The Grinch

Ligeså meget som Grinchen hader julen, er jeg så småt begyndt at hade film-licenser. Man ser en OK film i biografen, og en måned senere ligger der et skodspil på hylderne i din lokale spil-butik. The Grinch til PSOne er ingen undtagelse....

Grinchen hader julen, derfor har han lavet tegninger til forskellige anordninger, der skal ødelægge den for Whovilles beboere. Der sker dog det at tegningerne bliver spredt for vinden, og det bliver derfor din opgave at samle dem sammen igen. Til hjælp har du Grinchens hund. Den vælger du ved at trykke Select på din controller. Det er dog begrænset hvad hunden skal hjælpe med, og det er langt fra i alle missioner man får brug for dens hjælp.

Grafikken udnytter langt fra den aldrende PSOne’s kræfter. Det er fuld 3D, men du kan ikke se specielt langt på grund af en uforklarlig tåge, der helt tilfældigt har lagt sig over Whoville. Grinchens animationer er heller ikke noget at råbe hurra for. De er stive, og meget ensformige. De få andre personer du møder er heller ikke specielt godt lavet, og du bliver hurtigt træt af de dumme små børn, der evig og altid render efter dig for at give dig et knus.

De forskellige puzzles er heller ikke noget at råbe hurra for. De er ikke svære, de er bare for besværlige. De tager også lang tid, men heldigvis er det muligt at gemme alle steder i spillet. Første store puzzle handler om at bytte rundt på posten. Her skal du

snige dig, MGS style, udenom posthusets sikkerhedssystem, for at komme ind i de forskellige rum, hvor det er muligt at bytte om på førnævnte post. Her har du dog brug for din hund, han skal nemlig sørge for at åbne dørene til rummene. Sådan bliver det ved, og ved, og ved. Det er rimeligt underholdende, i et lille stykke tid.

Det bedste i spillet er lyden. Her har fortælleren fra filmen taget affære, og Grinchens tale er heller ikke kedelig. Det er dog alt for tydeligt at høre når spillet skifter track, der kommer en pause, og tracket starter forfra. Det kunne Konami godt have gjort bedre, mener jeg.

Gameplayet er ok, men alligevel kedeligt. Man kan ånde folk i hovedet, liste, hoppe, skifte out-fit og snakke med folk. Du bruger dog alle dine egenskaber i første mission, der kommer ikke andet nyt til spillet end de apparater, du samler tegninger samme til.

Jeg blev glædeligt overrasket, da jeg fandt ud af, at The Grinch var et normalt 3D platformspil. Men følelsen af glæde forsvandt hurtigt, da jeg opdagede hvor ensformigt og trægt det hele var. Grafikken kunne godt have trængt til noget optimering, og Grinchen mangler helt klart nogle flere bevægelses muligheder. Spillets karakter er nok lidt højere end den skulle have været, men det er på grund af den tykke, dejlige julestemning som spillet giver. Men, julen er for længst forbi nu, og jeg mener ikke at dette spil er dine surt tjente kroner værd.