At træde ind i NBA 2K24 var som at tage et dyk ud i det ukendte for mig. Jeg har aldrig tidligere udforsket sports-genren inden for videospil, og min viden om basketball og dets mest fremtrædende figurer er på et meget overfladisk niveau. Men netop derfor følte jeg, at det ville være spændende at dele mine oplevelser med dette spil, som måske appellerer til andre, der befinder sig i samme position som mig. Så, selvom mine evner på basketballbanen er begrænsede, var mit engagement i at udforske NBA 2K24 ægte.
Anmeldelsen er skrevet ud fra PS5 versionen af spillet.
Forvirrende Brugerflade og Et Utal Af Menuer
NBA 2K24 er som en adrenalinfyldt dunk i det ukendte for mig. Som en total nybegynder inden for basketball-videospil, trådte jeg ind i en verden fyldt med spænding og udfordringer. Spillet leverer en imponerende on-court gameplay-oplevelse og en skattekiste af retro-tilstande, der ville få selv de mest inkarnerede basketballhistorie-entusiaster til at juble. Med en overflod af indhold, der strækker sig over utallige timer, er det hele en fryd at udforske – når man først har knækket koden.
Men lad mig være ærlig, min indledende oplevelse var som at navigere i en labyrint. Menuen var en tilsyneladende uendelig række af muligheder og undermenuer, der truede med at sluge mig i forvirring. Det krævede en vis tålmodighed og lidt gravesarbejde at finde tutorial-funktionen, som jeg ivrigt kastede mig over for at afsløre spillets hemmeligheder.
Det er værd at nævne, at jeg normalt har en skarp sans for at lære videospilmekanikker hurtigt. Men denne gang føltes det som at dechifrere hieroglyffer. Reglerne og målet i spillet forblev tåget, og instruktionerne var mere forvirrende end oplysende. Efter et kvarters tøven tog jeg mod til mig og dykkede ned i MyCareer, som er NBA 2K24’s storymode.
Efter et par timer i min MyCareer-oplevelse oplevede jeg det, mange snakker negativt om, i sportsspils-genren: Den virtuelle valuta (her kaldet VC), som man optjener, kunne kun lige akkurat række til at investere i “ikke noget”, til min karakter. Lad mig understrege, at tøjet er hjernedødt dyrt – og hvis du er sportsfan og ser et par bukser som ligner dine eller et par der er meget dyre, men ser fede ud – ja, så kan jeg godt forestille mig, at det kan ende i økonomiske problemer – både i spillet og på din bankkonto.
Til min fordel havde jeg mulighed for at anmelde en mere “luksuriøs” udgave af spillet og havde allerede en vis mængde VC til min rådighed. Dog, da min interesse for basketball i forvejen ikke var og eller er specielt stor, havde jeg ikke nogen grund til at bruge mine penge på et par træningsbukser eller lign.
Gacha Mekanikker Og Penge Domineret Onlineoplevelse
I NBA 2K24 vender hovedelementerne i MyCareer, MyTeam og MyNBA tilbage, og selv sidste års Jordan Challenge (jeg har undersøgt forgængeren for, at sammenligne) får en efterfølger kaldet “Mamba Moments”, hvor fokus skifter fra den store Michael Jordan til Lakers-legenden Kobe Bryant. Men Mamba Moments ender med at være emblematiske for nogle af 2K24’s problemer: Det er spændende nok, men for en “ikke basketball fan” – som jeg, fanger det mig ikke. Det kan måske delvist skyldes, at Bryants karrierepræstationer ikke helt kan måle sig med Jordans. Eller det bilder jeg mig i hvert fald ind. Jeg er bekendt med Bryant, jovist… Men alle og deres bedstemor kender til fænomenet, Michael Jordan.
NBA 2K besidder en unik evne til at udføre denne snedige taktik andre steder i spillet. The City (tidligere kendt som The Neighborhood), det MMO-lignende sociale rum, har længe været spillets omdrejningspunkt som en live-tjeneste, og det er noget, jeg ikke har set, et andet spil matche. Mens mange spillere måske kun køber spillet for at spille MyNBA eller en anden tilstand, er spillets “års opdateringer” og attraktioner primært bygget omkring The City, og fællesskabet strømmer til det som følge heraf. I 2K24 ser The City ud som Miami – og er dobbelt så dyrt som den virkelig oplevelse. Ting er dyre, og jeg har hørt og set fra andre, at det går op i borderline hazard og casino.
Det mest markante eksempel på dette ses i, hvor meget VC spillere har brug for for at forbedre deres karakter. Mens det, at spille med ens skabte karakter – i både The City og MyCareer – langsomt giver spillere VC, er dette alt for langsomt for spillets livlige fællesskab, så mange spillere vælger hurtigt at investere hundredtusinder af VC, hvilket svarer til flere hundrede kroner. Jeg gør mig ikke i gacha spil. Jeg synes det er forfærdeligt, at man kan betale sig til bedre stats. Det fjerne ligheden mellem spillerne, da nogle har flere penge end andre.
Og når man oven i købet giver op i mod 700,- for en deluxe udgave… for at bruge endnu flere penge på noget der alligevel bliver erstattet om et år? Ja, det forstår jeg ikke. Jeg ved dog godt, at der går sport i disse designs, for nogle mennesker – og de har deres gode ret til, at bruge de penge de har lyst til. Men det skaber bare en ærgerlig tendens, og jeg må indrømme jeg har svært ved, at stå inde for det. Hvis spillet havde været free-to-play, så havde sagen nok været en anden. Men det her? nej tak…
Hvis du står derude, og overvejer at give NBA 2k24 et ærligt forsøg, så gør det. Simulationen af basketball er fed, selvom kontrollen er svær og rodet. Det ligner og lyder som sport. Men hvis du er i tvivl om, at bruge penge på NBA 2k24, så er du ikke i tvivl. Det kræver, at du er inkarneret basketball fan.
Tak til 2K og Pr Nordic for at gøre denne anmeldelse mulig.