X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Mario & Luigi: Partners In Time

Tekster


3+
2.0 Stereo


(AKA Mario & Luigi RPG 2)
Udvikler AlphaDream
Udgiver Nintendo
Distributør Bergsala
Udgivelse
Platform Nintendo DS
Udgave EU, US, JP
Serie Mario RPG
Links GameFAQs
Mario & Luigi: Partners In Time (EU)
Mario og Luigis andet bærbare rollespilseventyr er startet – nu med dobbelt så mange brødre på dobbelt så mange skærme! Og som spillets titel giver udtryk for, og som Ocarina of Time-spillere vil genkende, så handler det om tidsrejser i Mario & Luigi: Partners in Time.


Story Fjolset fra Luigi´s Mansion – professor E. Gadd – har bygget en tidsmaskine, som prinsesse Peach har til opgave at teste. Og præcis som du allerede har gættet, er det her problemerne starter. Efter at have besøgt fortidens Mushroom Kingdom kommer Peach ikke tilbage til tiden, så Mario og Luigi bliver også nødt til at rejse tilbage i tiden for at finde og redde prinsessen. Ganske snart finder de ud af, at det er rumvæsener kaldet Shroob, der står bag det hele. Og Baby Bowser gør det ikke ligefrem lettere…
Fire brødre på to skærme Da Mario og Luigi rejser tilbage i tiden, møder de sig selv som yngre – Baby Mario og Baby Luigi! Her begynder det sjove, for alle fire brødre skal kontrolleres på én gang! Nogle steder i eventyret styrer du Mario og Luigi på den nederste skærm, samtidig med du kontrollerer Baby Mario og Baby Luigi på den øverste!
Brødrenes moves De fire brødre samarbejder, som kun fire brødre kan. Undervejs lærer de at gøre en masse forskellige ting, både når de alle fire er sammen og når de er to og to. Her er nogle eksempler:
Kaste småting Når de små brødre sidder på skuldrene af de store, kan de store kaste de små fra sig, så de kan udforske nye steder. Prøv for eksempel at kaste dem ned i en hul træstub.
Snurrehop Når de ældre Mario og Luigi er på egen hånd, kan Luigi springe op på Marios skuldre og sammen kan de tage et snurrehop, der bringer dem over brede kløfter.
Babyboret Lillebrødrene kan bore sig ned i jorden og lede efter ting og sager. Med denne fiffige teknik kan de komme under låger til nye områder.
Kampe på to skærme Når Mario, Luigi eller en af deres yngre udgaver møder fjender starter en fight! På fighting-skærmen skiftes alle til at gøre sit træk – når brødrene er klar med deres, er det fjendernes tur, og omvendt. Når kampen er overstået, får de deltagende brødre erfaringspoint, der efterhånden fører til, at de øger deres niveau og bliver stærkere, hurtigere og i det hele taget bedre.
Stuffwell Lyt nøje til denne rejsetaske. Stuffwell ved, hvor mange erfaringspoint alle brødrene har, og på hvilket niveau de er, samt hvor tyk tegnebogen er. Han tager sig også af genstande (svampe og andet nyttigt), badges (ting, du kan fordele mellem brødrene, der giver dem forskellige kræfter), tøj (der gør, at brødrene stiger i værdig) og Cobalt Star Shards (brændsel til tidsmaskinen). Desuden informerer han om et og andet mellem eventyrerne.