X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Undervurderede spil


Svar
DeluxScanDeluxScanSkrevet 14/03-04 18:35, rettet 14/03-04 18:36 
Jeg er i tidens løb stødt på mange spil, som jeg selv fandt utroligt gode og sjove, men som enten hos IGN m.fl. havde fået en så dårlig karakter, at ingen gad købe det, eller simpelthen ikke havde fået den omtale, det fortjener.

Kender du et, synes du selv, undervurderet spil, så brug denne tråd til at gøre folk opmærksomme på, hvad de går glip af.
Vær så subjektiv, du vil - det er kun din mening, der tæller.

Jeg lægger selv ud med en titel, som jeg i første omgang gik langt uden om, da IGN mildest talt ikke var begejstrede - specielt fordi det indeholdt så mange bugs, sagde de...
Nu købte jeg det så brugt for nogle uger siden af en på P:R, og jeg har spillet det med stor fornøjelse hver weekend lige siden:

INDIANA JONES: AND THE EMPEROR'S TOMB (XBOX)

Vi kender alle skrækeksempler på spil, der er bygget på en film, som måske endda var meget god. Desværre er det næsten altid sådan, at disse spil har alle odds imod sig, allerede inden de kommer på markedet.
For det første kan det være utroligt svært at fange filmens stemning i et spil, så når man sidder med spillet spørger man sig selv, om det virkelig er lavet over filmen.
Nu er det sagt, men som vi alle ved, så er filmspillenes største minus, at de tit (For ikke at sige meget tit) er rushet igennem udviklingen, hvilket resulterer i et mangel- og fejlfyldt spil, der ikke engang kan tilfredsstille de største fans af filmen.
Skrækeksemplet over dem alle må være Trespasser til PC, der nok mente det godt, men som endte i langt de fleste gameres papirkurv.
På den anden side har specielt Star Wars og James Bond været godt omsat til spil - og nu påstår jeg så, at Indiana Jones nu også tilhører denne lille elite.

Indy, Indiana Jones eller blot Dr. Jones - vi kender ham som den læderjakke klædte roughneck, der farer verden rundt efter støvede arkæologiske skatte - og altid redder verden samtidigt.
Jeg må indrømme, at jeg er en stor fan af de tre Indiana Jones film, og jeg mener, de kan ses igen og igen uden at blive trælse.
Det samme gælder desværre ikke helt for The Emperors Tomb (TET), da man nok skal være bidt af en gal arkæolog for at gennemføre det mere end en gang - men på den anden side, så er det meget få spil, jeg gider gennemføre mere end en gang, så for mig gør det ikke noget, at man efter 12-14 fede timer i selskab med Indy, så kan lægge joypad'et ned at læne sig veltilfreds tilbage - et godt spil rigere.

TET er meget lineært - man bliver guidet den rigtige vej hele tiden, da man så godt aldrig støder på en dør eller et rum, der ingen funktion har. Vi har set der før i Tomb Raider m.fl. (Et spil som TET ligger meget tæt op ad), og det gør mig ikke noget i disse platforms-puzzle-spil, hvor det lynhurtigt kan blive trættende, hvis banerne er for store, og man bruger for meget tid på at finde ud af, hvor man skal hen, og hvad man skal gøre.
På dette punkt er TET helt med, og man er for det meste godt klar over, hvad man skal opnå - men ikke helt hvordan. Gåderne er moderat svære - de fleste kan man lure af lynhurtigt, men der gemmer sig også et antal djævelsk svære udfordringer. De lidt nemme gåder gør, at man aldrig sidder uhjælpeligt fast, og da spillet har masser af baner føler man aldrig, at man kommer lige lovlig hurtigt igennem.

Spillet er bygget over Buffy's motor, hvilket giver fantastiske muligheder, når det kommer til at slås med de mange modstandere.
Indy er selvfølgelig udstyret med sin pisk, som både kan bruges offensivt og defensivt - og den er også tit en vigtig brik, når der skal løses puzzles.
Med pisken kan man piske våben ud af hænderne på fjenderne, hvorefter man kan gå efter våbnet selv eller gå direkte i kødet på ham i god, gammel nævekamp.
Kampene er rigtigt sjove og meget filmiske mht. til bevægelser - det sker tit, at man hellere vil slås med næver end at pløkke modstandere ned - blot fordi det er så meget sjovere. Tit er man dog nødsaget til nævekamp, da skydevåben spiller en mindre rolle, end man skulle tro - med andre ord er ammunition meget begrænset.
Skydevåben er dog ikke det eneste, man kan forsvare sig med: Man kan bruge, hvad man har.
Jeg kan f.eks. gengive en fed kamp med en nazi-fyr, hvor han efter nogle slag taber sin Mauser på gulvet. Jeg giver ham et par slag mere og bukker mg over pistolen, hvorefter han smadrer en stol i hovedet på mig og sparker mig væk fra våbnet - han bukker sig nu selv over pistolen - og jeg tager et stoleben og tæver ham til døde. Sådan er de fleste kampe i TET - morsomme og en oplevelse i sig selv. Fjender er ikke noget, man bare pløkker og render forbi - hver fjende er en sjov kamp fyldt med overraskelser.
En anden ting, der gør kamp sjovt er alle de forskellige comboer man kan bruge - vel at mærke både spiller og AI-modstandere. Det kræver teknik at gribe en nazist i rette øjeblik, smide ham under armen, give ham et par slag i hovedet og derefter kyle ham ud overt et rækværk og ned i borde og stole, der splintres. FEDT!
Af de mere almindelige våben er der Indys seksløber, machete, Mauser, MP-40 m.fl. - og når de ikke bruges hænger Indy dem over ryggen, hvor de så hænger til skue.

Baner og omgivelser er godt nok lidt bare, men personligt synes jeg ikke, der manglede noget. Stemningen i et gammelt tempel er helt i tråd med filmene, når man forsigtigt hakker sig vej gennem lianer - kun belyst at skumle fakler.
Som sagt tidligere er der masser af baner, og de er sat i så forskellige områder som Prag, Borneo, Kina m.fl., da spillets ganske gode baggrundshistorie bringer os vidt omkring.

Banerne er alle omhyggeligt udtænkte og fyldt med svære hop og svingen med pisk, som er en stor del af spillets gameplay - og da jeg elsker den slags platform-puzzles, så er det rart at finde det i et spil, der er lidt mere seriøst end f.eks. Banjo-Kazooie.
Der er også er par action-mission, der dog ikke er så interessante, men de fejler intet og er da et fint bræk i kontinuiteten.

Nogle sjove, små påfund, man støder på undervejs, er f.eks. at skulle kaste kranier i en sø, for at lokke krokodiller væk fra det sted, hvor man selv vil hoppe i.
En anden pudsig ting er Indys feltflaske, som kan fyldes op, når man støder på en kilde. Herefter drikker man så af falsken for at få helbred tilbage. En tilsyneladende lille ting, men den bevarer tanken om et forladt tempel, hvor der altså ikke er nogen, der har gået og lagt medikits ud tidligere...

Grafikken synes jeg som sagt godt om. Textures er velvalgte til banerne, og med en dejlig blød framerate er der ikke rigtig noget at sætte en finger på.
Der er desuden masser af små detaljer som f.eks. fjendernes smertefyldte ansigtsudtryk, når de får nogen på singadusen, og også de små håndtegn de sender en, når der skal være slåskamp. Skyggeeffekterne er også gode, og man kan bruge dem lidt a la Splinter Cell til at afgøre, om der kommer nogen.
Det hele toppes op med en fin lydsiden, med ægte tyskertale - ikke noget Wolfenstein-tysk her (Engelsk med tysk accent) - og Indy selv lyder meget imponerende som Harrison Ford.
Musikken er gode udgaver af det klassiske Indiana Jones tema, og det topper stemningen op.

Kort sagt synes jeg, at i hvert faldt Indy-fans bør kigge nærmere på denne titel, som efterhånden kan fås for meget små penge. Tro ikke på, hvad IGN skriver om bugs og hvad de ellers finder på - jeg er kun stødt på noget clipping-shit én gang.
Kort sagt er det i mine øjne en solid og spændende titel, som jeg personligt ikke har kunnet lægge fra mig.
Det er hardcore, tidskrævende singleplay incl. backtracking, når man dør - men sjovt nok synes jeg bare, at det gør det hele sjovere, at man virkelig skal prøve at undgå at dø.
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
ValkyrieValkyrieSkrevet 14/03-04 18:45 
Jet Set Radio Future - Jeg kan ikke forstå hvorfor så mange herinde hader det?

Jeg synes ikke det var særlig svært, men jeg fandt det forfriskende at jeg ikke skal rushe med en timer, eller laver spastiske bevægelser med Analogen, som i det første spil.

Jeg elsker musikken, farten og art designet. Ja, det er mere groft end Wind Waker, men det er så fantastisk alligevel:)

Spil det!!!

-Val
Well crucify the insincere tonight...
3of193of19Skrevet 14/03-04 19:17 
JSRF i sig selv er ikke et dårligt spil, men sammenlignet med JSR til Dreamcast er det en skuffelse. Gameplay'et er bare ikke "tight" nok længere.
Banerne er for store, kat-og-mus spillet med politiet er væk. Det meste af tiden kører man bare rund for at tagge et eller andet dødsygt sted. Det kræver ingen taktik og planlægning længere.
SumezSumezSkrevet 14/03-04 20:07 
Jeg holder stadig på at Contra: Shattered Soldier er langt bedre end de fleste går og siger. :)
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
jaesjaesSkrevet 14/03-04 20:50 
Det evige samtaleemne FF VIII ;)

- Hvis man kan holde ventetider, og andre fejl ud, så er det IMO næsten lige så godt som de andre FF til PSX og frem. Primært pga. det er rart med "nye" settings i serien.
(Det er nok mest blandt de mere hardcore fans, at det har fået dårlig kritik. De fleste scores på de større websites, er helt ok...).
CoreCoreSkrevet 14/03-04 20:57 
Twisted Metal (de to første), syntes jeg var slemt undervurderet, næsten alle jeg snakkede med dengang syntes at det var noget lort.

Fear Effect, syntes jeg slet ikke har fået opmærksomhed nok udfra hvor fedt det er...

Og jeg har for nylig anskaffet mig "The Hulk" (mest for Core Jr.'s skyld), godt nok er det ikke verdens bedste eksempel i den her sammenhæng, men jeg er da rimelig positivt overasket, når jeg tænker tilbage på alle de verbale tæsk det fik da det udkom.
Spiller nu: Mass Effect 3, Twisted Metal (2012), SSX (2012)
Born2PlayBorn2PlaySkrevet 14/03-04 22:24 
Core>
Og jeg har for nylig anskaffet mig "The Hulk" (mest for Core Jr.'s skyld), godt nok er det ikke verdens bedste eksempel i den her sammenhæng, men jeg er da rimelig positivt overasket, når jeg tænker tilbage på alle de verbale tæsk det fik da det udkom.

Baseret på filmen? Jeg har faktisk også hørt, at det er et helt ok spil.
Swine flu for me and you!Spiller nu: Batman: Arkham Asylum
CoreCoreSkrevet 14/03-04 22:48 
Ja, det er baseret på filmen, jeg tror at det der var i vejen med det ifølge anmelderne dengang er at de havde forventet noget andet end en gang smadre-det-hele, jeg syntes bare at konceptet Hulk ligesom antyder at det er det, det går ud på. Jeg syntes bl.a. at grafikken er meget flot, den minder en del om de Spiderman-animations/tegnefilm der kører på TV2 for tiden...
Spiller nu: Mass Effect 3, Twisted Metal (2012), SSX (2012)
RonaldoRonaldoSkrevet 14/03-04 23:03 
Super Mario Sunshine - Til trods for det ringe tema og det nedgraderede bane-design i forhold til Mario 64, så er det udelukket den bedste styring i en platformer nogensinde. Jeg er sikker på at Nintendo nok skal levere endnu en Mario klassiker.
KTCKTCSkrevet 15/03-04 01:07 
Jeg anmeldte Hulk til PC, og grafikken er da ganske fin. Og konceptet med at smadre alting er da også passende. Dog ødelægges spillet af et alt for gentagende og trivielt gameplay, samt en række kiksede detaljer. Der var også en masse ting som ikke kunne smadres, hvilket selvfølgelig skader oplevelsen.

Spillet er ganske udmærket, men det sniger sig altså kun op over middel.

The Hulk anmeldelse.
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
Bede-xBede-xSkrevet 16/03-04 13:10 
DeluxScan>
Spillet er bygget over Buffy's motor, hvilket giver fantastiske muligheder, når det kommer til at slås med de mange modstandere.

Måske du så bør give Buffy spillet en chance. Ikke at jeg vil kalde det et overset spil, men det virker som om, at det deler visse elementer med Indy spillet.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
DeluxScanDeluxScanSkrevet 16/03-04 13:34 
Jeg har prøvet Buffy, men jeg bryder mig ikke om platte vampyrer og spillets, mildest talt, besynderlige historie.
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
Zzap!Zzap!Skrevet 16/03-04 18:24 
Rocket: Robot on Wheels.
Sucker Punchs første spil er langt bedre end det middelmådige Sly Racoon, faktisk vil jeg gå så langt som til at sige, at det er et af de bedste 3d platform spil nogensinde.
Rent teknisk er det også lidt af en tur de force, det er et af de første spil med rigtig god fysik, texturene er nok noget af de bedste N64 kan præstere, og musikken er af utrolig høj standard hele vejen igennem.
Born to kill space
ValkyrieValkyrieSkrevet 17/03-04 10:47 
Ej Zzap:P

Robot on wheels stod lidt i skyggen af mario, banjo-kazooie og rayman 2.

Det var sådan halvoverset ligesom Glover og Tonic Trouble!

Men, ja! Det er en af de bedre og mere intressante platformspil i lang tid. Specielt den der rollercoaster editor hvor man kunne bygge sin egen bane, var sjov, men det var altså langfra blandt de bedste 3D platformers nogensinde:)

IMO of course!

-vAL
Well crucify the insincere tonight...
SumezSumezSkrevet 17/03-04 11:32 
Valkyrie>
Robot on wheels stod lidt i skyggen af mario, banjo-kazooie og rayman 2.

Jeg synes det er meget modigt at nævnte Mario og Rayman i samme sætning..

Et andet spil, jeg synes er meget undervurderet må være Dark Forces II: Jedi Knight, samt udviddelsen Mysteries of the Sith. Banedesignet er helt uovertruffent, og jeg mener stadig den dag i dag at det er det bedste FPS, jeg har spillet.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Zzap!Zzap!Skrevet 17/03-04 11:57 
Valkyrie>
Ej Zzap:P...

Ja, det er overset ligesom Glover og Tonic (trådens formål?) men det klasser bedre en dem, og også langt bedre end Rayman.
De eneste 3D-Platformere der er i samme league eller bedre, er Mario 64 (GWS), Ape Escape og Jak and Daxter.

Flowet i gameplayet, alle de originale ideer og stemningen gør at det også hæver sig langt over Rares bedste.
Alene musikken, gør det til et bedre spil end Banjo Kazooie.
Born to kill space
SumezSumezSkrevet 17/03-04 11:59 
Det er meget store ord, du bruger (selvom jeg ikke helt forstår hvordan du får Banjo-Kazooie til at rangere under Jak & Daxter og.. Ape Escape?). Måske et spil man bør prøve.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
Zzap!Zzap!Skrevet 17/03-04 12:19 
Det skal da ikke være nogen hemmelighed at jeg aldrig har været ubetinget begejstret for Rares spil. Der er bare et eller andet gumpetungt og britisk, på den ufede måde, over dem.
Banjo er da et ganske udemærket spil i passager, men det har bare slet ikke den lethed og friskhed over sig, som de andre spil jeg nævnte (her mener jeg både i stemningen og gameplay).
Sumez>Måske et spil man bør prøve.

Måske.
Born to kill space
DeluxScanDeluxScanSkrevet 17/03-04 12:34 
Sumez>
Et andet spil, jeg synes er meget undervurderet må være Dark Forces II: Jedi Knight, samt udviddelsen Mysteries of the Sith. Banedesignet er helt uovertruffent, og jeg mener stadig den dag i dag at det er det bedste FPS, jeg har spillet.

Det giver jeg dig ret i, selvom jeg ikke helt synes det SÅ undervurderet. Det var da vældig populært på PC cafeer, da det kom frem. Det var også fantastisk i multiplay (Yasalamiri!)
Jeg mener egentlig nærmere, at etteren, Dark Forces, er undervurderet. DOOM fik al opmærksomheden, selvom Dark Forces var bedre, men der var så intet multiplay...
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
SumezSumezSkrevet 17/03-04 12:35, rettet 17/03-04 12:37 
Tungt? Lethed? På hvilken konkret måde er det du mener at spillet adskiller sig fra Mario og Jak & Daxter? Styringen i både B-K og J&D er allermest en klon af Mario. Godt nok er Rare-stemningen tydelig i B-K, men jeg synes ikke den er "tung", eller vildt britisk (udover humoren, der heldigvis er mindre åndsvag end J&D).
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
DeluxScanDeluxScanSkrevet 17/03-04 12:37 
Zzap!>
Det skal da ikke være nogen hemmelighed at jeg aldrig har været ubetinget begejstret for Rares spil. Der er bare et eller andet gumpetungt og britisk, på den ufede måde, over dem.
Banjo er da et ganske udemærket spil i passager, men det har bare slet ikke den lethed og friskhed over sig, som de andre spil jeg nævnte (her mener jeg både i stemningen og gameplay).

Jeg vil vove at påstå, at Mario64 er mere gumpetungt end Banjo. Igen og igen løb jeg sur i det - det skete aldrig i Banjo eller DK64 for den sags skyld.
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
Bede-xBede-xSkrevet 17/03-04 13:02 
Zzap!>
De eneste 3D-Platformere der er i samme league eller bedre, er Mario 64 (GWS), Ape Escape og Jak and Daxter.

Jeg er fuldkommen enig. Rocket er et rigtigt godt spil og en del bedre end Rares platformspil, omend de også er gode.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
JoachimMAJoachimMASkrevet 17/03-04 13:31 
DeluxScan>
Jeg vil vove at påstå, at Mario64 er mere gumpetungt end Banjo. Igen og igen løb jeg sur i det - det skete aldrig i Banjo eller DK64 for den sags skyld.

Jeg har det på præcis modsatte måde.

Banjo-Kazzoie var et spil jeg havde store forventninger til, men det skuffede mig ret meget, og jeg er vist heller aldrig blevet færdig med spillet. Ikke fordi at det var specielt udfordrende, men fordi at jeg enten kedede mig bravt, eller ikke var helt sikker på hvor jeg skulle hen/hvad jeg skulle. Det problem havde jeg SLET IKKE i Mario 64 - der var da nogle udfordringer der var svære at komme igennem, men jeg gik aldrig død i det spil.
Jo mere du knokler, desto mere skal du lave!
DeluxScanDeluxScanSkrevet 17/03-04 13:35 
Jeg tror, Mario simpelthen var for langt. Jeg har endnu ikke gennemført det, og jeg gider heller ikke.
Banjo har jeg gennemført (Med alle Jiggies og notes) utallige gange. Når først man har set alle baner, så er det nemmere at gå i gang med at samle alt det, der skal samles.
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
Zzap!Zzap!Skrevet 17/03-04 13:45, rettet 17/03-04 13:46 
Sumez>
Tungt? Lethed? På hvilken konkret måde er det du mener at spillet adskiller sig fra Mario og Jak & Daxter?

Jeg kunne godt sige alt muligt med at kontrollen er mere fiddly i Banjo og at det erstatter udfordring med frustration, eller at stilen er for klumpet, men hovedsagen er, og jeg ved godt at det lidt tåget, men kort sagt (jeg gider ikke skrive en mindre fristil) bliver jeg simpelthen gladere af at spille de to andre spil.

1: Styringen i både B-K og J&D er allermest en klon af Mario. 2: Godt nok er Rare-stemningen tydelig i B-K, men jeg synes ikke den er "tung", eller vildt britisk 3:(udover humoren, der heldigvis er mindre åndsvag end J&D).

1: Hvis du med klon mener en muteret vandskabning så kan vi godt være enige.
2: Det er lige præcis Rare stemningen jeg har et ambivalent forhold til. Men dét der med stemninger er jo svært at sætte på ord.
3: Jeg ved ikke rigtig hvor meget egentlig humor der var i Banjo (hvis du da ikke mener at et talende toilet og lignende er mindre åndsvagt), Derimod synes jeg at Daxters oneliners var ret sjove, og et originalt indslag.
Born to kill space
SumezSumezSkrevet 17/03-04 13:47 
Jeg synes Mario og B-K står fuldstændig lige på det punkt. Det er da umuligt at gå død i Mario. Og B-K holder mig bestemt også fanget til sidste lille detalje er fundet.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
KalicolaKalicolaSkrevet 21/03-04 11:30 
Ja B-K er et super lækkert spil, men ikke undervurderet. Jeg har da kun set høje karakter rundt omkring.

Jeg stemmer på Body Harvest. Det spil er alt for overlegent, men med nok den dårligste styrring nogensinde i et spil. Det er nok derfor mange ikke gav det en chance, og så er det super udfordrende.

Og så er der Jet Force Gemini. Fedt old school gameplay. Og så har jeg stadig ikke idag spillet et spil, hvor fjenderne er smartere end i JFG (Nej jeg har ikke spillet så meget Halo single player at jeg kan udtale mig om det). Og så har JFG uden tvivl den stadig bedste splatter/particle effect til dato.

Det er bare min mening :-)
For The Love Of The Game
ValkyrieValkyrieSkrevet 21/03-04 11:41, rettet 21/03-04 11:46 
Body Harvest.. Ja mand! Det var sådan lidt Starship Trooper agtigt!

Jeg fandt B-K bedre overall end Mario 64! Måske er det fordi jeg spillede begge på samme tid!?

Selvom Mario 64 var meget længere så virkede mange af banerne bland og kedelige! Det var som om at mange af dem var enorme bare for at være enorme!

Men så igen, var der nogen virkelig fede ting i Mario 64! Jeg fik aldrig 120 Shines, og så Yoshi dog:(

Jeg elsker den der bane med den kæmpe fisk.. Den der hvor man skal ned i skibet... Den var cool:)

Jet force gemini var også fedt, men desværre levede multiplyaeren ikke helt op til Goldeneye(lavet af samme team).

Og Ape Escape - Det er efter min mening det bedste platform spil på Playstation! Så kan Croc, Crash Bandicoot og alle de andre hoppe ud af vinduet... Måske pånær Spyro:P

J&D fandt jeg utroligt kedeligt, selvom det var meget teknisk imponerende. Det havde lånt for mange koncepter fra andre platformspil, i sådan en grad at det nærmest afspejlede sig som en kopi af dem! Skuffelse:( Har dog hørt at Jak 2 er meget mere nyskabende, så det er jo cool:)

EDIT:

Et andet spil, jeg synes er meget undervurderet må være Dark Forces II: Jedi Knight, samt udviddelsen Mysteries of the Sith. Banedesignet er helt uovertruffent, og jeg mener stadig den dag i dag at det er det bedste FPS, jeg har spillet.

Det er så bare surt at siden hen er det gået ned af bakke... Outcast var ok/godt, men rigtig godt i multiplayer, mens Jedi Academy tog serien ned til helvede! Det er surt siden Dark Forces 1, var det første egentlige FPS der gjorde fremskridt efter Doom(Kom et år efter Doom)

-Val
Well crucify the insincere tonight...
Bede-xBede-xSkrevet 22/03-04 11:58 
Valkyrie>
Jet force gemini var også fedt, men desværre levede multiplyaeren ikke helt op til Goldeneye(lavet af samme team).

Nej. Samme firma, ikke team.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
TempuZ FugitTempuZ FugitSkrevet 22/03-04 13:30 
Uuuh, Body Harvest...Nøj det spil får man lyst til at købe til 64'eren som står og samler støv ! ;)
! ,.-" SLUT "-., !
KalicolaKalicolaSkrevet 29/04-05 11:56 
vil lige smide lidt gang i den her tråd igen, nu hvor "overvurderede spil" tråden er oppe.

Udover Body Harvest som er blevet nævnt før (ville lige nævne det igen :) Så vil jeg sige Mercenaries.

OM jeg begriber at Mercenaries ikke er blevet mere populært. Det kører samme stil som GTA bare i krigs-settings, bare meget mere gennemført (efter min mening). ALT er tiptop i det spil. Jeg har endnu ikke stødt på noget som virker forkert eller mærkeligt i spillet endnu. Og AI'en er en fornøjelse at opleve, der sker konstant uforudsigelige ting og events i spillet. Til tider er AI'en tilmed hylende morsom, utroligt hvad de soldater finder på at gøre nogle gange :)

Spillet er fantastisk kort og godt. Det undrer mig meget at der ikke er flere herinde som har samlet dette spil op. Det er overset, og det er synd, for det er klart et af mine favorit spil. Tjek it out.
For The Love Of The Game
SeventhSunSeventhSunSkrevet 29/04-05 14:21 
Emperor's Tomb - virkelig? Jeg synes 50%: http://www.playright.dk/arkivtitel.php?id=9348

Ellers synes jeg også at Super Mario Sunshine er undervurderet.
Som én der ikke spillede Mario 64, da det kom ud, men først prøvede det langt senere, synes jeg ikke det er mærkbart bedre end Sunshine.
forude venter en teknisk og videnskabelig triumfSpiller nu: Horizon: Zero Dawn, Legend Of Zelda, The: B..., Plants Vs. Zombies: Gar...
PalleJensenPalleJensenSkrevet 29/04-05 14:37, rettet 29/04-05 14:50 
Oddworld: Stanger's Wrath (!!!)
Rez (!!!)
OutRun 2
Mercenaries
Riddick: Escape from Butcher Bay
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
SumezSumezSkrevet 29/04-05 15:23 
http://www.gamerankings.com/htmlpages2/915256.asp?q=oddworld
Hvis Stranger's Wrath er undervurderet, så må det godt nok være fantastisk. :)
Rez har også fået noget højere anmeldelser end det IMO fortjener. Men fantastisk er det da.
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
BeanoBeanoSkrevet 29/04-05 15:47 
Ja "undervurderet" må da være spil som ikke har fået gode anmeldelser eller ikke har været omtalt specielt meget... SW, OR2 og Riddick kan vel næppe være specielt "oversete".
KonsolkongenKonsolkongenSkrevet 29/04-05 15:54 
Netop Riddick burde efter min mening befinde sig i tråden 'Overvurderede spil' :)
Spiller nu: Phantasy Star IV
DeluxScanDeluxScanSkrevet 29/04-05 20:23 
SeventhSun>
Emperor's Tomb - virkelig? Jeg synes 50%: http://www.playright.dk/arkivtitel.php?id=9348

Smag og behag. Jeg synes bare Emperor's Tomb var så meget bedre, end jeg regnede med. Jeg spiller det endda stadig.
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
DeluxScanDeluxScanSkrevet 12/04-06 10:13 
Og så fandt jeg lige 3 nye titler:

Screamer Rally
Dropship: United Peace Force
Rumble Racing
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
PapandPapandSkrevet 12/04-06 11:37 
Rumble Racing er ikke mindre end fantastisk i multiplayer...
Spiller nu: Mass Effect 2, Star Wars: The Old Repu..., League Of Legends
SøgAArdSøgAArdSkrevet 12/04-06 12:13 
Golden Axe Warrior.
Home is where the hardware is..
DeluxScanDeluxScanSkrevet 12/04-06 14:20 
D.K>
Rumble Racing er ikke mindre end fantastisk i multiplayer...

Det er også min opfattelse. Jeg spillede det utrolig meget med vennerne, da jeg havde PS2.
Single play hold jeg også af - bl.a. pga. den sjove fysik og de spændende baner.
Life is like videogame: It doesn't matter how good you get, you always get zapped in the end.Spiller nu: Battlestations: Pacific, Saboteur, The, Tropico 3
KillercowKillercowSkrevet 12/04-06 14:32 
Personligt synes jeg Sphinx & The Cursed Mummy er et af de mest oversete spil i nyere tid. Heldigvis har jeg da fået prikket til et par platformer-fans, som efterfølgende har købt det og nydt det til den store guldmedalje.
kidcaffeinekidcaffeineSkrevet 12/04-06 17:02 
jaes>
Det evige samtaleemne FF VIII ;)

I second that :)
EchoEchoSkrevet 13/04-06 23:12 
Killer7 er i mine øjne et af de mest undervuderede og oversete spil overhovedet. Jeg ved godt at Ign og Gamespot gav det flotte anmeldelser, men det forhindrede ikke Gamereactor (som jeg anser for det mest populære danske spilsite) i at give det 5/10 og disse triste ord med på vejen: "Ensformigt. Blottet for dybde. Uden egentlig gameplay." Jeg har sjælden set en anmeldelse som var så malplaseret.
Jeg har ikke tjekket op på det, men vil gætte på at Killer7 heller ikke solgte i et særlig stort antal i Europa.
I mine øjne er det et af denne generations mest geniale spil. Et spil med en meget spændende og eksperimenterende visuel side, decideret underlig lyd, ufattelig gennemtænkt, uhyggelig og onskabsfuld historie. Styringen vil nok provokre de fleste, men jeg tror også at dette har været hensigten.
Ja, for at runde det her af, så ER det i mine øjne det mest forbigåede spil. PRØV DET!!!
Spiller nu: Okami, Ratchet & Clank: Size M...
Nuclear DetergentNuclear Deter...Skrevet 14/04-06 13:39, rettet 14/04-06 13:42 
Så vidt jeg husker, solgte Killer7 i et ganske fornuftigt antal til både PS2 og GC. Desuden er spillet vel næppe målrettet, dem der benytter sig meget af GameReactor ;)
You mechs may have copper wiring to reroute your fear of pain, but I've got nerves of steelSpiller nu: Killer 7
EchoEchoSkrevet 14/04-06 16:04 
nej det tror jeg heller ikke. Valgte bare gr, da der er mange "nonpro" gamere som benytter sig meget af deres anmeldelser.
Spiller nu: Okami, Ratchet & Clank: Size M...
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig