George Stobbart er på ferie i Frankrig. Han lægger - sædvanen tro uden held - an på servitricen fra en lille café, mens en mystisk klovn kommer forbi. George når kun lige at undre sig, før alting bliver hvidt; caféen sprænges i luften. Da politiet ikke er interesseret i en klovnejagt, beslutter George sig for selv at opklare forbrydelsen i samarbejde med den lokale journalist Nico Collard. En forbrydelse der hurtigt viser sig at være del af en større sammensværgelse om genopvækkelsen af en ældgammel kult og jagten på en af tempelherrernes største skatte.

Broken Sword er et peg-og-klik-eventyrspil i traditionen sat af LucasArts. Man styrer George rundt i afgrænsede lokaliteter i primært Frankrig, hvor der skal snakkes med folk, opsamles mærkelige ting og løses gåder. Interfacet er let og logisk, hvor et klik med den ene knap undersøger en ting og en anden knap bruger den - markørens ikon afslører på forhånd, hvordan objektet vil blive behandlet. Det er blot et af flere eksempler på graden af ikonografi i interfacet, som for eksempel også bruges ved dialog. I stedet for at vælge ordret hvad man vil sige, så præsenteres man for en række forskellige ikoner. Hvert ikon repræsenterer et objekt eller en person, man tidligere har været i kontakt med, som man så kan konversere om. Systemet er let og logisk, omend det til tider hæmmes af, at det kan svært at se, hvad ikonerne forestiller.

Sværhedsgrad er en ting der kan redde eller ødelægge et eventyrspil. Balancen mellem logiske opgaver og udfordrende opgaver. Broken Sword er nærmest på at være i den svære afdeling, fordi det ikke altid er åbenlyst, hvad der skal gøres. Vigtige ting kan gemme sig i baggrundsgrafikken og enkelte steder presses man af upassende tidsgrænser. Det største problem er dog, at det hele er så lineært, at opgaverne oftest skal løses i den helt rigtige rækkefølge. Således kan man godt komme til at afskrive nogle muligheder, fordi George nægter at gøre dem på det tidspunkt, man afprøver dem. Det kan især være irriterende omkring områder med mange folk, hvor man ofte skal igennem mange omgange dialoger, før man når frem til dét, man vil. Men som oftest fungerer gåderne ellers godt og er normalt mulige at gennemskue, uden at det er for nemt.

Visuelt slægter Broken Sword sig på LucasArts-stilen som set i Monkey Island-spillene, omend animationerne er væsentligt mere omfattende og gennemarbejdede her. Det er tydeligt at det er et område, der er blevet meget højt prioriteret. Målet har været at få spillet til at ligne tegnefilm og det er lykkedes. Man har endda valgt at lave figurerne lettere gennemsigtige, for at replikere den effekt, man ofte ser i billigere tegnefilmsproduktioner. En meget sjov detalje.

Med CD32-udgaven af Beneath A Steel Sky blev Revolution til små pionærer indenfor fuld tale i eventyrspil. Dette blev videreudviklet til Broken Sword, hvor al dialog i spillet er lavet med tale. Selv i nutidig sammenligning er der meget store mængder tale og til tider bliver det for voldsomt. Skuespillerpræstationerne er rimelige og end ikke de mange accenter bliver irriterende. Til gengæld er der nogle tekniske problemer undervejs, hvor lydniveauet svinger meget. Deraf kan det til tider være svært at høre, hvad der bliver sagt, og muligheden for undertekster er dermed en nødvendighed.

En af de ting, jeg fandt mest fascinerende ved Broken Sword, er spillets ramme. Det foregår ikke i fortiden eller fremtiden, men her og nu. Det foregår ikke i rummet eller en fiktiv undervandsby, men på historisk korrekte lokaliteter her i Europa. Selv i disse nære omgivelser formår spillet at præsentere en interessant historie, som er relativt troværdig, netop fordi den tager sit udgangspunkt i historiske begivenheder. Det er lidt som en slags nutidig Indiana Jones-historie, uden på nogen måde at være en kopi heraf (det går til gengæld galt i efterfølgerne). Man kunne godt ønske sig, at flere spilhistorier tog udgangspunkt i vores virkelighed.

Samtidig rammer Broken Sword sin egen tone. Selvom den visuelle stil er som taget ud af en tegnefilm, så er den overordnede stil ikke børnevenlig. Således omhandler spillet blandt andet en ridderlig slægt fra Spanien, der påstår at Inkvisitionen i sin tid dræbte alle deres børn. Inkvisitionen benægtede dog dette, men hvor forsvandt børnene så hen? Da George opklarer mysteriet mod spillets slutning, er der ikke meget at grine af. Spillet har ellers humor, men den er holdt begrænset og noget tør - dermed ikke sagt, at den ikke er morsom. Som helhed kan tonen kaldes meget europæisk og det er en fin afveksling fra hvad der typisk opleves i spil.

Broken Sword har været en fornøjelse at spille. Det vækker minder om de allerbedste spil indenfor genren, fordi det selv er meget tæt på at nå disse. Enhver interesseret i genren vil have en fin tid i selskab med spillet, for alle væsentlige aspekter heraf fungerer godt. Historien er spændende, uden at være plaget af klichéer. Opgaverne er udfordrende, uden at være urimelige. Figurerne er interessante, selvom potentialet for samspil mellem George og Nico aldrig udnyttes. Der er dog mange områder, der kunne trænge til en sidste finpudsning. Der er enkelte fjollede puzzles og nogle irriterende elementer. Såsom at man pludselig dør uden rimelig varsel, eller at man skal være hurtigere end interfacet tillader. I og med at spillet er ganske helstøbt, så er der heller ikke de mange enkeltstående, mindeværdige episoder. Det er helheden, der er mindeværdig.



Kommenter anmeldelsen...