Atari 2600

Efter at have domineret konsolmarkedet med Pong-konsoller udgav Atari i 1977 den efterfølger, der skulle ændre hele konsolmarkedet. I stedet for at køre med indbyggede spil, blev Atari 2600 gennembruddet for spil på cartridges, så forbrugerne skulle købe spillene separat. Dette nye koncept var ikke en succes fra begyndelsen, men fra 1979 til 1982 steg salget støt til hidtil uhørt høje antal. Samlet set er Atari 2600 solgt i op mod 40 millioner eksemplarer, hvilket gør det til den mest succesfulde ikke-japanske spillemaskine nogensinde. Selvsamme konsol har dog også en del af ansvaret for spilhistoriens store nedtur, der især ramte USA i 1983-1984. Stort anlagte spil floppede, Atari tabte enorme summer og gik ultimativt fallit. Det hæderkronede firma blev opdelt og solgt, hvorefter det aldrig opnåede tilnærmelsesvis samme succes, trods adskillige forsøg.

Teknisk set er Atari 2600 meget på linie med datidens konsolsystemer. I modsætning til de ældre logikstyrede systemer, er maskinen baseret på en CPU og med RAM, som det også kendes fra moderne computere, omend i en meget anderledes målestok. CPU'en er en 6507 på 1,19 MHz, hvilket er en nedskåret version af den mere udbredte 6502, der blandt andet sidder i NES. Hukommelsen er begrænset til sølle 128 bytes, hvilket betyder at stort set ingen data kan lagres undervejs. Cartridgene, der fungerer som maskinens ROM, er på 4 kilobyte, som dog kan øges ved at snyde maskinen. I 1986 udgav Atari en mindre plastikmodel af konsollen kendt som Atari 2600 Jr., som i dag er den langt mest udbredte model.

Set med nutidens øjne har Atari 2600 ikke et synderligt interessant spiludvalg, selvom der findes op mod tusind forskellige titler. De fleste højprofilerede spil er konverteringer af datidens store arcadespil som Space Invaders, Donkey Kong og Pole Position. En interessant titel er Adventure, hvor programmøren bag blev så irriteret over Ataris forbud mod kreditering, at han skjulte sit navn i spillet - denne skjulte detalje betragtes i dag som spilhistoriens første "easter egg". Endelig skal nævnes Pac-Man og især E.T.: The Extra-Terrestrial, der betragtes som både spilmæssige og ikke mindst økonomiske katastrofer, der førte til Ataris bankerot. Dette skyldtes ikke mindst helt urealistiske høje forventninger til, at folk ville købe alt uanset kvalitet, bare det havde det rigtige navn.