X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Wehner

Vurderinger


„>>Here's some boots and a sandwich<<“


6,9/10
Wehner
180 emne(r).
« < 1 2 3 4

Vis kun:
# Titel Kommentar Dato Vurdering Sortering
151.
Left 4 Dead
Nyskabende zombie-shooter, der kan spilles igen og igen bl.a. grundet dynamisk spawn-system. Et af de spil, der skiller sig ud, og spilmotoren er helt imponerende med et utal af fjender på skærmen. 12/09-09 9/10
152.
Street Fighter IV
En efter dagens standarder uset ren fighter, der på én gang virker retro og tro mod alle fighteres moder (SFII) og samtidig alligevel moderne. God netkode. Grafikken skæmmer lidt. 28/06-09 9/10
153.
Mass Effect
Helt fantastisk opdatering af en stagnerende genre. Interessant univers, dybde og velskrevet dialog. På mange måder lig en sci-fi soap (ment positivt). Gameplayet sætter nye standarder for rpg-genren. 03/09-08 9/10
154.
Call Of Duty 4: Modern Warfare
Det klæder i den grad serien at bevæge sig mod Ubisoft/Tom Clancy, og på multiplayersiden overgår det i høj grad forbillederne, hvilket giver et fantastisk onlinespil med velpacet kampagne som bonus. 29/01-08 9/10
155.
Shadowrun
Sablet af et anmelderkorps, der ikke forstår multiplayerspil, men det er det tætteste på et moderne, dynamisk, veldesignet CS vi kommer på konsol. Meget lang levetid. Genopliv-systemet genialt. Sport. 21/08-07 9/10
156.
The Elder Scrolls IV: Oblivion
Mere tilgængeligt og pænere, men har dog kun næsten Morrowinds totale frihed, så gamplayet er lidt mere gearet mod casual gamers. Et spil man vender tilbage til for liiige at prøve dét og dét... 06/03-07 9/10
157.
The Elder Scrolls III: Morrowind: Game Of The Year Edition
Det bedste rpg, jeg har spillet. Endelig frihed i en verden, der føles som en verden, hvor det at stjæle/dræbe giver dårlig samvittighed. Resten af genren bør nok revurderes. Halter teknisk. 21/01-06 9/10
158.
Super Street Fighter II
Det Street Fighter jeg har spillet mest. Lidt for langsomt, men ellers perfekt i alle henseender. Tilføjede fire nye fighters til SFII:Turbo og visse karakterer blev ændret en smule. Smukt gameplay. 12/01-05 9/10
159.
Monkey Island 2: LeChuck's Revenge
Monkey Island 2 var på mange måder så godt at det dræbte adventure-genren; efterfølgere kunnne simpelthen ikke leve op til den utrolig høje standard. Vanvittigt vellykket rablende gal humor. 24/10-04 9/10
160.
Day Of The Tentacle
Helt genial humor, interessante puzzles og noget af det bedste inden for adventurespil. Måske ikke jordens længste spil, men 100% kvalitet. Jeg lå flad af grin hen over min 286er. 24/10-04 9/10
161.
The Legend Of Zelda: A Link To The Past
Det eneste andet 2d action adventure i samme klasse er vel Alundra en hel generation senere. Intet mindre end et fantastisk spil hvori verden er designet perfekt. 24/10-04 9/10
162.
Super Metroid
Blandt kongerne i genren. Perfekt atmosfærisk verdensdesign, der giver det ultimative bevis på, at backtracking holder. De nye GBAspil i serien viser, hvor vandtæt formlen var/er. 24/10-04 9/10
163.
Super Mario World
Ikke revolutionerende som treeren og måske lidt for let. Ikke desto mindre bedre end sin forgænger og dermed alt andet 2d-platform. Stort, fængende, fantasifuldt og velkonstrueret. 24/10-04 9/10
164.
Super Mario Bros. 3
Da det kom var det så fantastisk, at man knap forstod det. Reelt set et 16bitspil på et 8bitsystem. Et af de spil, der flytter grænserne for, hvad man kan med en genre. 24/10-04 9/10
165.
Banjo-Kazooie
Leveldesign, lyd og karakterer er i top. Det samme er gameplayet. Meget bedre fås platformspil ikke. Man kunne argumentere for, at det er lige så godt som Mario 64. 24/10-04 9/10
166.
Donkey Kong 64
Slemt undervurderet. Et af N64s store spil og stort set lige så godt som Mario 64. Samarbejdet mellem de fem aber er fremragende udført, og grafikken er lækker. 03/10-04 9/10
167.
Horizon: Zero Dawn
Repræsenterer toppen af "The Ubisoft Game"-genren. Låner fra alt og alle, men giver (næsten) alle forlæggene baghjul. Historien er så velfortalt som var den spillets fokus, og gameplayet matcher. 24/07-18 10/10
168.
The Witcher 3: Wild Hunt
Stort, ambitiøst og ingenlunde euro-jank. En kæmpe, gennemarbejdet verden at udforske kombineret med moden, velskrevet dialog og spændende historie. 01/02-16 10/10
169.
The Elder Scrolls V: Skyrim
Helt enestående oplevelse, der let kan overtage ens sociale liv en periode, men som er det værd. Den fantastiske setting taler måske ekstra meget til nordboer. Årets spil 2011. 31/10-12 10/10
170.
Halo 3
Den fulde pakke får du kun her: 4-player online coop, Xbox Lives bedste MP, theater og Forge kombineret med Bungie.net stats. Kan spilles på alle niveauer og giver bedste valuta for prisen til 360en. 12/04-09 10/10
171.
Gears Of War
Når jeg giver 10 i stedet for 9, er det fordi jeg nu (forgæves) forsøger at bruge GoW's cover-system i andre shooters. Elegant og tight kontrol. Så godt som et spil, der ikke er Halo 2, kan være. 22/12-06 10/10
172.
Super Mario All-Stars
Bedømt som helhed kan jeg ikke give denne pakke andet end 10/10, for spilleglæden er utrolig høj og pakken indeholder skelsættende spil. Sådan et cartridge man holder klar til kommende nevøer/niecer. 08/10-06 10/10
173.
Bubble Bobble
Et spil, der er lige så sjovt i 2004 som i 1986, er en sjældenhed. Har brugt usundt mange timer på diverse grillbarer foran denne revolutionerende perle. Toppen af både 8bit og spilhistorien generelt. 03/08-06 10/10
174.
The Legend Of Zelda: The Minish Cap
Helt forrygende Zelda-spil og 2004s helt store overraskelse. Jeg kunne slet ikke slippe den utrolig charmerende og veldesignede verden. GameBoys foreløbige højdepunkt og objektivt set bedre end ALttP! 07/01-05 10/10
175.
Halo 2
Hidtil bedste konsol-fps. Humor, gameplay og grafik er i top. Live-delen indeholder en strategisk dybde, der skal opleves, før man forstår den. Ambitiøst spil på alle punkter. 07/01-05 10/10
176.
The Legend Of Zelda: Majora's Mask
Igen viste Nintendo vejen: Sådan bruger man begrebet tid i spil. Genialiteten understreges af, hvor få det er lykkedes at plagiere endsige videreudvikle dette. Meget mere end et spil. En oplevelse. 08/04-04 10/10
177.
The Legend Of Zelda: Ocarina Of Time
Skelsættende spil. Gjorde for action adventures, hvad Mario 64 gjorde for platformers. Forestil jer en verden uden Z-targeting. Så simpelt og dog så genialt. Miyamoto toppede på N64eren. 08/04-04 10/10
178.
Wonder Boy In Monster Land
Min eneste arkademaskine indeholder dette spil. Min ikon er fra dette spil. Meget nyskabende da det kom frem. Et action adventure med secrets og noget der mindede om dialog. Var og er perfekt. 04/04-04 10/10
179.
Halo: Combat Evolved
Få spil har givet mig så meget glæde. Dette var spillet, der fik mig til at spille en genre, jeg altid har fornægtet, men Halo åbnede mine øje. Suverænt i både oneplayer, co-op og link-up. Svedig AI. 04/04-04 10/10
180.
Super Mario 64
Intet andet spil bærer samme store ansvar for at løfte konsolmediet fra 2d til 3d. Spillet var unikt da det kom, og er stadig yderst spilbart. Kameraet kunne drille, men det gør det stadig i nye spil. 04/04-04 10/10
180 emne(r).
« < 1 2 3 4