Fate-franchisen spænder over forskellige underholdningsmedier som manga, anime og videospil. Mit første møde med denne verden var tilbage i 2016 med Fate/EXTELLA: The Umbral Star, efterfulgt af Fate/EXTELLA LINK. Dengang havde jeg timevis af ren fornøjelse med serien. Det var en imponerende hack’n’slash-oplevelse med spændende karakterer og en acceptabel historie. Marvelous var drivkraften bag dengang, men nu er det Koei Tecmo og Omega Force, mestre inden for de episke Warriors-spil, der står bag. Så da muligheden for at udforske Fate/Samurai Remnant bød sig, var der ingen tøven fra min side.

Anmeldelsen er baseret på PS5-versionen af spillet.

Fate/Samurai Remnant er et single-player action-RPG, der adskiller sig fra det velkendte format, som andre Warriors-spil følger, hvor der er et væld af helte at vælge imellem. I stedet tager spillet os med til Japan under Edo-perioden og fortæller historien om “Holy Grail War”. Her kæmper syv Masters og deres Servants til døden for at opfylde deres ønsker ved hjælp af “Holy Grail”.

Vi ser det hele gennem øjnene på hovedpersonen, Miyamoto Iori, der er en Master og kontrollerer heroiske ånder kaldet Servants som Saber, Rider og Caster. I løbet af spillet allierer Iori og hans Servant Saber sig med andre Servants og deltager i “Holy Grail War”.

Historien i Fate/Samurai Remnant følger Miyamoto Iori, den adopterede søn af den legendariske Miyamoto Musashi. Iori forsøger at leve et fredeligt liv, men hans skæbne ændres dramatisk, da han opdages som en Master i Waxing Moon Ritual, som er navnet på Edo Japans Holy Grail War. Hans liv trues pludselig, og Saber træder frem som hans beskytter.

Herefter begynder Iori og Saber at afdække mysteriet om Waxing Moon Ritual, hvorfor Iori blev udvalgt, og Sabers sande identitet. Historien fokuserer på forholdet mellem Iori og Saber som Master og Servant.

Selvom Samurai Remnant er et action-RPG med intense kampe og lange kombinationer, har Omega Force valgt at tage en anden retning end forventet. Her handler det ikke om “En mod Tusind” og at smadre alt. Omega Force har i stedet skabt et nyt kampsystem, der giver spillerne flere værktøjer og evner end tidligere set i deres hovedspil. I Fate/Samurai Remnant introduceres en bred vifte af nye systemer.

Magisystemet giver spillerne adgang til både offensive og defensive trylleformularer i bytte for magiske ædelstene. Med Link Strike-systemet kan Iori udstede solo-kommandoer til Saber eller kombinere deres angreb til fantastiske og overdrevne kombinationsangreb. Når Sabers Link-måler er fuld, kan spillere skifte til hende og få fuld kontrol over hendes ødelæggende og lynhurtige kampstil, der hurtigt rydder slagmarken. Spillerne kan også ændre den sværdkampsstil, som Iori bruger, hvilket ændrer hans kombinationer og angreb. Dette tilføjer en ekstra dimension til spillet og mulighed for strategisk planlægning.

Når du ikke er i kamp med fjender, træder et nyt system i spil: Spirit Font. Dette system kræver, at du når en bestemt destination inden for et vist antal træk, samtidig med at du overvåger fjendernes bevægelser. Spirit Font-elementet føles næsten som et puslespil, hvor du skal tænke strategisk og navigere landskabet, der ændrer sig med neonfarvede striber kaldet “leylines”. Selvom Spirit Font er en interessant idé, følte jeg personligt, at det manglede udfordring. Jeg klarede det altid uden større problemer, og det kunne have brugt mere kompleksitet.

Samurai Remnant formår ikke at give en intens kampoplevelse, og jeg følte aldrig, at fjenderne udgjorde en reel trussel. Kampene foregår i små arenaer med et bestemt antal fjendebølger. Nogle gange er bølgerne små, andre gange store. Kampsystemet mangler også tilstrækkelig feedback, så angrebene føles ikke særlig kraftfulde, og fjenderne markeres ikke tydeligt nok under kamp.

Hver større fjende er udstyret med et skjold eller “shell”, som kun kan beskadiges af Magic Gems, magiske stilarter som Wind og Fire eller direkte angreb fra Saber eller andre Servants. Nogle gange føles disse skjolde lidt for stærke og kan trække visse kampe unødigt i langdrag.

Der er uden tvivl mange gode tanker bag Fate/Samurai Remnant, men spillet mangler at finde sin rytme. Det virker som om, det forsøger at opnå en bestemt retning, men ender med at gøre noget andet. Jeg er ikke helt sikker på, hvor jeg står med spillet, men jeg er overbevist om, at det vil blive godt modtaget af fans af Fate-serien. For dem, der nyder hack’n’slash-spil, skal I dog være forberedt på masser af dialog, gåture og afbrydelser i kampens flow.

Tak til Plaion og Koei Tecmo for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægEA SPORTS FC 24 ude nu
Næste indlægRed Dead Redemption (PS4) – Anmeldelse
Inkarneret Nintendo veteran. Jeg har altid elsket Nintendo, specifikt for Zelda franchisen. Jeg har været med på Nintendo-bøljen siden jeg var 4 år gammel - da jeg for første gang spillede Super Mario 64. Da Ocarina of Time så kom ud, fik jeg en metaforisk lussing, og blev for alvor bidt af spil verden. Siden da har jeg lagt mig ud med stort set alt gaming på markedet. Der er ikke en genre jeg foretrækker over en anden, da jeg mener at alle typer spil er et stykke kunst i sig selv, og bør opleves på godt og ondt. Giv mig lidt Fire Emblem, noget JRPG og noget Zelda, så skal jeg nok give dig en highfive!
fate-samurai-remnant-anmeldelseSamurai Remnant har visse underholdende elementer, men spillets flydende forløb lader noget tilbage at ønske. Det virker som om, det forsøger at opnå en bestemt retning, men ender med at gøre noget andet. Jeg er ikke helt sikker på, hvor jeg står med spillet, men jeg er overbevist om, at det vil blive godt modtaget af fans af Fate-serien. For dem, der er til hack'n'slash-spil, skal I være forberedt på meget dialog, mange gåture og mange afbrydelser i kampenes flow.