X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Band Hero

Tekster


„Rock out as a band anytime, anywhere!“
3+
2.0 Stereo


Udvikler Vicarious Visions
Udgiver Activision
Udgivelse
Platform
Udgave EU, US
Spillere 1, 4 i link
Links Officiel, GameFAQs
Band Hero (EU)
Til november kan familie og venner samles på den virtuelle scene og rocke sig vej til superstjernestatus med Band Hero™. Band Hero er udviklet af skaberne af Guitar Hero®, en af de bedst sælgende videospilserier nogensinde. Band Hero indeholder de hotteste tophits fra de mest populære kunstnere, f.eks. No Doubt, Nelly Furtado, Lily Allen, The All-American Rejects og Jackson 5. Spillet byder på nogle af musikbranchens største navne som medvirkende og spilbare figurer, bl.a. sanger, sangskriver og guitarist Taylor Swift og forsanger Adam Levine fra Maroon 5.
Band Hero er det ultimative partyspil, hvor spillere i alle aldre kan opleve den velkendte Guitar Hero®-spilform, der er nem at lære for nye spillere, men samtidig byder på masser af udfordringer for de øvede. Forbedret samspil i Band Hero giver fansene mulighed for at skabe det band, de altid har drømt om, ved hjælp af enhver tænkelig kombination af guitar- og trommecontrollere samt sang, så rockmusikere uanset alder nu kan opleve og udleve deres yndlingsmusik.

Rock løs til de rå rytmer – Band Hero indeholder den sjoveste musik, der kan samle familie og venner på tværs af alder om at synge, spille guitar eller tromme til et bredt udvalg af tidens tophits og kendte klassikere. Spillet byder på en eksplosiv sætliste med over 65 numre fra de hotteste nye bands og klassiske kunstnere, bl.a. Maroon 5, Jesse McCartney, The Go-Go’s, The Turtles og Janet Jackson.

Festen er åbnet! – Det er lettere end nogensinde før for såvel begyndere som øvede spillere at hoppe ind og jamme med vennerne og familien takket være den nye spiltype Party Play. Party Play kaster spillerne direkte ud i det fra startmenuen ved tryk på en knap. Man kan hoppe ind og ud af spillet og ændre sine personlige indstillinger når som helst uden at afbryde de andres jam session og tvinge dem til at starte forfra med sangen.

Sammensæt dit band, som du vil – I Band Hero kan spillerne skabe præcis den oplevelse, de ønsker, ved at skræddersy deres band, så det passer perfekt til deres stil. Man kan spille alene eller sammensætte sit eget band med den kombination af indtil flere sangere, bassister, trommeslagere og guitarister, man ønsker.