X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Pladsproblemer på en lille netbook


Svar
KilroyKilroySkrevet 26/07-10 10:22, rettet 26/07-10 10:31 
Min far købte sig for et år siden en af de her små netbooks, I ved en af disse små 10,1"s computere til arbejde.

Hans problem er dog at harddisken er delt op i to dele, C og D. C har Windows XP-styresystem osv. mens D er til alt andet. Desværre er C sat sådan op, at der stort set ikke er noget overflødig plads på, hvilket får den til at brokke sig over pladsproblemer hele tiden.

Min idé var at man eventuelt kunne flytte filer fra den ene del til den anden, sådan at man kunne få lidt mere plads på C-drevet.
Eller kan man eventuelt tvinge computeren til at gøre C større på en eller anden fix måde.

Jeg så helst at man ikke skal geninstallere noget, da der allerede ligger en Office-installation på den, og jeg kunne forestille mig at man ikke bare kan geninstallere Office uden en ny licens?
Kilroy Was Here
KillerBean2KillerBean2Skrevet 26/07-10 12:27, rettet 26/07-10 12:29 
Du kan sagtens finde værktøjer, som kan "strække" en partition ind over en anden. Feks. følger det med de fleste Linux distributioner, så du skulle kunne gøre det med stort set enhver Live CD. Men jeg kan ikke udelukke, at der kan være en risiko ved det.

Hvor stort er C-drevet?

Hvis du ikke allerede har gjort det, ville en grundig oprydning nok give pote.

Brug feks. et program som CCleaner til at fjerne alt det unødvendige skrammel:

http://www.piriform.com/ccleaner

Og brug så derefter Windows egent oprydningsprogram til at komprimere gamle filer:

Start -> Alle Programmer -> Tilbehør -> Systemværktøjer -> Diskoprydning

Hvis der bruges en lokal mailklient (feks. Outlook), så slet alle gamle mails, som ikke skal bruges til noget. De kan også fylde åndsvagt meget.

Brug et program som WinDirStat til at undersøge hvad der egentlig ligger af skrammel på C-drevet og slet det unødvendige:

http://windirstat.info/

Du kan også flytte mappen Dokumenter over på D-drevet:

Dokumenter -> (højreklik) -> Egenskaber -> Placering

Hold i det hele taget alt, der ikke har med styresystemet eller programafvikling at gøre væk fra C-drevet.

Swapfilen (den virtuelle RAM, som fylder en god slat) kan også sættes til at være udelukkende på D-drevet:

Denne Computer -> (højreklik) -> Egenskaber -> Avanceret -> Ydeevne (Indstillinger) -> Avanceret -> Virtuel Hukommelse (Skift)

Hvis han ikke bruger Systemgendannelsesfunktionen til noget (jeg har personligt aldrig brugt det til en hujende fis), kan det også slås fra og frigive en temmelig stor mængde plads. Men det gør selvfølgelig, at man er tvunget til en omgang formatering, hvis der sker noget ubehageligt.

Denne Computer -> (højreklik) -> Egenskaber -> Systemgendannelse -> "Deaktiver Systemgendannelse"

... det var vist det, jeg har af forslag :)
AV Intelligent Terminal
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig