1. |
|
400 Sudoku-puzzles og en tutorial. Andet indeholder dette spil ikke. Ingen variationer, ingen sjove ændringer - det er traditionel Sudoku og ikke mere. Jeg foretrækker at løse Sudoku i avisen så. |
24/11-06 |
4/10 |
2. |
|
Alt hvad 1'eren gjorde galt er rettet. Ingen unødige gentagelser, god kontrol og balanceret sværhedsgrad. Herlig utryg stemning skabt af god audiovisuel teknik og en interessant fortalt historie. |
30/07-06 |
7/10 |
3. |
|
Alt hvad der kunne irritere dig i 1'eren er væk - intet rumskib at løbe rundt på og ingen urimelige udfordringer. Længere, sjovere og flottere - men i sidste ende har vi set det meste før. |
20/09-10 |
9/10 |
4. |
|
Audio-visuelt ikke på niveau Lament of Innocence, og med et endnu ringere leveldesign. Fladt, gentagende og kedeligt. Devil Forging er dog velgungerende, og kampene tilpas afvekslende. |
25/02-06 |
6/10 |
5. |
|
Blandt de bedste rollespil på PC. Det post-nukleare univers er detaljeret beskrevet og spændende at udforske. |
03/11-03 |
7/10 |
6. |
|
Blandt de bedste spil på Nintendo DS og helt sikkert det flotteste af dem alle. Smukt, stemningsfuldt og originalt i både stil og spilmekanik. |
24/09-08 |
9/10 |
7. |
|
Blodig action uden den helt store dybde. Tilgengæld stor bredde pga. de over 60 kæmpere. Wii Remote styringen fungerer overraskende godt og pålideligt, og gør specialangreb let tilgængelige. |
07/07-07 |
7/10 |
8. |
|
Bonuspoint for en historie, som enhver fan af persongalleriet i FFVII vil finde interessant. Desværre er spillet på alle måder trivielt, og chance-elementet i kampene er blot til frustration. |
23/09-09 |
5/10 |
9. |
|
Bortset fra den fine grafik, så er spillet under sin tids niveau. Spilkontrollen er upræcis, musikken skærer i ørerne og verdenen er uheldigt designet. Godt level-system dog. |
24/01-10 |
5/10 |
10. |
|
Bortset fra nogle uheldige adventure-sekvenser, så er dette et glimrende Metroid-spil. De nye nærkampselementer fungerer godt, og historien bringer os tættere på Samus end vi har været før. |
20/09-10 |
8/10 |
11. |
|
Button mashing og mudret grafik. En rodet historie og generelt intet at komme efter. Selv ikke for en Marvel-fan. |
07/01-12 |
2/10 |
12. |
|
Bygger på Arnold's film af samme navn, og er muligvis det dårligste Super Nintendo spil overhovedet. Håbløs kontrol, grim grafik, dårlig musik og så er det vanvittigt svært. |
02/11-03 |
1/10 |
13. |
|
Charmerende dialog og animation, samt en sjov historie er det bedste ved spillet. Kampsystemet er også godt, men desværre er kampene alt for lange - især mod bosserne. Bliver kedeligt mod slutningen. |
08/11-06 |
6/10 |
14. |
|
De 6 dårlige og trivielle spil som fulgte med Nintendo's alt for store lyspistol (bazooka). |
03/11-03 |
3/10 |
15. |
|
De enorme jungleområder giver en stor frihed. Man føler sig fortabt, og trods solskin og flot vegetation er stemningen til tider skræmmende uhyggelig. På alle andre områder er spillet ret ordinært. |
26/04-04 |
7/10 |
16. |
|
De første timer er underholdende, og multiplay-konceptet viser stort potentiale. Desværre udvikler spillet sig på ingen måde, og spiloplevelsen kommer til at veksle mellem frustation og kedsomhed. |
18/08-04 |
4/10 |
17. |
|
De medfølgende baner kedede mig. Trættende historie og for få overraskelser. Det meste er set i forgængeren. Gå dog online, og spil andre spilleres baner - det er fantastisk hvad folk har skabt! |
25/04-11 |
8/10 |
18. |
|
De to spilbare karakterer giver anledning til nogle interessante puzzles, og gør det mindre ensomt at udforske mørket. Flot og skræmmende, men spillets puzzles bliver for simple i den sidste del. |
19/03-06 |
7/10 |
19. |
|
Den bedste bog om spilhistorien som jeg har læst. Dybdegående og interessant. Nogle gange måske for dybdegående og med for mange perspektiveringer, men det bliver sjældent kedeligt. |
07/06-05 |
8/10 |
20. |
|
Den filmiske præsentation er flot, og spillet leverer hele vejen igennem en fantastisk stemning. Simpelt, men alligevel voldsomt underholdende, gameplay. |
03/11-03 |
8/10 |
21. |
|
Den fjerde udgave af Mario Kart indeholder mere nyt end de to sidste tilsammen. De nye elementer fungerer godt, men det lavere tempo og et uophidsende banedesign trækker ned. |
05/01-04 |
7/10 |
22. |
|
Den første bane er ret original, men ellers er dette spil ikke en millimeter over middel. Styring er upræcis og reagerer for langsomt. |
26/04-04 |
5/10 |
23. |
|
Den gode idé, at kombinere Pirates! med platformgenren, falder til jorden når platformbanerne er så ordinære, og spillet så kort. Tilsæt noget mere Castlevania, og det næste spil kunne blive godt. |
24/08-06 |
5/10 |
24. |
|
Den korte hovedhistorie glider i baggrunden når den enorme, atomhærgede ødemark udforskes. Trods temaet er den fyldt med farverige personer og sjove episoder - og spillerindflydelsen er altid høj. |
05/12-08 |
8/10 |
25. |
|
Den lækre retrofuturistiske stil fænger, men grafikken er lidt for farveløs. Spillet har nogle få strategiske indslag, men er ellers ret traditionelt. Desværre er sværhedsgraden noget ujævn. |
07/09-05 |
5/10 |
26. |
|
Den lækre retrofuturistiske stil fænger, og grafikken realiserer den perfekt. Spillet har nogle få strategiske indslag, men er ellers ret traditionelt. Bestemt bedre end originalen til MegaDrive. |
07/09-05 |
6/10 |
27. |
|
Den rørende fortælling om starten på Belmont-klanens evige kamp mod Dracula. Et alt for simpelt leveldesign forhindrer topkarakter, men på stort set alle andre punkter et beundringsværdigt spil. |
13/07-04 |
7/10 |
28. |
|
Den simple historie fjerner aldrig fokus fra spillets fremragende kamp-system. En taktisk og non-lineær oplevelse af de helt store. |
20/11-03 |
8/10 |
29. |
|
Den unikke narrative stil gør dette spil til en særlig oplevelse. Spillet er umiddelbart ligetil, men våbenvalg giver alligevel dybde i kampene. Valgfri opjustering af sværhedsgrad fungerer godt. |
12/02-12 |
8/10 |
30. |
|
Der er ikke megen sjov ved dette actionspil. Trivielt, omend spilbart, er den perfekte betegnelse for det. Alt for store områder gør spillet kedeligt fra starten. |
26/04-04 |
4/10 |
31. |
|
Der er meget indhold, men ringe level design og dårlig kontrol gør at det aldrig rigtigt bliver sjovt. Selv i multiplay holder det ikke så lang tid som det burde. |
16/01-07 |
5/10 |
32. |
|
Der er nogle minispil som er sjove første gang de prøves, men derudover er spillet af katastrofal kvalitet. Det er grimt, sjusket og fyldt med dræbende kedsomhed. Historien er tilmed ødelagt. |
25/07-07 |
2/10 |
33. |
|
Der tilføjes så tilpas mange nye elementer til spillets puzzles, at det bestemt lever op til forgængeren på det punkt. Humoren virker dog lidt brugt denne gang. |
31/05-11 |
7/10 |
34. |
|
Desværre stort set identisk med sidste års udgave. Det er stadig godt og realistisk, og grafikken er endda lidt bedre, men der er de samme problemer med at putte. |
18/09-07 |
6/10 |
35. |
|
Det absolut letteste spil jeg nogensinde har prøvet. Blev gennemført to gange under en bustur, uden at jeg så på skærmen. |
09/02-04 |
3/10 |
36. |
|
Det bedste arkadeprægede fodboldspil nogensinde. Komplet urealistiske resultater i multiplay, men en underholdningsværdi intet fodboldspil kan tangere. |
02/11-03 |
8/10 |
37. |
|
Det bedste Final Fantasy på PSX. Ikke så stort som de to andre, men det virker mere finpudset. Et festligt og godt beskrevet persongalleri gør op for den lidt trivielle, men stadig gode, historie. |
18/11-03 |
8/10 |
38. |
|
Det bedste Final Fantasy spil. Hvad det mangler i sit kampsystem, gør det op for med et spændende persongalleri, en god historie, masser af sidequests og noget fantastisk musik. |
03/10-03 |
9/10 |
39. |
|
Det eneste Sonic spil jeg kan huske at have gennemført, men det er også en smule kort. Det blå pindsvin løber igennem tusindvis af guldringe, der er spredt ud over et originalt banedesign. |
02/11-03 |
7/10 |
40. |
|
Det er aldrig sjovt at tabe fordi man er uheldig. Det er lidt sjovere at vinde fordi man er heldig - men hvorfor så ikke bare spille lotto? Mario Party handler om held, og ikke ret meget mere. |
05/01-04 |
4/10 |
41. |
|
Det er egentlig et ganske godt spil. God og tilgængelig kontrol, og et fint udvalg af game modes. Desværre er sværhedsgraden alt alt for lav, og der er ingen online mode. |
28/10-06 |
5/10 |
42. |
|
Det er en fornøjelse at rejse rundt med toget, i en verden der synes fyldt med hemmeligheder og steder at udforske. Desværre er spillets dungeons langtrukne og fyldt med frustrerende puzzles. |
02/03-10 |
7/10 |
43. |
|
Det er flot og hyggeligt, men banerne er alt for store og tempoet alt for lavt. I store perioder sker der intet, og udfordringer er der kun hvis man går efter at finde alt. |
21/06-07 |
6/10 |
44. |
|
Det er første gang jeg spiller Sonic i 3d, og succesen udebliver. Dårlig kontrol, elendigt kamera og nogle kedelige baner. Spillets missionsopbygning er forvirrende og fører til meget spildtid. |
26/04-04 |
4/10 |
45. |
|
Det er ikke synderligt originalt, men spillet er gennemsyret af høj kvalitet. Sværhedsgraden og indlæringskurven er høj, men med god kontrol og spændende baner bliver man ved. |
26/04-04 |
8/10 |
46. |
|
Det er lidt imponerende at der kan samles så mange middelmådige minispil i ét spil. Men det gør jo ikke rigtigt oplevelsen bedre - overflødigt, når man har Wii Sports Resort. |
07/01-12 |
4/10 |
47. |
|
Det er lidt længe om at øge udfordringen, men holder man interessen belønnes man med en perfekt udført platformer. Det er klassisk Super Mario, med masser af spiltid gemt sent i spillet. |
07/01-12 |
9/10 |
48. |
|
Det er nok mest for de yngste, men det formåede alligevel at underholde mig hele vejen igennem. Mange sidequests og flot grafik gør dette eventyrspil spændende så længe det varer. |
26/04-04 |
7/10 |
49. |
|
Det er næsten forkert at kalde dette et spil. Hvert kapitel handler blot om at finde de resterende personer og tale med dem for at bringe historien frem. Derefter en mellemsekvens og så forfra. |
01/02-08 |
4/10 |
50. |
|
Det er sjovt at erstatte Ronaldo med en åbenlyst overvægtig dværg med flyveører. Men selve spillet er bare dårligt. Dårlig AI, lavt tempo og alt for lidt indhold. |
02/05-04 |
3/10 |