X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Udstilling


Tryk på den enkelte udstilling markeret som en blå kasse, for mere information om udstillingen eller se en oversigt over alle Spilmuseets forskellige originale arcademaskiner eller titler til platformen:

Game Boy Advance SP


(Game Boy Advance)

Nintendo 2001

Til trods for tilføjelsen af farver, så var springet fra Game Boy til Game Boy Color ikke stort nok. Udviklerne fik ikke tilstrækkeligt med nye kræfter mellem hænderne, og mange forbandt efterhånden Game Boy med noget forældet og primitivt. For ikke at miste det eneste marked, hvor de stadig var enerådende, udgav Nintendo derfor i 2001 Game Boy Advance.

Maskinen markerede et langt spring fremad for Game Boy-serien, med egenskaber der teknisk er meget tæt på Super Nintendo. Game Boy Advance er en født 2d-maskine, idet et stort antal funktioner og effekter til håndtering af sprites og 2d-baggrunde er indbygget i maskinens grafikchip. Den har 96 kilobyte RAM for sig selv og kan håndtere skærmopløsninger op til LCD-skærmens størrelse på 240x160 pixels i 32.000 farver. Centralt har maskinen også en 16,8 MHz 32-bit ARM7 hovedprocessor og yderligere 288 kilobyte RAM. Som det var tilfældet med den første Game Boy, så kan også flere Game Boy Advance-maskiner kobles sammen, men også en sammenkobling med GameCube er der mulighed for.

Da slægtskabet med Super Nintendo er meget tæt, så har Game Boy Advance en stor mængde af titler, der er opgraderinger eller bare direkte konverteringer af gamle klassikere hertil. Super Mario Advance-serien, Mario Kart: Super Circuit, Magical Quest og Sword Of Mana er nogle af de mere nævneværdige eksempler herpå. Der er dog også masser af helt nyt materiale, hvor især serierne Castlevania, Golden Sun, Metroid og Advance Wars står stærkt.
Game Boy Advance

Populære spil til Game Boy Advance


# Titel Udvikler Udgiver Udgivelse
1.
The Legend Of Zelda: A Link To The Past
Flagship Nintendo 2002
2.
Metroid Fusion
Nintendo R&D1 Nintendo 2002
3.
Golden Sun
Camelot Nintendo 2001
4.
Final Fantasy Tactics Advance
Square 4 Square Enix 2003
5.
The Legend Of Zelda: The Minish Cap
Flagship Nintendo 2004
6.
Mario & Luigi: Superstar Saga
AlphaDream Nintendo 2003
7.
Metroid: Zero Mission
Nintendo R&D1 Nintendo 2004
8.
The Legend Of Zelda
Nintendo Nintendo 2004
9.
Castlevania: Circle Of The Moon
Konami Kobe Konami 2001
10.
Tony Hawk's Pro Skater 2
Vicarious Visions Activision 2001