X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Atari ST


Da spilmarkedet kollapsede i begyndelsen af 80'erne, var Atari et af de firmaer, det gik hårdest udover. Den tidligere gigant blev opkøbt af Jack Tramiel i 1984, der havde en klar plan for, hvordan firmaet skulles reddes: 16 bit-computere. Og den konkrete løsning var et lille firma, der allerede havde lavet maskinen: Amiga. Desværre for Tramiel og Atari skete der i sidste øjeblik det, at Commodore i stedet købte Amiga. Resultatet heraf blev at Atari i stedet selv måtte lave en 16 bit-computer på ganske få måneder. Resultatet blev Atari ST, som overraskende nok endte med at blive udgivet før Amiga. Det forhastede lancering betød dog også, at mange ting ikke var, som de burde være. Takket været sit forspring og enkelte finesser blev der i alt solgt omkring seks millioner Atari ST-maskiner - de fleste af dem 520-modellen - men i sidste ende formåede platformen ikke at udfordre Amiga.

Teknisk set har Atari ST ellers mange ligheder med Amiga. Begge er opbygget omkring Motorals 68000 CPU og har på overfladen mange af de samme muligheder som for eksempel grafisk brugerflade. Hvor Atari ST primært er bagefter er indenfor de grafiske finesser, hvor den kun kan vise seksten farver i lavopløsning (hvilket er forklaringen på at mange Amiga-spil kun er i seksten farver - det var en nemmere måde at lave spillene til begge platforme) og blot fire i højopløsning, ligesom der også savnes andre specielle evner. På lydsiden havde Atari ST en fordel via sin indbyggede MIDI-port, der gjorde maskinen populær hos mange lydinteresserede - men reelt var lydkvaliteten alligevel dårligere end hos konkurrenten.

Spilmæssigt er der et relativt stort udvalg til Atari ST, men stort set alle er multiplatformtitler, der ofte fåes i bedre eller tilsvarende udgaver til Amiga. Flere kendte og betydende titler stammer dog oprindeligt fra Atari ST, hvoraf det revolutionerende Dungeon Master er et af de væsentligste.
Forkortelse AST
Firma Atari (1972)
Debut 1985
Covers 529
Spil 1'009 fysiske
Tilbehør 0
Søg
Atari ST
Mest populære spil
# Titel Udvikler Udgiver Udgivelse Sortering
1.
Atari 260 ST
- Atari Corp.
2.
Atari 520 ST+
- Atari Corp.
3.
Atari 520 STM
- Atari Corp.
4.
Atari 520 STf
- Atari Corp.
5.
Atari 1040 STf
- Atari Corp.
6.
Atari 520 ST
- Atari Corp. 1985