X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Game King


Game King er en original kinesisk konsol, der umiddelbart ligner en Game Boy Advance, men teknisk set er væsentligt svagere end den første Game Boy. Specielt grafikken og skærmen ligger omkring det svageste præsteret af en håndholdt konsol, hvilket ikke bliver mere imponerende af at konsollen blev udgivet i 2003. Med sine simple spil og lave priser har Game King dog fundet en meget lille niche blandt samlere.

Teknisk bygger Game King på en 6 MHz 65C02 processor. Skærmen er blot 48 x 32 pixel stor og kan vise fire gråtoner. Det bedste tekniske aspekt af maskinen er lydsiden. Den senere udgivne Game King II (der er lavet til at ligne PSP) tilføjer bagbelysning på skærmen.

Spiludvalget til Game King er begrænset, og er næsten udelukkende baseret på kloner. Således kan man for eksempel finde forsimplede udgaver af klassikere som Xevious, Bomberman, 1942, Double Dragon, Wonder Boy, Lode Runner og Contra. En del af spillene er endda kloner af andre Game King-spil, blot med små ændringer i grafikken. Det mest imponerende aspekt af spillene er deres covers, som dog også blot er hugget fra andre spil. Konsollen kommer desuden med tre indbyggede spil.
Forkortelse GK
Firma Time Top
Debut 2003
Covers 13
Spil 17 fysiske
Tilbehør 0
Søg
Game King
Mest populære spil
# Titel Udvikler Udgiver Udgivelse Sortering
1.
Game King
- Time Top 2003
2.
Game King II
- Time Top 2004