 Bede-x | Skrevet 24/08-21 12:21, rettet 24/08-21 12:26 | Det er snart seks år siden Tim Schafer på Game Awards annoncerede Psychonauts 2 og at Double Fine ville forsøge at crowdfunde en trediedel af dets omkostninger, hvilket lykkedes kort tid efter. I morgen udkommer det så endelig på PS4/PC/Xbox One og Series konsollerne og det har fået flotte anmeldelser:
https://opencritic.com/game/7404/psychonauts-2
Den oprindelige crowdfunding kampagne endte med at have PS4, PC og Xbox versioner på vej og selv om Double Fine siden er blevet købt af Microsoft, løber de selvfølgelig ikke fra den aftale. Det betyder dog, at der ikke er nogen native PS5 version, men den gode nyhed er, at PS4 versionen kører godt som BC titel på PS5:
Digital Foundry får ikke tid til at kigge på det denne uge, men der er andre som kan give et performance overview:
https://youtu.be/-IjqT0pYSRU
Som first party titel er det selvfølgelig også at finde på Game Pass.
 | Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
|
|
| Bede-x | Skrevet 02/09-21 09:46 | Så blev jeg færdig med det og det viste sig at være noget så sjældent som en narrativ platformer. Settingen og karakterene er så hjertevarme, som i det første og Lucasarts rødderne er tydelige, men de fylder så også så meget af oplevelsen, at man skal forvente konstante brud i spillets flow, fordi der nu igen skal snakkes.
Det er ikke fordi platformsmekanikken er exceptionel, dog langt over det første og kampsekvenserne er heller ikke specielt veludførte, men der er til gengæld et væld af kreative påfund og sjove indslag, så man hele tiden glæder sig til at se, hvad det næste de finder på bliver. Dét i kombination med humoren og karakterene gjorde at jeg blev rigtig glad for spillet, selv om jeg ville have foretrukket længere spil stræk mellem snakke sekvenserne. | Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
|
|
| Bede-x | Skrevet 02/09-21 11:57, rettet 02/09-21 11:57 | Det er Tim Schafer i en nøddeskal og er man glad for de spil, han tidligere har været på, er det nærmest umuligt ikke at elske det her, for det gennemsyrer hele produktionen. Det minder meget om det første i stemning, bortset fra en måske lidt mørkere og grummere tone i originalen, som når man fx ser Dogen mishandle egern. Ikke at det ikke stadigvæk er et voksen take, på en børne verden og på mange måder faktisk primært målrettet voksne, med mange lag, der vil gå over hovederne på børn. Det er bare en anelse lysere i tonen nu.
Men forvent mange brud på spildelen til fordel for snakke sekvenser. Jeg oplevede det som et 50/50 forhold, men om det så er fordi, det faktisk var sådan eller jeg bare oplevede det sådan, fordi de tager lidt overhånd, kan nok diskuteres. Enkelte steder misser de muligheder for sekvenser, som cutscenes først ligger op til som fx en cutscene, der viser, hvad der ligner starten på en chase sektion og hvor man straks tænker, at nu kommer der nok en sektion a la den rullende sten i Crash Bandicoot, hvor man skal stikke af, men hvor cutscenen så forsætter og selv afslutter sekvensen. Det føles lidt uden for skiven.
Ikke for at tage noget fra det, for det er en super kreativ produktion, hvor man nogen gange sidder og har lyst til at råbe til årtiers platformsspiludgivelser, at der kan i bare se, det er muligt at lave andet end ildbanen, vandbanen, snebanen osv. Det er mere mixed mellem at være et halvvejs klassisk adventure spil uden puzzles og så platformssekvenserne, der fanger en på den forkerte fod, som om man er gået ind til noget andet, end man havde regnet med.
Kampsystemet kunne også godt strammes op, særlig med lidt længere usårlighedstid på undvigelsesmanøvrene, men spillet er så nemt, at det ikke gør så meget. Den sidste achievement jeg fik, var faktisk for at dø og prøve at lade sig heale, hvilket også siger en del om, hvor spillets fokus ligger.
En enkelt ting de måske kunne have håndteret bedre er, at man har en række powers, som man frit kan mappe til forskellige knapper, men når oplevelsen i forvejen har så mange brud fra snakke sekvenser, hjælper det ikke, at det at skifte powers med et klassisk Secret of Mana wheel, også resulterer i yderligere mini stop. Det gør det også sværere at memorisere, hvad knapperne gør, når de skifter hele tiden. Et tip er dog at checke spillets accessibility options, hvor man kan mappe fx svæve funktionen til et ekstra tryk på hoppe knappen (desværre ikke til et hold), så det ikke optager et power slot. Jeg synes ikke selv, det føltes så godt, men har snakket med andre, som var glade for muligheden.
Der er også nogle småting, hvor enkelte cutscenes kunne have haft bedre transitioner, mens strukturen er lidt ujævn ift. hvordan udforsking og linearitet vægtes gennem forløbet, men igen ikke noget som tager glæden fra en.
Det springende punkt er nærmere, om man er klar på en platformer, der vægter setting, figurer og humor, så meget højere end de mange mekanisk fokuserede spil, genren er kendt for. | Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
|
|
copyright Play:Right 2002-2024