Sporup Arcade Museum lukker


Nyhed
Verdens største samling af arcadespil lukker efter seks sæsoner i Sporup ved Hammel, hvor tusindsvis af gæster fra hele landet og udlandet har oplevet og genoplevet klassiske titler fra spilmediets barndom som Space Invaders, Pac-Man og Out Run.

Begivenheden markeres med en allersidste åbningsdag søndag den 21. oktober klokken 13-17. På denne, efterårsferiens sidste dag, vil der være varm kakao og kaffe samt kage til at udstå det kolde vintervejr.

Arcademuséet og folkene bag forlader herefter tidligere Hammel Kommune, nuværende Favrskov Kommune, som er den primære årsag til flytningen. Både den gamle og nuværende kommune, herunder både embedsfolk og byråd, har udvist en generelt kultur-fjendtlig holdning og oparbejdet negative forhold, hvor muséet ikke længere kan eksistere i kommunen. Der udtrykkes hermed en overordnet skuffelse over den totale mangel på opbakning og imødekommenhed, som et sådant frivilligt initiativ er afhængig af.

Muséet forventes at genåbne senere på året under nyt navn i nye, store lokaler i Ikast.