X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Udstilling


Tryk på den enkelte udstilling markeret som en blå kasse, for mere information om udstillingen eller se en oversigt over alle Spilmuseets forskellige originale arcademaskiner eller titler til platformen:

Game Boy Color


Nintendo 1998

Først ni år efter den oprindelige Game Boy udgav Nintendo dens efterfølger. Ikke fordi den oprindelige Game Boy mødte konkurrence, men fordi udviklerne ønskede nye muligheder til deres håndholdte spil og den gamle platform reelt var håbløst forældet fra et teknisk synspunkt. Nintendo gav dem Game Boy Color, og ligesom den første Game Boy solgte den hurtigt meget stort.

Teknisk var forbedringerne små, men alligevel markante. Som navnet antyder, har maskinen fået en farveskærm. Den kan vise op til 56 forskellige farver i en opløsning på 160x144 pixels. Centralt er Z80 hovedprocessorens hastighed fordoblet til 8 MHz, og RAM-mængden firedoblet til 32 kilobyte. Ligesom den første Game Boy kan flere maskiner kobles sammen - herfra også trådløst via et infrarødt signal, der rækker omkring to meter.

På spilfronten var det igen Nintendo selv der stod stærkest. Deres Pokémon-serie fik nu farver, og det samme gjorde Link i The Legend Of Zelda: Link's Awakening DX, der er en genudgivelse af Game Boy-spillet med næsten samme navn. Det blev også første gang Nintendo havde held med at lade et andet firma udgive spil i Zelda-serien, da Capcom lavede The Legend Of Zelda: Oracle Of Ages og The Legend Of Zelda: Oracle Of Seasons. Blandt de andre tredjepartstitler er specielt Dragon Warrior III og Metal Gear Solid værd at nævne.
Game Boy Color

Populære spil til Game Boy Color


# Titel Udvikler Udgiver Udgivelse
1.
The Legend Of Zelda: Oracle Of Ages
Flagship Nintendo 2001
2.
The Legend Of Zelda: Oracle Of Seasons
Flagship Nintendo 2001
3.
The Legend Of Zelda: Link's Awakening DX
Nintendo Nintendo 1998
4.
Pokémon Silver
Game Freak Nintendo 1999
5.
Pokémon Gold
Game Freak Nintendo 1999
6.
Harry Potter And The Philosopher's Stone
KnowWonder EA 2001
7.
Harry Potter And The Chamber Of Secrets
Griptonite EA 2002
8.
Mario Golf
Camelot Nintendo 1999
9.
F1 World Grand Prix
Video System Video System 2000
10.
Pokémon Crystal
Game Freak Nintendo 2000