International Superstar Soccer

Konami har 2 udviklerhold der begge holder meget af fodbold. Det er sjældent at se at samme udvikler har 2 uafhængige hold der begge laver fodboldspil, men det skal vi fanatikere jo ikke være kede af. International Superstar Soccer så først dagens lys på Super Nintendo og det var et spil der indeholdt en masse herlige detaljer og et solidt gameplay. Siden da er det gået slag i slag for Konami og nu skal vi så se på det første ISS-spil til Playstation2. KCEO har indtil videre stået for Nintendo64 udgaverne, mens KCET har stået for spillene på Playstation, men denne launchtitel er lavet af KCEO, da KCET stadig arbejder på noget andet (gæt selv hvad). Folk der har prøvet spillene fra begge udviklere, ved godt hvilke forskelle der er på spillene og derfor vil dem der holdt mest af Nintendo-spillene nok føle sig mest hjemme her. ISS-serien har altid stået lidt i skyggen af FIFA-spillene, men hvorfor ved jeg ikke. De fleste rigtige kendere føler, ligesom jeg, at gameplayet er langt dybere og mere realistisk end det til tider lidt overfladiske og arcade-agtige FIFA. Indtil videre i ISS-historien har ISS Pro Evolution til PSX været det absolut bedste, og nu prøver KCEO så at overgå sine kolleger og kan de så det? Umiddelbart er svaret nej, men jeg er nok nødt til at forklare det lidt nærmere.

Introen til spillet er fin nok og nogen historie er der jo ikke at forklare, da de fleste nok ved hvad det handler om. Der er iøvrigt en anden lille intro gemt i spillet der viser en sekvens med Liverpool-angriberen Michael Owen. Når man så får klikket sig ind på menuerne har man diverse valg muligheder, men inden vi kommer til dem vil jeg gerne lige fremhæve designet på menuerne. De er nemlig rigtig flot lavet, i en lidt futuristisk stil, med blanding af sort og neonblå. Nu har vi så driblet os ind på menuerne og skal vælge en af den mange turneringer. Hov, sagde jeg mange turneringer? Intet kunne være længere fra sandheden, da Konami kun har givet os 3 turneringer at vælge imellem. Der er en World League, en International Cup og så en variant af med U-23 hold. Der er ikke engang mulighed for at lave sin egen turnering og det er simpelthen for ringe. Jeg kunne til nød forstå det hvis der kun var 16-20 hold med i spillet, for så ville det jo være stort set den samme turnering hver gang. Men fakta er at ISS indeholder ikke mindre en 100 forskellige A-landshold, 50 U-23 hold og desuden 5 allstarhold, som man får ved at gennemføre spillet på de højere sværhedsgrader. Det er flot at Konami har fået plads til så mange landshold i spillet, selvom der nok er nogen der vil savne nogle klubhold, men sådan har det altid været med ISS. Der har været megen snak frem og tilbage om hvorvidt ISS ville have rigtige spillernavne denne gang og der er da en del af holdene der har rigitge navne, men til alt held kan man gå ind i player-editoren og lave alle navnene om, skulle man have lyst til det. Man kan tillige kreere sin helt egen spiller, f.eks sig selv hvis man har lyst. Udover de førnævnte turneringer er der også den såkaldte 'scenario-mode', hvor man bliver placeret midt i en historisk kamp og man skal så forsøge at ændre udfaldet. Der er 10 forskellige scenarier med hver sin sværhedsgrad og det er en meget fin lille ting, som ISS-spillene altid har været kendt for. Desuden er der selvfølgelig en 'option-mode' hvor man kan justere sværhedsgrad, kameravinkel, hastighed og alt mulig andet. Lydsiden i spillet er udemærket. Soundtracket er en anelse anonymt, men det er ikke på nogen måde irriterende og på banen er lyden også ok. Tilskuerne synger og klapper begejstret i forhold til det der sker på banen og kommentatorerne plaprer løs som de plejer. Dog kunne kommentatordelen godt trænge til noget finpudsning, da den er en anelse hakket og usammenhængende. En af ISS-spillenes store forcer har altid været det taktiske element og det viser sig også her. Man skal inden kampen vælge sin holdopstilling udfra hvilke spillere der er i form, hvem der selvtillid og hvem der kan hvad. Alle spillerne har nogle ratings i forskellige kategorier og nogle af dem har også nogle ting som de specielt gode til, så det er om at vælge med omhu. Taktisk kan man også vælge en hel masse. Man kan have 6 forskellige strategier med sig på banen og veksle mellem dem så meget man har lyst. Modstanderen har selvfølgelig også en plan, så man skal være forberedt på at skifte taktik en gang imellem. Man kan dog lad computeren gøre det for sig, hvis man ikke føler at man magter det. Nu lyder taktik jo som noget smart noget programmørerne har proppet ind, men facts er at spillerne reagerer meget realistisk på den taktik du nu spiller. F.eks er det en fryd at se backen lave et overlap hvis man har bedt ham om det. Man kan give hver eneste spiller specielle ordrer og sætte holdet om præcis som man har lyst.

Selve grafikken er en anelse skuffende. Nuvel, ISS-spillene har aldrig været på FIFA's niveau, men det der bliver vist her, er en kende for tyndt. Det er trods alt en PS2 vi har med at gøre. Spillerne er ok lavet, bortset fra at tvillinge-syndromet (alt for mange spillere er ens) viser sit grimme fjæs temmelig ofte, og desuden ligner de på ingen måde de rigtige. Trøjerne er fint lavet og matcher de rigtige, dog kunne det være en fin feature med navne på ryggen. Til gengæld er banerne dræbende kedelige at se på. Jeg ved ikke om Konami var løbet tør for grøn farve eller hvad, men de er simpelthen alt for matte at se på. Der er også blevet plads til 'hele' 6 forskellige stadions og de ligner mest af alt noget fra en Playstation. De er temmelig grimme at se på, men det er nok mest på grund af opløsningen, der er altfor lav. Tilskuerne passer på det punkt meget godt ind, da de på afstand bare ligner nogle farvede klumper, der bevæger sig med et par frames en gang imellem. Jeg er godt klar over, at det ikke er så vigtigt hvordan tilskuerne ser ud, men man kunne måske forlange en anelse mere end det vi ser her. Det største problem grafisk er til gengæld den rimelig tydelige frame-skipping og de mange grafikfejl. Man kan tydeligt se en rig mængde frame-skips, hvis man f.eks ser et replay i slow-motion, da det hele hakker fantastisk meget. Grafikfejl er der også en del af. Når spillerne går på banen, har dem i den nærmeste række en ikke så heldig tendens til at forsvinde ud i den blå luft. Under diverse jubelscener dukker der pludselig også spillere op ud af ingenting og hvis man rammer reklamebanden bag mål, kommer bolden tilbage igennem nettet! Disse fejl er simpelthen utilgivelige og giver en klar fornemmelse af ,hvor lang tid der er blevet brugt på det, nemlig alt for lidt. Replayfunktionen fremhæver også den mildest talt ringe grafik og det er rimeligt irriterende at der bliver vist replay's efter enhver chance. Funktionen i sig selv er fin nok, men det ville være vældig rart hvis man kunne slå den fra. Nu kommer vi så til spillet på banen og ligemeget hvor dårlig grafikken er, kan det hele tilgives her, hvis det vel og mærke er godt. Lad mig sige med det samme, at har man prøvet Nintendo64 udgaven, så har man også prøvet dette. Konami har valgt præcis det samme program som på førnævnte konsol og alle finter, skud, redninger og detaljer er identiske. Spillets allerstørste problem er dog selve kontrollen. Den er simpelthen for hakkende. Det er frygteligt belastende at spillerne skal stoppe op og tæmme bolden hver gang de får en aflevering, og der er desuden momenter hvor der går lidt længere end der burde, fra at du trykker på en knap til at handlingen sker, hvilket kan være rimeligt frustrerende. På positiv siden har spillerne til gengæld et væld af manøvrer at udføre og i modsætning til FIFA kan man her holde turbo-knappen nede, hvilket er en stor hjælp. I modsætning til førnævnte FIFA, skal man også arbejde mere for sine mål, idet at der absolut ingen garanti er for, at alle skud og hovedstød rammer kassen. Timing og præcision spiller en vigtig rolle når man skal afslutte og man kan score på en masse forskellige måder, hvilket absolut er en god ting. Dog skal det siges, at målmændede hjælper tingene godt på vej ved at tabe stort set alle skud inde i feltet, hvilket giver mange mål på returbolde. Men alt i alt føles kampene som rigtige fodboldkampe og det er rart at se at banen er så stor, så der er mulighed for noget kunstnerisk udfoldelse. ISS gør desuden god brug af de analoge knapper, så du selv kan justere kraften på dine skud, indlæg osv. Til spillets ros skal det siges, at det spiller en bedre gang fodbold end FIFA og at spillerne har et herligt udvalg af tricks, såsom skudfinter, bandespil, hælløft og aftertouch (hvor man kan putte skru i bolden efter et skud). Desværre har det ikke helt samme feel og balance som ISS Pro Evolution til PSX, der stadig regerer på fodboldtronen. Jeg ville inderligt gerne holde meget af dette spil, men der er simpelthen et eller andet der mangler i gameplayet og der er for mange irriterende fejl. Derfor må vi håbe at KCET kan gøre det bedre, når deres første ISS-spil ser dagens lys på PS2. Det er faktisk lidt sørgeligt at jeg er nødt til at anbefale ISS Pro Evolution, istedet for dette, men sådan er det desværre.