siden det ramte Rusland i 1908, spredt sig til hele Jorden. Hændelserne sidst i Resistance 2 sætter en kædereaktion i gang, som åbner et ormehul på tværs af Universet. Det har gjort Chimerans mangfoldige, og tvunget de få overlevende under jorden.

Vi er i halvtredsernes USA, hvor helten fra de tidligere to udgivelser, Nathan Hale, er blevet dræbt af Joseph Capelli. Hale begyndte at mutere og derfor så Joseph ingen anden udvej end at skyde Hale. Hale ender som helt og martyr, da hans blod bliver brugt til en vaccine mod Chimera. Joseph ryger ud af militæret og starter et nyt liv i den lille by Haven i staten Oklahoma. Historien begynder en morgen i 1957 hvor Susan, Josephs kone, vækker ham fordi endnu en Chimera patrulje er blevet set i området. Sammen med resten af det lille samfund forsvarer Joseph deres sidste fristed. Det er først da han igen møder Malikov, at Joseph forstår at den stille tilværelse er slut. Joseph betragter sig ikke som en helt og har intet ønske om starte en helte tilværelse. Mest af alt ønsker han at leve det bedst mulige liv sammen med sin kone og lille søn. Dette simple ønske kommer selvfølgelig ikke til at gå i opfyldelse, for så var der jo ikke en historie at fortælle, og så går turen ellers mod New York.

Resten skal du selv have lov til at opleve. Jeg synes ,at historien er gennemført, samtidig med at de enkelte karakterer som du møder på din vej udfylder deres rolle perfekt. Dette gælder også lederen af en gruppe remnants, eller oprørere, der er som skåret over Elvis. Insomniac Games har skabt en historie, som går fra den ene cliffhanger til den næste. Resistance 3 er beviset på at fps’ere kan fortælle en historie, hvor du knapt kan vente på det næste afsnit. Det er flot understøttet af den glidende overgang mellem din styring af Joseph og de film sekvenser som binder de enkelte afsnit sammen.

Historien kombineres med et velfungerende gameplay. Der er ikke sparet på noget og jeg synes, at det er modigt at vende tilbage til førstehjælpspakkerne. I modsætning til langt de fleste mainstream fps’ere, hvor dit helbred automatisk regenererer, så overlever du kun ved at finde førstehjælpspakkerne. Det bidrager til følelsen af panik når skærmen bliver sort/hvid og lyden virker som stod du i en osteklokke. Du føler livet langsomt forlade dit jordiske hylster. Her hjælper det ikke at søge dækning bag en mur som en skræmt klynkende soldat fra en af de kendte eller ukendte special korps. Det eneste som hjælper, er en vurdering af situationen. Hvilket våben sikrer bedst adgang til førstehjælpepakken som ligger alt for åbent? Findes der en fjende med en pakke som let kan nedkæmpes med en mindre risiko? Valget er dit – tøven bliver ikke belønnet.

For mig er et af de store elementer våbenhjulet, som er tilbage. Du kan med et hurtigt tryk på trekant knappen skifte mellem de to seneste våben. Holder du knappen inde kan du frit vælge mellem de forskellige våben som du har fundet på din vej. Spillet pauser, og det giver dig tid til at vælge det rigtige våben uden unødig stress. Det er old school og det holder 100 %. Hvert våben, ja undtagen forhammeren, forbedres jo mere du bruger dem. Samtidig findes der både et almindeligt og et alternativt angreb.

Bullseye, som er et Chimera våben, er en effektiv fuldautomatisk riffel hvor alternativ angrebet er et homing projektil. Det betyder, at alle efterfølgende skud rammer samme sted som homing projektilet. Det er specielt effektivt mod Longlegs, som er en Chimeran snigskytte som hopper rundt. Jeg bliver aldrig træt af se dem eksplodere i luften. Det bliver kun overgået af effekten når du skyder et af de køleelementer Chimerans har på ryggen. De har jo et markant hurtigere stofskifte end mennesker, og er derfor afhængige af deres køleelementer. Virkelig en festlig detalje. Der er masser af spændende våben og de bliver kun bedre jo mere du bruger dem.

Fjenderne er varierende med en tilsvarende god portion boss kampe. Det er der ikke noget mystisk over, og der er altid hjælp at hente fra de tilråb dine venner kommer med. Hvis du er i tvivl – så skyd på det som lyser rødt. Gennem historien finder du også en fantastisk tur ned ad Mississippi. Husk at skyde Julemandens slæde for at få et trophy sammen med den tilfredsstillende btwing lyd. ”Nothing but net” kræver at du lobber en granat gennem en basket kurv. Desværre var der lige en Widowmaker som ”forsvarede” denne basket. Der er ikke nogen som har lovet at det er let. Synes du at det bliver lidt for svært så har du altid muligheden for at spille co-op enten split screen eller online.

Når der bliver lagt energi bag en lydside er det altid med til at hæve oplevelsen. Resistance 3 udmærker sig ved at have noget af det bedste stemmeskuespil jeg har oplevet for en shooter. Betoningen og udtryk matcher situationen, og det øger troværdigheden. Musikken binder de forskellige elementer sammen som kulminerer i de intense kampe hvor våben effekter og eksplosioner overdøver de ordrer som bliver bjæffet.

Den grafiske stil matcher historien og tidsperioden. Skal de kunstneriske floskler have fuld skrue, så taler vi om et post apokalyptisk grunge udtryk tydeligt inspireret af den stil som var typisk for halvtredsernes tegnede reklamer. Dette blandes med Chimera våben og strukturer i stål og med klare farver. Læg så en fantastisk dybde i scenerne og backdrops med en tilsvarende mængde af detaljer, så har du en kulisse som nærmest suger dig ind. Jeg har ikke oplevet de typiske fps problemer som f.eks. at fjender og strukturer først tegnes når du kommer tættere på. Der er ingen tekniske problemer som spolerer oplevelsen.

Sidst er der selvfølgelig dine fjender og specielt venners kunstige intelligens (AI). Her er det vanskeligt at finde punkter at kritisere. Nogle få steder gennem historien er du afhængig af at en non player charaters åbner en dør. De er altid lette til bens og løber du lidt foran kommer de hurtigt efter. Nøjagtigt som det skal være. I ildkampene skal du forvente at AI’en forsøger alle kneb for at får ram på dig. Der er fjender som stormer sanseløst frem mens andre forsøger at snige sig ind på dig, eller bare venter på at du kommer lidt tættere på. Du kan liste ind på nogle fjender og slå dem ned bagfra. Det er der også et trophy for. De 4 forskellige sværhedsgrader varierer primært efter hvor stor skade du tager fra forskellige angreb. Du sætter selv dit ambitions niveau og mit var at vælge den sværest tilgængelige. Det giver omkring 12-14 timers solid underholdning. Så er der også låst op for det sværeste niveau og endnu flere timers udfordringer.

Udfordringer får du også på multiplayer delen. Der er en bred vifte af spiltyper, som både inkluderer Deathmatch, Capture the Flag og Chain Reaction, der minder lidt om Rush fra BattleField. Multiplayer er lidt anderledes end kampagnen. Dit helbred bliver automatik restitueret når du er i dækning og opgradering af våben vælger du selv. Det er helt klassisk afhængig af erfarings point (experince point eller XP) hvor du låser op for flere våben og muligheder som du stiger i graderne. Udover våben låser du også op for unik teknologi i form af forskellige former for skjold, et visir som viser spor efter fjender, ammunitions depoter og mange andre spændende ting. Nogle teknologier virker som en permanent opgradering mens andre virker i et begrænset tidsrum. Når de er brugt går der et stykke tid inden du kan bruge evnen igen. Du kan betragte det som tid til at oplade.

Jeg har både spillet multiplayer demo som har haft mange spillere, og den endelige version, som naturligt nok ikke har særligt mange spillere endnu. Resistance 3 skal jo lige på hylderne først. Det er en svær balance at bringe tilstrækkeligt meget nyt ind uden det ender med at alle spillere benytter fuldstændig samme udstyr. Jeg synes at Insomniac Games leverer varen. Kan det forbedres? Ja selvfølgelig, og det er jeg sikker på bliver gjort bag skjoldene på multiplayer.

Inden jeg kommer til den samlende vurdering, så skal det nævnes, at Resistance 3 selvfølgelig både understøtter Move og 3D. 3D har jeg ikke prøvet tilstrækkeligt til at kunne vurdere. Det kan være det kommer når Sony får det 3D TV, som blev præsenteret på E3, til Danmark. Indtil da, er 3D forbeholdt de få. Move fungerer glimrende. Det er en bedre implementering end i Killzone 3, selvom jeg ikke mener det vil blive brugt til andet end kampagne delen. Ønsker du at benytte Move , vil jeg også anbefale at du investerer i geværholderen til Move og Navigatoren kaldet Sharp Shooter. Dermed synes jeg at Resistance 3 har hvad der kan forventes af teknisk kvalitet i dette Herrens År 2011. Har du PSN Plus er der selvfølgelig mulighed for at have save games i PSN skyen og så er der web spillet Gobal Resistance som låser op for endnu flere ting.

Min vurdering af Resistance 3 ville ikke være anderledes selvom der ikke var en muliplayer del. Selvfølgelig er first person shootere ideelle til multiplayer. Det er også et meget modent marked hvor du som spiller har din præference. Er du til Battlefield, Killzone 3, Call of Duty eller Resistance 3? Uanset hvad du foretrækker, er multiplayer delen i Resistance 3 solid og balanceret. Resistance 3 er en ”must have” titel for alle PlayStation ejere og en glimrende undskyldning for alle andre til at købe en PlayStation. Det er mig en stor fornøjelse at belønne Insomniac Games med alle 5 point for deres indsats med Resistance 3. God fornøjelse og sov godt!