mmdq_01f

Når Zindagi Games blander elementer fra deres Move titel Sports Games med skeletter, en prins og en sød historie så får du spillet Medieval Moves. Det er et af de få spil til Move som ikke en samling af mini-spil. Hvordan fungerer denne first person shooter for de yngre spillere?

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=UX4Cqwc4wko

Selvom titlen er Medieval Moves Deadmund’s Quest er spillet helt igennem på dansk. Vi møder Prins Didrik som øver sig på at skulle være konge. Den onde Morgrimm stjæler den amulet som adskiller dødsriget fra den rigtige verden. Det forvandler alle til skeletter og Prins Didrik (Edmund) forvandles til Prins Dødrik (Deadmund). Efter denne leg med ord skal du ud at samle alle stykkerne af amuletten, ved at kæmpe dig gennem tegneserieuniverset fyldt med skeletter. Det er historie fortælling som egner sig godt til mål gruppen op til omkring 12 år.

mmdq_02

Teknisk set er det et first person shooter spil på skinner (on rails). Det betyder at ruten gennem spillet er fastlagt på forhånd. Det skal ses i modsætning til f.eks. Resistance 3 hvor du med Move og Navigator helt selv kan bestemme. Når mål gruppen tages i betragtning så er det helt sikkert et valg som er med til at gøre spillet lettere tilgængeligt. Du har mulighed for at bestemme lidt, fordi spillet jævnligt giver dig mulighed for at vælge alternative ruter. Det er meget fikst lavet som en gribekrog der trækker dig hent hvor du sætter den fast.

mmdq_03

Hovedparten af spillet er velafprøvede elementer fra Sports Games. Du skal skyde med bue og pil, slås med sværd, blokerer med dit skjold og bruge kastestjerner. Du er altid udstyret med dit skjold og sværd, hvor du så hurtigt kan skifte til bue og pil, gribekrogen eller kastestjerner. Har du spillet Sports Games kan du helt sikkert se hvilke sportsgrene hvert element er taget fra. Der åbnes selvfølgelig op for flere elementer efterhånden som du kommer gennem spillet, som f.eks. at drikke mælk for at få helbredet tilbage og kaste dynamit. Det er alt sammen meget velfungerende og har du en ekstra Move kan du bruge den ene til skjold og den anden til sværdet.

mmdq_04

Det er historiedelen som er spillets bærende element og med tilføjelsen af forskellige mini-spil. Dem kan du spille alene eller med andre også on-line. Der er masser af ting som skal samles, boss kampe som skal vindes og handlingen piftes op af forskellige quick time events, hvor du skal bevæge Move i et bestemt mønster. Det er alt sammen meget velfungerende.

Tager du Nej-hatten på er det hele set før og de lidt ældre vil foretrække at have fuld kontrol i stedet for on-rails. Jeg hælder meget mere til at Move netop egner sig fint både til målgruppen og denne type af spil. Derfor underholder Medieval Moves legebørn i alle aldre med sin tegneserie grafik og muntre lyd. Prins Dødrik viser at Move kan anvendes til andet end mini-spil og det giver en vurdering på 4. Rigtigt god fornøjelse.

Velfungerende Move spil

Rigtigt spil med en rigtig historie

Alle taler dansk

Det er genbrug fra Sport Games

Kan blive ensformigt