Døden er måske den mest brugte boss i spil overhovedet. I næsten samtlige Castlevania-spil står han i skyggen af Dracula som dennes højre hånd og er en af de sidste bosser inden mødet med mørkets fyrste selv. En tragisk begivenhed, som afdækkes i Lament Of Innocence, ligger til grund for at Dracula mister troen på Gud, og istedet allierer sig med Døden.

I de fleste Castlevania-spil antager Døden den typiske middelalderlige skikkelse fra 1500-tallet iklædt en munkedragt med en le som våben. Konami har dog ændret hans udseende i Lament Of Innocence, så han virker større og stærkere på en mere gudelig måde.

Efter sigende stammer Døden fra græsk mytologi, og kan ses som en videreudvikling af titanen Kronos, der har rødder længere tilbage end de græske guder. Gaia (Jorden) og Uranus (Himlen) var Kronos' forældre. Da Uranus frygtede sine børn, tvang han dem ind i Gaia. Men Gaia ønskede at befri sine børn og besluttede at give Kronos en le. Med denne kastrerede han sin fader, som blødte til døde.

Kronos fik selv børn, men frygtede at hans skæbne ville blive den samme som faderens. Da hvert barn blev født, åd han dem derfor en efter en. Den mægtigste af børnene, Zeus, fandt en løsning, så han kunne befri sig selv og sine søskende fra Kronos' mave. Med hjælp fra dem overvandt Zeus med tiden Titanerne.

Gennem oldtidens historie og antropologiske kilder, mente man, at Kronos var en gud, der høstede og blev tilbedt af en kultur før grækernes. Høst var ensbetydende med "død", fordi det signalerede slutningen af vækstsæsonen og begyndelsen på vinteren. Tiden som fortærer alting, blev billedligt gengivet i myten om Kronos, der åd sine egne børn. Det var grækernes dramatiske måde at sige "intet varer for evigt".

Da det græske ord "Chronus" betyder "tid", er Kronos personificeringen af denne og derfra også ord som kronologi og krønike.