 millennium | Skrevet 03/12-03 19:56, rettet 03/12-03 19:57 | Vi fleste kender det vel efterhånden: Man sidder dag efter dag, nat efter nat, uger, måske måneder og spiller det samme spil, bare for at gennemføre det. Hele formålet med spillet er at udrydde level efter level bare for at få det privillegie at SE slutningen. - Og endelig sker det. Efter man har brugt 10, 15, 20 timer eller mere, så bliver man spist af spillets slutning, og hvad er der mest normale...?
Man lægger joystick'et fra sig og læner sig tilbage for at se: Som oftest en animeret sekvens på nogle minutter. En filmisk udtoning, efterfulgt af en lang creditsliste med folk som man egentlig ikke interesserer sig sønderligt for. Og derefter? Hvad så?
Så får man måske lov til at starte forfra på et højere niveau. Eller man fået nogle ekstra options (hvis man er heldig), der giver spillet lidt flere muligheder. Eller også så stiller man spillet på hylden, så det kan stå og samle støv indtil man får lyst til et nostalgisk tilbageblik.
Kan industriens fantasi ikke række længere? Ikke fordi jeg er sønderlig utilfreds med situationen som den er (og som den altid har været), men kan man virkelig ikke revurdere spillerens 'belønning'. Måske et passwoord til en internet side, der giver spilleren mulighed for at få uddybende information om spillet, eller snydekoder? Måske et tlf.nr. man kan ringe til og få en t-shirt påskrevet"I completet Mario Sunshine, and all I got was this lousy t-shirt".
Det er måske lidt langt ude, men kan der laves bare ét eller andet nyt, monstro'...? | The medium is the message.
|
|
 jaes | Skrevet 03/12-03 20:00, rettet 03/12-03 20:30 | Ældre spil, synes jeg er den ultimative belønning.
SNES-udgaven af Mario Kart, som bonus i Mario Kart: DD, ville da være lidt for fedt ;) |
|
 Gatman | Skrevet 03/12-03 20:25 | Hvad gør du, når du har læst en bog?
Men for at svare på dine spørgsmål -
Jeg tror jeg kan dele de spil, jeg har gennemført, ind i kategorier, der er som følger:
Jeg tager tit mig selv i at tænke, at jeg har lyst til at spille et spil i min samling igen, når jeg har haft gemt det væk i en tid. Ja faktisk synes jeg dét, at have mindet om en spiloplevelse tit er mere tilfredsstillende end selve spiloplevelsen. Disse spil kunne være mere eller mindre pompøse singleplayerspil. Fx Zelda-spillene, Chrono Trigger eller Banjo Kazooie.
Andre spil kan jeg finde på at spille igen og igen fordi de er "fede". Ja, det er en lam definition, men jeg kan desværre ikke komme tættere på. Af disse spil kan fx nævnes spil som Max Payne (fede features samt fysik - endnu bedre med True Matrix Mod IMO), GoldenEye (stilnede dog af efter jeg fik unlocket alle koder), PilotWings 64 (Dejligt befriende ikke at have noget mål med at spille og bare flyve rundt på mere eller mindre eskapistisk vis) og mange andre.
Derudover er der selvfølgelig spil som jeg udelukkende vender tilbage til - eller endnu værre; kun har interesse for - som multiplayerspil. Kunne fx være diverse sportsspil, Halo (Har stort set kun spillet multiplayer - synes single-delen er kedelig) eller spil a la Marioparty.
Jeg kunne sikkert dele ind i flere kategorier, men overskuer det ikke lige nu.
Om der kunne udvikles nye koncepter, der kunne forlænge holdbarheden? - uden tvivl. Jeg har dog ingen bud derpå.
Af nuværende metoder tror jeg dog mest på multiplayer - også online - som en livsforlænger.
Men så kunne man jo stille sig selv mit indgangsspørgsmål til dette indlæg (selvom det selvfølgelig var lidt spøgende ment).
Læser du en bog mere end én gang? Hvorfor? Fordi den er god?
Jeg vil dog stoppe her, for jeg tror bare jeg ender i en eller anden mærkelig diskussion med mig selv om hvorvidt computerspil bliver udnyttet optimalt som underholdningsmedie, og de andre gange, jeg har roddet mig ud i den slags har jeg fået skrivekrampe uden rigtig at komme nogen steder. |
|
| Dizzy | Skrevet 03/12-03 20:59 | Hvad så med alle de spil, hvor man bare får et skilt der siger Congratulation - The End.
Hvis jeg skulle designe et spil tror jeg at spillet skulle slutte med en animation på 20 min af en vandhane der drypper, hvorefter et skilt skulle komme frem der siger You just wasted ** hours of your life ;-)
Tilfredstillelsen ved at gennemføre et spil kan vist ikke gøres op i animationer mm | Beer is living proof that God loves us and wants us to be happy - Benjamin Franklin
|
|
| millennium | Skrevet 04/12-03 16:55, rettet 04/12-03 16:57 | Nu er der jo rigtigt nok, og heldigvis flere strømninger indenfor spil, og de spil der har problemer med slutningens 'belønning' er vel nok til stadighed de narrative spil. (MGS, Jak&Daxter, Mario etc).
Multiplayer-spil kæmper selvfølgelig ikke med de problemer, sammen med evigheds-simulationer som The Sims, eller spil som ikke kan 'vindes' (DOA: Beachvolley).
Men hvad der måske nok er én løsning er at selve den overordnede æstetiske spiloplevelse er belønningen, hvormed spillets klimaks samtidig skal tones ned.
Hér synes jeg særligt Ico gjorde det helt rigtige. Den samlede spilletid for at gennemføre det holdes relativt kort, banerne er ikke til med det absolut ene formål at blive udryddet men også nydes, og så stinker det langt væk at suveræn atmosfære. Når slut-sekvensen derved intræder behøver der ikke være det helt store show-off, for den samlede oplevelse var det hele værd.
Jeg har hørt lidt folk brokke sig over slutningen i Metroid Prime, men kunne det mon være baseret på samme principper? Jeg har ikke gennemført det, men nyder scenernes æstetik hvér gang jeg spiller det.
Skal man sammenligne problemet med bøger, må jeg nok sige at jeg gider ikke spilde tid på en bog, hvis det kun er det sidste 10 sider der er fede. - Uanset hvor fede de sider så énd er. | The medium is the message.
|
|
 Chrono | Skrevet 04/12-03 17:41 | Jeg er meget enig i alt hvad du siger. Oplevelsen man får i løbet af spillet er hundrede gange vigtigere end en blæret slutsekvens.
En god slutning er dog også vigtig, den den gerne skulle afslutte oplevelsen på en ordentlig måde. Det sidste indtryk man får af spillet skal helst være godt, da det kan være noget af det man husker bedst. | I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
|
|
| Chrono | Skrevet 04/12-03 17:45 | Gatman >
PilotWings 64 (Dejligt befriende ikke at have noget mål med at spille og bare flyve rundt på mere eller mindre eskapistisk vis)
Sådan havde jeg det også. Et fantastisk spil der burde få en efterfølger. | I can't go fighting evil on an empty stomach, you know!
|
|
 The Dane | Skrevet 04/12-03 17:56, rettet 04/12-03 17:58 | Personligt vil jeg hellere have en fuld slutning end én hvor man kan rende rundt bagefter. Hvis man skulle noget, så gør man det i spillet. Det kan være det bare er mig, men eks. ved J&D2 gider jeg ikke rende rundt i samme by med de samme vagter som kan rende rundt efter mig uden andet end de sidste æg jeg mangler at finde rundt omkring. Selve historien var ellers fed - specielt med aha oplevelserne (aha er fedt - også programmet).
Et spil med en god slutning må jeg sige var Max Payne. Det kan være fordi man "ser" slutningen i starten, eller fordi det er godt fortalt, men jeg fik ikke samme trang som i andre spil af tomhed efter slutningen -det kunne spilles igen og igen (til en grænse).
Men det mulige antiklimaks i en slutning ligger jo nok i det, at man vil have mere hvis spillet var godt ellers. Videre kan det så også have noget at gøre med spillets længde - hvis det et for langt kan man glemme hvad det egentlig handlede om, og for kort kan det være for hurtigt færdigt. Men selvf. er det svært at lave en balance. Som nævnt kan det være en god ting, at lade spilleren leve sig ind i spillet (men så kan de jo stadig godt glemme ting :D). | Jeg gør hvad jeg kan, og så gør jeg det godt!!!Spiller nu: Final Fantasy VII: Dirg..., Breath Of Fire: Dragon ..., World Of Warcraft
|
|
| Uriur | Skrevet 08/02-04 10:04 | | Nu vi snakker om det, hvad er der blevet af pokaloverrækkelsen i fifa 2004? |
|
copyright Play:Right 2002-2024