X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Master System


I midten af 80'erne sendte Sega en opgraderet udgave af deres første konsol, SG-1000 (Mark I/II), på markedet i håb om, at en kraftigere maskine bedre ville kunne konkurrere med Nintendos altdominerende Famicom. Men det var ikke nok, og systemet fik kun kort levetid i Japan. I mellemtiden havde Sega fulgt Nintendos eksempel og introduceret en redesignet udgave af Mark III på de udenlandske markeder under navnet Sega Master System. Konsollen klarede sig dog lige så skidt i USA som i Japan, men i Europa var situationen anderledes. Her kunne Master System konkurrere med NES, og samme billede gentog sig i Australien. Mest populær blev konsollen i Brasilien, hvor landets distributør, Tec Toy, stadig har licens til at producere den.

Master System er bygget op omkring en Z80 som hovedprocessor, og den kan vise op til 32 farver ud af en palette på 64 i en opløsning på 256x192. Lyden på de udenlandske modeller er sammensat af tre kanaler (samt én kanals støj), mens den japanske model har en ekstra lydchip, som giver ni kanalers lyd - dette udnyttes dog ikke af alle de japanske spil. Udover de normale cartridges kan Mark III og den første model af Master System også afspille de såkaldte "card" spil, der umiddelbart ligner kreditkort. Master System er styrkemæssigt klart kraftigere end den ellers sammenlignelige NES, men har ikke de samme finesser at gøre brug af.

Blandt spillene til Master System kommer man ikke udenom Alex Kidd In Miracle World. Spillets hovedperson, en lille abelignende dreng ved navn Alex Kidd, betegnede Sega selv som systemets maskot, hvilket han i og for sig fortsatte med at være gennem hele dets levetid - bagefter så man ikke meget til ham. Det næsten revolutionerende flotte rollespil Phantasy Star skiller sig også ud på platformen. Derudover byder systemet også på en lang række udmærkede arcadekonverteringer af titler som Fantasy Zone, Bubble Bobble, R-Type og Wonder Boy. I sidstnævnte serie er Wonder Boy III: The Dragon's Trap et af konsollens bedste spil.
Forkortelse SMS
Firma Sega
Debut 1984
Covers 463
Spil 344 fysiske
Tilbehør 19
Søg
Master System
Mest populære spil
# Titel Udvikler Udgiver Sortering Udgivelse
1.
Mark III
Sega Sega 1985
2.
Master System
Sega Sega 1986
3.
Master System II
Sega Sega 1990