X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Persondata


Q: Hvordan bruges persondata på Play:Right?
A: Det er et krav for at være aktiv bruger på Play:Right, at man opretter sig med sit korrekte navn og e-mail-adresse, for at undgå falske profiler.

Navnet kan ses af andre registrerede brugere, og bruges sammen med det valgte profilnavn til at identificere brugeren, og dermed højne kvaliteten af dialogen.

E-mail-adressen kan ses af administratorer og bruges til at kontakte personen, hvis der er problemer med dennes profil. Man kan også tilvælge at modtage nyhedsbrev og beskeder på e-mail-adressen.

Alle øvrige persondata er valgfrie felter, som man kan udfylde som det ønskes. Disse vises enten til andre registrerede brugere eller markerede venner.

Det registreres hvornår den enkelte bruger besøger sitet, med henblik på at kunne informere om aktivitet siden sidste besøg.

Play:Right deler ikke persondata med tredjepart og benytter ingen databehandlere eller tracking eller andre eksterne services, som direkte eller indirekte kan få adgang til persondata.

Ved fremsat ønske er det muligt at få sin profil udelukket, hvormed den anonymiseres og ikke længere kan identificeres.

Evt. forumindlæg, hvor brugeren har diskuteret med andre, eller beskeder som brugeren har sendt til andre, bliver hverken slettet eller anonymiseret, da de betragtes som værende en del af dialogen med de andre brugere, og dermed delt ejerskab herimellem.

Hvis enkelte indlæg eller andet ønskes slettet eller anonymiseret kan staben bedes herom, og det vil så vidt muligt blive imødekommet hvis der angives en plausibel årsag for ønsket.

Øvrige data som er den enkelte brugers ejendom, som fx dennes samling eller vurderinger kan slettes manuelt af brugeren.