Exhumed

Så er det kommet endnu en doom-klon til Playstationen. Navnet er Exhumed. Spillet byder på alle de gamle ingredienser som vi kender fra de tidligere spil, men producenterne har alligevel gjort et ærligt forsøg på at give spillet et særpræg.

Historien er den gamle: Du er den eneste der kan redde verdenen fra en ond, ond skæbne. Du bliver dumpet ned i et fjendligt område, kun bevæbnet med et sværd, og så gælder det ellers om at hugge fjenderne, i dette tilfælde for en stor dels vedkommende skorpioner og ægyptiske humanoider med hundehoveder, i stumper og stykker. Man finder selvfølgelig hurtigt en pistol, og dernæst et maskingevær, og snart flyver stumper af dyr og mennesker om ørene på en. Se det lyder jo temmelig traditionelt; men som sagt er der proppet et minimum af nytænkning i spillet. Det er dog tvivlsomt om spillet egentlig har vundet så meget i gameplay af dét... ...for det er svært!!! Ikke så meget dét at slås med div. modstandere, men formålet med spillet er at finde forskellige "artifacts", som kan hjælpe én videre i spillet, og derudover at samle stumper til en computer... og DET er svært. Man får dog hjælp... En egyptisk farao tager sig tid til at kigge tilbage fra det hinsides for at hjælpe dig med instrukser. ...Og når en død egyptisk konge taler, har man bare at lytte GODT efter... for han skal naturligvis tale med både flanger og ekko, og det lyder også rigtig godt, og passer godt til stemningen i spillet, men det kan være temmelig svært for en indfødt dansker at fange hele meningen med det han siger... (også selv om en eller anden betænksom person åbenbart havde proppet en Ægyptisk/engelsk parlør ned i hans kiste.)

Nå... men tak alligevel til Farao. For var det ikke for ham, ville man ikke have en anelse om hvilken vej man skulle vælge. Man kan nemlig selv vælge, og kan også risikere at skulle tilbage til en af de baner man allerede har været på, og igen kæmpe mod fjender man allerede har dræbt én gang.

Det, syntes jeg, er ret surt... Grafikken på selve banerne er kollosal flot... Måske ikke Tomb-Raider-flot, men det er tydeligt, at grafikerene har brugt meget tid på at skabe stemning, bl.a ved en meget prof. brug af lys. Men ligesom det er tilfældet med Tomb Raiders, har man ikke lyst til at løbe i det samme sceneri igen og igen, men man vil videre og se noget nyt. Men det er der ikke meget af i Exhumed. Nu foregår handlingen jo også i det gamle egypten, hvilket jo har bundet grafikerene ret meget rent stilmæssigt. Et andet minus når vi taler grafik er, at lige så flot som sceneriet er, ligeså

grimme er div. sprites. For det første er de 2d, hvilket man snart syntes man burde være ude over, derudover er de dårligt tegnet, og uhyrligt dårligt animeret. Og så er der for lidt variation i éns fjenders udseende. Det eneste rigtige plus ved dem er, at når et af de føromtalte "hundehoveder" skyder en lyskugle efter én, lyser den omgivelserne op i et blåligt skær, hvilket giver en virkelig flot effekt.

Lyden... Ja... hvad er der at sige om lyden... Vi har den obligatoriske skurrende bas, når en tung dør glider til siden. Vi har et standart pistolskud. Vi har et pudsigt lille skrig fra en skorpion der bliver skudt (Jeg vidste ikke at skorpioner kunne skrige... vidste I det?), og vi har et rigtig dybsindigt "growl" fra et utilfredst hundehoved. Ingen overraskelser her... Åh, jo... vi har da også en kamels "møøøøh".... store sager!

Nå.. spøg til side. Hvad kan man gøre. Faktisk kan man næsten sidde og mangle lyde i spillet. Man kan risikere at træde ind gennem en dør, og pludselig, uden varsel, bliver man overfaldet af en skorpion eller en fugl, som har nærmet sig fuldstændig lydløst bagfra... Og når man først skal finde den lille pest, og derefter sigte op eller ned, kan man nå at få en masse tæsk, inden man får sendt bæstet til de evige zoologiske haver. Musikken, til gengæld, er der masser af. Og den lyder godt! Jeg slår næsten konsekvent musikken fra i playstationspil.. Ikke fordi den ikke lyder godt, men fordi jeg syntes den kan ødelægge stemningen. Tag f.eks. Alien Trilogy... Musikken er fed, men intet slår den stemning man får, når det eneste man kan høre er den tikkende lyd fra bevægelses-sensoren, og ens eget åndedrag. Dette er dog ikke tilfældet her. Musikken rammer i de fleste baner stemningen perfekt, og virker bedre som stemningskatalysator, end div. skrig, growls og møøøøh'er.

Som konklution kan det siges, at hvis man ER Quake, Doom, Disruptor og Alien Trilogy-freak, er der så absolut ingen grund til at gå udenom Exhumed. Det lever op til standarden indenfor genren. Man skal bare være klar over, at det ER endnu et doom spil man køber... dvs. der er ikke nogle egentlige overraskelser i spillet. Den lidt ensformige grafik går ud over spillets holdbarhed, og når man for 3. gang skal løbe igennem den samme bane, begynder man at miste tålmodigheden og koncentrationen.

Måske bør man have i mente, at både Tomb Raiders II, Quake og Duke Nuke'm 3d er på vej til playstationen. Hvis man kan vente, vil der måske være idé i at se på dem, før man beslutter sig endeligt for at købe Exhumed.