X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Videnstest #4: Svar og resultater


Svar
RJKRJKSkrevet 08/03-04 22:54 
Så er videnstest #4 lukket og her er den obligatoriske liste over rigtige svar og vindere. Det var selvfølgelig mest en for-sjov-test, så vi håber alle tog den pænt. Vi synes selv, det var sjovt.

Svarene på de 60 forskellige spørgsmål er som følger.

1. Play:Right åbnede officielt den 3. marts 2003 (3/3/3) omkring midnat. Men hvad var klokken mere præcist?

Godt halvdelen mente bestemt at det var tre minutter over midnat, men faktisk var det altså tre minutter før midnat. Det var ikke meget forinden vi opdagede, at det var denne specielle dato og så måtte siden bare være færdig. Ellers ville vi aldrig kunne huske vores fødselsdag...

2. Hvad var "kælenavnet" for det forum, som P:R udsprang fra?

Dansk Konsol Forum = DKF. Det kunne næsten all huske.

3. Og hvornår lukkede dette gamle forum officielt ned?

Det store gættespørgsmål med cirka lige mange på hver. Det var den 24. februar, som det næsten lige har været oppe at vende.

4. Hvornår blev Arkiv, Samler og Online introduceret?

Det var 1. juli, som et lille flertal kunne huske.

5. Hvad var navnet på den side, som Samler udsprang fra og hvor hovedparten af P:R-grundkernen i sin tid mødtes?

GameTrade var det rigtige svar, hvilket næsten totredjedele vidste. Det var RJK's første (og meget rodede) forsøg med webprogrammering. En samlerdatabase, hvor blandt andet dRxL, Per S, SkyblazeR, Le Roof, Naiera og MIKA-L var repræsenteret.

6. Hvor mange linier består koden bag P:R cirka af?

Nok ikke det nemmeste spørgsmål i testen, men... 45.000 er det rigtige svar.

7. Og hvilken platform er det altsammen udviklet på?

Godt halvdelen svarede Amiga, som selvfølgelig er rigtigt. Godt nok er der med tiden sneget sig alle de andre platforme ind hos RJK, men det er nu mest som pynt...

8. Og hvilken platform afvikles det altsammen på?

Linux er formentligt den bedste og billigste webserver, og dermed også det, vi bruger. Det havde ellers været meget sejt, hvis det havde kørt på Dreamcast, som en enkelt gættede på. Hvordan alle dataene skulle gemmes uden harddisk, ved vi ikke helt.

9. Hvor mange konsoltræf har der været afholdt?

KT1, 2, 3, 4, 5, P:R3.1, P:R3.2 = Syv. Det vidste knap halvdelen.

10. Forummet passerede for nyligt et jubilæum i antallet af indlæg. Hvor mange var det?

Det var 100.000, hvilket næsten alle kunne huske. Vi nævner ingen navne på de andre... (Naiera!)

11. Hvor mange anmeldelser er der cirka i Arkivet?

Igen blevder vist mest gættet. Der var omkring 10.000 anmeldelser da Arkivet i sin tid åbnet. Nu er der omkring 12.500.

12. Hvilket af disse magasiners anmeldelser indgår ikke i Arkivet?

Tre fjerdedel vidste, at det var Jubii Games. Som vi stadig ikke kan komme i kontakt med...

13. Fra hvilket årstal stammer de ældste anmeldelser i Arkivet?

De fleste gættede på 1985, men svaret er 1986. Run startede ellers i 1984 og COMputer i 1985, så vi skal nok komme derned.

14. Hvor mange spil har samlerne i Samler tilsammen?

Igen blev der gættet, men de fleste gættede rigtigt med 15.000.

15. Hvilken platform er bedst repræsenteret i Samler?

To tredjedele gættede PlayStation 2 eller Dreamcast. Hvilket er totalt forkert. GameCube er klart den mest samlede konsol herinde.

1. RJK ejer et museum. Hvad indeholder det?

Bortset fra én svarede alle deltagere korrekt: arcademaskiner.

2. Cronoss er (så vidt vides) den mest (eneste?) aktive idrætsmand i P:R-staben. I hvilken sportsgren?

Halvdelen svarede korrekt amerikansk fodbold. Ud fra billederne fra sidste PES Cup kunne man dog ikke fortænke nogen i at svare ishockey eller vægtløftning...

3. Naiera er aktiv fjernsynskigger af en anden sportsgren. Hvilken?

80% har ikke kunnet undgå at høre noget om basketball fra Naieras hånd/mund.

4. Per S har et erklæret mål med sin samling: Han skal have fat i alle skydespil til en bestemt platform. Hvilken?

To tredjedele svarede korrekt: Saturn. Resten fordelte sig på Dreamcast og Neo Geo, hvilket vel heller ikke var helt ved siden af.

5. Sumez har engang erklæret sig som fanboy. Af hvem?

Man skulle jo tro at det var Konami (Castlevania) eller Square (Final Fantasy), hvilket da også fordelte sig ligeligt med en tredjedel gæt hver. Rigtigt svar er Nintendo. Mærkeligt nok havde ingen gættet på Microsoft...

6. Hvad var det SkyblazeR solgte, for at få råd til at købe en PlayStation i sin tid?

Åbenbart har SkyblazeR ikke fortalt historien nok, for kun en tredjedel kunne huske, at det var hans elskede Super Nintendo-samling, som han har fortrudt lige siden...

7. OuroborosSlayer går på samme gymnasium, som RJK i sin tid gik på. Hvilket?

Ca. 55% vidste at det var Silkeborg - ellers var det nok heller ikke så svært at regne ud.

8. Chronos søn er opkaldt efter en figur fra et Final Fantasy-spil. Hvilket?

Vincent, Final Fantasy VII. Lige knap halvdelen svarede korrekt.

9. Snowman er nærmest opvokset med spil på grund af hans fars arbejde. Hvad lavede han?

"Spilbutik" og "Spildistributør" fik halvdelen af stemmerne hver. Førstnævnte er det rigtige svar.

10. MIKA-L er udtalt fan af en navnebror. Hvem er det?

Knap halvdelen gættede på Laudrup, men, som deltagere ved PES 2 Cup kan huske, så er Mikael nu ikke den store fodboldfan. Korrekt svar er Bertelsen, som den anden halvdel valgte.

11. Hvem plagede sig til moderatorstatus ("Kom nu, Rune, jeg vil være skidegod til det!")?

Igen et spørgsmål der nok var lidt svært, hvis man ikke tilfældigvis var med jydeholdet til KT5, hvor ovennævnte sætning lød det meste af færgetiden fra Cronoss. Kun tolv gættede rigtigt. Naiera og Sumez fik sjovt nok næsten alle stemmerne til sammen. Ingen af de to plagede dog... særligt meget...

12. En intern joke i P:R-staben er, at man skal være fan af to serier for at kunne optages heri. Den ene serie er Final Fantasy, men hvad er den anden?

To tredjedele har fulgt med og svaret Castlevania. Det er vist også fremgået en enkelt gang eller to igennem tiden...

13. Der er uddelt 86 advarsler på P:R. Hvor mange af dem har Naiera som afsender?

Spørgsmål til næste års fødselsdagsquiz: Hvor mange moderatorer svarede 86 til ovennævnte spørgsmål? ;)

56 var det rigtige svar. Omkring 90% gættede på flere.

14. Hvilket spilsite har flest fra P:R-staben været tilknyttet på samme tid?

Selv de fleste fra staben kunne ikke svare rigtigt: Zantiago Games.

Dreamcast Online = 2 (Per S og SkyblazeR)
Game News = 2 (de samme)
Geek Culture = 2 (SkyblazeR og RJK)
MSN Games = 3 (Per S, SkyblazeR og RJK)
Spilzonen = 1 (Snowman)
Zantiago Games = 4 (Naiera, Cronoss, MIKA-L og Sumez)

Gamers 2 Gamers har vist nok haft flere, men det ville næsten være for forudsigeligt.

15. Hvem var, udover RJK, den første person tilknyttet det projekt, som direkte endte som P:R?

Igen skulle man nok have været der, for at kunne svare. Men så bliver dette da til lidt historiefortælling i stedet for. Kun seks svarede rigtigt: Barrett (AKA Teki AKA Mads) - deraf kunne tre nærmest ikke svare forkert...

Arbejdet på Arkiv og Samler begyndte for... ja, det er i hvert fald længe siden... mens DKF stadig eksisterede. Oprindeligt var RJK og Barrett i projektet og ikke så længe efter, kom MIKA-L til. Dermed udviklede det sig også mere i den retning, som RJK og MIKA-L for... MEGET længere tid siden... havde snakket om. Da Barrett tabte lysten til projektet tidligt 2003, kom Naiera med i stedet. Kort efter blev DKF lukket uden vores ønske og Play:Right måtte i hast laves, så det også kunne erstatte forummet.

1. Største Dreamcast-fan.

3of19 og Per S fik nogle gæt, men dRxL scorede alligevel næsten alle svar. Og det var da også det korrekte svar. Joke-muligheden, Rites, fik såmænd også nogle stemmer.

2. Største forbruger af konsoller (køber og sælger de samme flere gange).

Her er der sikkert mange der har siddet og tænkt, om de nu skulle vælge Born2Play eller Okotta. Vi gav maksimum point for begge, så de overvejelser var helt spildte. Kimmer gav også point, og fik også en del gæt. Joke-muligheden, TL, gættede ingen på.

3. Største Morrowind-fan.

Cronoss "Morrowind er mit absolutte favoritspil nogensinde!! ... udover ultima syv..." gættede to tredjedele på og det svar gav også fuld pointhøst. Flere af de andre gav dog også point.

4. Vinder af videnstest #1.

Det var også svært at huske, for selvom dRxL vandt, så valgte han ikke at bidrage til test #2. Det gjorde i stedet 3of19 og Omen, som de fleste gættede på.

5. Vinder af videnstest #2.

Og igen gættede de fleste på vedkommende der skrev næste test, Zzap!, mens under en femtedel satte kryds ved den rigtige vinder, JAA.

6. Vinder af videnstest #3.

Og den kan så ikke forklares. Her gættede de fleste på JAA, mens en fjerdedel huskede, at det var Naiera, som vandt. Måske er det bare 2'eren, som folk husker...?

7. Største Virtua Fighter-fan.

Vi er overraskede over, at ikke engang halvdelen gættede på 3of19. Der er ellers ingen sammenligning overhovedet, selvom alle de øvrige muligheder også er til genren.

8. Største elsker af Japan og japanske ting.

Og så er der igen blevet grublet. Kimmer eller Star Soldier? Vi grublede også og gav derfor maximum point for begge. Ingen troede rigtigt på de øvrige svarmuligheder.

9. Mest aktive handler.

For et halvt år siden havde Koluda formentligt fået samtlige stemmer. Men i nyere tid har D.B.M og Boots også været aktive - men stadig ikke helt så meget.

10. Vinder af PES Cup.

Okay. HVORDAN kunne en femtedel gætte på Cronoss!? Er der tyve skjulte dobbeltprofiler, hvor Cronoss har logget ind og gættet på sig selv hver gang? En fjerdedel svarede rigtigt: Bateman.

11. Vinder af PES2 Cup.

Og det bliver ikke meget bedre. 37% har gætte Fizban... Lad os bare konkludere, at folk husker dem, der praler mest... Kristensen er rigtigt, som knap halvdelen huskede.

12. Vinder af PES3 Cup.

Omtrent lige så mange kunne huske den seneste mester: mxlmxller. Resten gættede ligeligt på Bateman og Chrono.

13. Selverklæret ludoman.

Over en tredjedel svarede JimPP og vi er lidt i tvivl, om vi har lavet en fejl i spørgsmålet... Men i hvert fald gav Sideshow maximum point - også en tredjedel gættede på ham.

14. Største tøsedreng (hvad angår Resident Evil).

Igen en svær konkurrence, for adskillige har givet udtryk for deres utilpashed med Capcoms serie. Vi har dog hørt det oftest fra PS2 Playkid, som over halvdelen da også huskede. Kun en enkelt stemme på joke-muligheden, Sideshow.

15. Sælger af "Blindes Jul" til kr. 20,- stykket (eksklusiv levering).

Der var åbenbart ikke så mangt andre end os, der kunne huske denne spøjse handel fra Palsgaard... Stemmerne fordelte sig ligeligt.

1. Om intelligens: "Nogle har en stor motor. Andre har en lille motor..."

Vi troede ikke der var muligt, at have været på DKF og ikke huske denne udtalelse fra dRxL, som kostede én af mange advarsler. En tredjedel svarede rigtigt, mens mange troede på Rites.

2. Om kovendinger: "Matrix Reloaded er en fed film. Den kræver bare at man forstår den første," men som efter Revolutions nu ville prøve at fortrænge, "at lort som Reloaded og Revolutions kom fra de samme som står bag klassikeren."

Per S, Cronoss og Dark-Light er sikkert ikke glade for, at ret mange gættede på dem... Rites er sikkert heller ikke glad for det, men det var nu altså ham, der ikke helt vidste, hvad han skulle mene om Matrix Reloaded.

3. Om famøst gamesite, nu på fejlfrit engelsk: "I come back"

Spørgsmålet er nemt nok at lave, men hvordan finder man nu nogle svarmuligheder...? Canon, gamesX, NewGamez, Mads Nørgaad og Mr. Nørgaard er alle samme person. De gav alle maximum point.

4. Om realitetssans: "GoldenEye til N64 indtjente flere penge end alle James Bond-film tilsammen."

Og lidt det samme igen. Gedens Farfar og Valkyrie er bare to af mange kaldenavne for samme person, som i sin tid kom med denne (omskrevede) udtalelse. I det mindste har han ikke skiftet navn indenfor det sidste års tid.

5. Om Fable: "Spilproducenter er skrækslagne for at bruge homosexualitet i spil. Gad vide om man rent faktisk KAN tage imod tilbud fra fyre...?"

De fleste gættede på MrCase (...), men det var nu engang 3of19. Enough said...

6. Om Nightmare-bossen i Metroid Fusion: "Jeg er ved at droppe spillet helt pga. Nightmare. Spillet var ellers temmelig godt indtil den boss... Too bad...", men tyve minutter senere, "Jeg har lige banket Nightmare TO gange! Fantastisk spil!"

Det var jo Okotta, som godt halvdelen kunne huske. Men det sjove er, at de fleste andre gættede på Rites. Inklusive Rites... Godt nok sagde han i sin tid noget lignende, men alligevel...

7. Om RJK: "Hva er du Xbox fan eller sådan noget? lidt skræmmende at en modderator kan være så FARVET!..."

Godt 40% kunne huske, at StarF stod bag denne udtalelse. Resten fordelte sig ligeligt mellem FreddiE og Joachim M Andersen. Fortjent eller ej...

8. Om Okotta: "Okotta er for P:R, hvad Sussi og Leo er for Danmark."

Vi tilskriver fantastiske svarmuligheder, at gættene fordelte sig ligeligt. For kunne ikke både Born2Play, MajorP, Rites og Wagner have sagt dette? Måske. Men det var nu sidstnævnte.

9. Om stædighed: "Fifa 2004 har ikke framerateproblemer. En 20'er på at der ikke bliver nævnt noget om framerate problemer i anmeldelserne - snarere tværtimod." (hvilket der selvfølgelig gjorde)

KTC var egentligt joke-muligheden her, men alligevel gættede en femtedel på ham. Rigtigt svar var Joachim M Andersen, som en tredjedel kunne huske.

10. Om Final Fantasy X-2: "Det ligner lidt Britney's Dance Beat, gør det ikke?"

Flere gode svarmuligheder, med ligelig fordeling. Bede-X, dRxL og FreddiE kunne - med lidt godt vilje - sikkert godt have sagt dette. Men det var Okotta.

11. Om religion: "Synes vi skal gøre RJK og P:R til guruer, og så beder vi 3 gange om dagen, hen i mod arcademuseumet."

Det var MajorP på P:R's åbningsdag, som flest gættede på.

12. Om Dirty Disc Errors: "Efterhånden en fast feature i EA's udgivelser til Xbox!"

Igen troede mange på joke-mulighed KTC... Det var Rebelheart, som de fleste da også valgte.

13. Om kannibaler: "Er dyr osse sindssyge, når de æder hinanden i naturen?"

Halvdelen huskede denne udtalelse som kommende fra Okotta, som da også var korrekt. Men det sjove er svarmuligheden Rites. Som igen blev valgt af mange. Inklusive Rites...

14. Om Castlevania II: "Tror faktisk jeg ligefrem tissede i bukserne, fordi jeg synes musikken var uhyggelig."

Sumez er meget intens i sit forhold til Castlevania - 22% gættede på ham - men alligevel... Mysterious er korrekt svar, som knap halvdelen vidste.

15. Om PES3 Cup: "Jeg skal nok komme og uddele whoopass," hvorefter han trak sig da hovedkonkurrencen begyndte...

Og vi tager lige svarmulighederne igen:

Cronoss
Beklager
Vi
Kan
Ikke
Komme

Andre
Realistiske
Svarmuligheder

Vi leder stadig efter dem, der gættede på "Beklager", "Kan" og "Komme" . . .

Og så skal vi jo også se på vinderne. Da vi denne gang havde mange bidragsydere og nogle snydere (nej, vi nævner ingen navne... Søster Salsa... ;)) så er der en masse diskvalifikationer. Dermed bliver resultatet som følger:

1. jaes, 78,5%
2. Barrett, 77,3%
3. Paasch, 76,8%
4. KTC, 75,3%
5. Wagner, 74,8%
6. MajorP, 74,3%
7. Pieyathinkos, 73,0%
8. dRxL, 72,3%
9. Kimmer, 69,5%
10. Le Roof, 69,3%

Topscorere:

P:R: Generelt
1. MajorP, 87%
2. Pieyathinkos, 79%
3. 3of19, 77%
-- Square, 77%

P:R: Staben
1. KTC, 80%
2. Barrett, 79%
3. jaes, 74%

P:R: Hvilken bruger?
1. Paasch, 100%
2. Barrett, 96%
3. jaes, 94%
-- Pieyathinkos, 94%

P:R: Hvem sagde?
1. Paasch, 80%
2. Born2Play, 79%
3. dRxL, 77%

Og det var så det. Tak for deltagelsen.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
dRxLdRxLSkrevet 08/03-04 23:25 
4. Vinder af videnstest #1.

Det var også svært at huske, for selvom dRxL vandt, så valgte han ikke at bidrage til test #2. Det gjorde i stedet 3of19 og Omen, som de fleste gættede på.

Havde jeg mig selv som vinder af den første videnstest?
SIMDSpiller nu: Pokémon Ultra Moon, Pokémon Omega Ruby, Pokémon HeartGold
RJKRJKSkrevet 08/03-04 23:40 
Ja.
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
PalsgaardPalsgaardSkrevet 08/03-04 23:50, rettet 08/03-04 23:53 
RJK>
15. Sælger af "Blindes Jul" til kr. 20,- stykket (eksklusiv levering).

Der var åbenbart ikke så mangt andre end os, der kunne huske denne spøjse handel fra Palsgaard... Stemmerne fordelte sig ligeligt.

Der blev sku heller ikke solgt et eneste :(
Quomodo ValesSpiller nu: Grand Theft Auto IV, Diablo II: Lord Of Dest..., Metal Gear Solid 4: Gun...
PieyanthikosPieyanthikosSkrevet 09/03-04 00:00 
Når jeg nu er kommet på 3 af toplisterne, kunne mit navn så ikke lige stå ordentligt? :P

Det var en rigtig sjov test, håber der bliver en ligende næste Marts ;)
KTCKTCSkrevet 09/03-04 00:01 
Okay, det var ikke helt så slemt som jeg havde frygtet :)

Lidt sjovt med den Fifa-ting, for jeg var nok den der brokkede sig mest, da vi så præsentationen ved EA Tradeshow og yderligere fik det nævnt et par gange her på Play:Right. Og nej, jeg bryder ikke specielt om fodboldspil ;)

Den med EA og dirty disc errors kunne jeg nok godt have fundet på at skrive, da jeg ikke er specielt begejstret for deres kvalitet af Xbox-udgivelser. Senere eksempler som Rising Sun er jo direkte pinlig...
A small cog? Now that you mention it, I know a puzzle about an object that almost fits that description.
PlaykidPlaykidSkrevet 09/03-04 08:24 
Playrights officielle RE-tøsedreng, yir! ;)
Spiller nu: Halo 3
SumezSumezSkrevet 09/03-04 08:48 
hvis man ikke tilfældigvis var med jydeholdet til KT5, hvor ovennævnte sætning lød det meste af færgetiden fra Cronoss

Hmm. Hvad var det dog for en færge, jyderne tog til KT5? ö_O
Spis sundt og tro på dig selvSpiller nu: Gravity Circuit, Bonze Adventure
jaesjaesSkrevet 09/03-04 12:42 
Vildt, troede ikke det gik specielt godt...
Og SÅ meget tid synes jeg heller ikke jeg har brugt på P:R :)
...Måske er min hukommelse bedre end jeg går rundt og tror? :)

13. Om kannibaler: "Er dyr osse sindssyge, når de æder hinanden i naturen?"

Halvdelen huskede denne udtalelse som kommende fra Okotta, som da også var korrekt. Men det sjove er svarmuligheden Rites. Som igen blev valgt af mange. Inklusive Rites...

Haha. Rites. Er du blevet jyde? Det er jo en meget (nord?)jysk ting, at stave også "osse" :D
RJKRJKSkrevet 09/03-04 14:59 
Sumez>
Hmm. Hvad var det dog for en færge, jyderne tog til KT5? ö_O

Den der krydser vandet mellem Århus og Silkeborg...?

;p
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
MajorPMajorPSkrevet 09/03-04 15:55 
RJK>
Dermed bliver resultatet som følger:

1. jaes, 78,5%
2. Barrett, 77,3%
3. Paasch, 76,8%
4. KTC, 75,3%
5. Wagner, 74,8%
6. MajorP, 74,3%
7. Pieyathinkos, 73,0%
8. dRxL, 72,3%
9. Kimmer, 69,5%
10. Le Roof, 69,3%

Topscorere:

P:R: Generelt
1. MajorP, 87%
2. Pieyathinkos, 79%
3. 3of19, 77%
-- Square, 77%

Woohooo... :-)
Spiller nu: Project Gotham Racing 3, Madden NFL 06, Elder Scrolls IV, The: ...
APHAPHSkrevet 09/03-04 16:07 
P:R: Hvilken bruger?
1. Paasch, 100%
2. Barrett, 96%
3. jaes, 94%
-- Pieyathinkos, 94%

P:R: Hvem sagde?
1. Paasch, 80%
2. Born2Play, 79%
3. dRxL, 77%

Sådan! Suverene første pladser i halvdelen af kategorierne...at det så ikke gik synderligt godt i de to første, snakker vi ikke højt om :)
Spiller nu: Civilization IV, Halo 3, Everybody's Golf: World...
tastasSkrevet 09/03-04 16:46, rettet 09/03-04 16:49 
Men også de klart vigtigste som du blev #1 i!

Seriøst - hvem gider da at interessere sig for P:R staben (Og advarelse #52 er på vej fra Naiera :P)? ;]

(Og la' være med at Jf. min score i den katagori :/ )
Space. It seems to go on and on forever. But then you get to the end and a gorilla starts throwing barrels at you.Spiller nu: Shadow Complex, Quake Live, StarCraft II: Wings Of ...
SøgAArdSøgAArdSkrevet 09/03-04 16:52 
Helt enig. Om man skal grine eller græde er svært at sige ;)
Home is where the hardware is..
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig