 JimPP | Skrevet 24/10-03 16:13 | Er igang med planlægningen til en lille artikel. I alt sin simpelthed handler den om hvorfor det lige er at vi spiller, hvad forventer vi at få ud af et spil, når vi slipper 500 kr. for det? Ja det er jo ganske givet at vi vil have det lidt sjovt imens vi spiller.
Det jeg leder efter er den dybere motivation, hvorfor er det sjovt for jer at spille? Der må jo være en grund til at der er nogle der spille, imens andre bestiger bjerge i Norge.
Det skal skal bruge denne tråd til, er lidt hjælp til at nå frem til en konklussion.
(Ingen vil blive citeret - eller lign.) | Im rendering obsoleteSpiller nu: Battlefield Vietnam, Football Manager 2006, Hitman: Blood Money
|
|
| Born2Play | Skrevet 24/10-03 16:26 | Det er faktisk meget forskelligt for mit vedkommende. Men en gennemgribende factor er gameplayet. Jeg går ikke efter store 100 timers eventyr, men lægger mere vægt på kvalitet frem for kvantitet. Et godt eksempel på hvad der virkelig "tænder" mig er Zelda serien. Jeg nyder simpelthen, både den umiddelbare action – Men mest af alt belønningerne.
Ikke i form af flotte cutscenes eller voice-acting – men simpelthen bare givende gameplay. Der er nogle spil, der giver dig samme følelsesmæssige reaktioner som, da du legede som helt lille. Det lyder måske banalt og plat – Men det er dét, jeg søger i spil. Indlevelse og eventyr. "Whoa"-factor (Skal siges som Keanu drengen). | Swine flu for me and you!Spiller nu: Batman: Arkham Asylum
|
|
| Square | Skrevet 24/10-03 16:31 | | Jeg forventer at blive udfordret, overrasket og generelt bare have det godt når jeg spiller. Jeg vil gerne kunne spille spillet i lang tid og jeg synes det ødelægger noget af oplevelsen hvis spillet slutter tidligt. Spillet må også gerne have en interresant historie, gerne med mange drejninger og lignende. | It's only a state of mind.
|
|
 The Dane | Skrevet 24/10-03 16:43, rettet 24/10-03 16:45 | En ordenlig historie - grundlæggende er spil vel en erstatning, eller tilføjelser for bøger hos mig. Efter min mening er er historien primær for gameplay undtagen i spil hvor den ikke er nødvendig (eks. sportspil).
Det er nok også derfor jeg bedst kan lide adventurespil.
Det skal selvf. ikke være alt for let, men jeg gider ikke spille et spil hvor jeg sidder fast bare fordi man opdages af en vagt hele tiden. "Stealth" er godt nok, men er generelt ikke noget jeg har tålmodighed til - så er det sjovere hvis man kan skyde dem fra lang afstand med en snigriffel, eller lignende våben. Jeg har vel generelt ikke den store tålmodighed, men får jeg lært systemet i et spil kan jeg godt klare det. | Jeg gør hvad jeg kan, og så gør jeg det godt!!!Spiller nu: Final Fantasy VII: Dirg..., Breath Of Fire: Dragon ..., World Of Warcraft
|
|
 Svovlmunk | Skrevet 24/10-03 16:50 | | Hvis det er virkelig genialt gameplay (Sonic, Mario etc) så er det klart det jeg vil vælge, ellers er det også mest adventure og RPG spil. |
|
 RJK | Skrevet 24/10-03 16:52, rettet 24/10-03 16:54 | JimPP >
hvad forventer vi at få ud af et spil, når vi slipper 500 kr. for det?
Nyt fyld til reolen?
;p
Først skal det siges, at jeg meget sjældent køber fuldprisspil (det er bare for dyrt), men af den slags jeg betaler mere end småbeløb for, er der vel grundlæggende tre slags spiltyper, med forskellige grunde til at jeg bruger tid på dem.
1. Historie
Typisk RPG'er og adventures, hvor historien, figurerne og nogle gange stemningen bærer oplevelsen. Spil hvor jeg får den investerede tid igen i en fortælling, som ikke kan slippes. Her er det ikke så vigtigt for mig hvor meget spil der er, da det er oplevelsen der er vigtigt. Det er i princippet det samme som en film eller en bog. Blot er det nemmere at leve sig med i et 20+ timers spil end en overfladisk Hollywood-film. Titler i den kategori er fx Final Fantasy, Kingdom Hearts og Silent Hill.
2. Multiplayer
Typisk simple spil med et lettilgængeligt, men også dybt gameplay, hvor fokus er på at spille flere. Jeg mødes jævnligt med andre og så skal der jo være nogle interessante titler. Der er mange ting der spiller ind på hvad der fungerer, men jeg tror det grundlæggende handler om at det skal være tilpas lige for alle, samtidig med, at det ikke må være tilfældigt. Så er det sjovt at spille multiplayer. Titler i den kategori er så forskellige som Soul Calibur, Super Monkey Ball og Pro Evolution Soccer.
3. Gameplay
En kategori med lidt af hvert, hvor essensen er godt gameplay, men der kan også falde ting fra ovenstående to kategorier heri. Jeg tænker på singleplayer (evt. coop) baserede spil, som man kan fordybe sig i. Hvor man kan lære og mestre spillet. Hvor det er en fornøjelse at udvikle sig med spillet og have følelsen af fremskridt. Vel den reneste spilform af de tre. Titler der gør det her for mig er så forskellige som Bubble Bobble, Championship Manager og Civilization. | »This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
|
|
| psychomantis | Skrevet 24/10-03 17:44 | | Dopamin. Det morfinlignende stof der udskilles i kroppen når den tror man gør noget der er godt for artens beståen. I dette konkrete tilfælde bliver man belønnet fordi man narer hjernen til at tro man vinder noget, når det går godt i spillet. Den kan med andre ord ikke adskille virkelige bedrifter, der er godt for artens beståen fra virtuelle bedrifter. Derved adskiller vi os altså ikke så meget fra bjergbestigeren i Norge, han får blot sit "kick" på en anden måde. Forklarer jo iøvrigt også afhængigheden som flere sikkert kan nikke genkendende til. 500 kr. for et fix er vist meget normalt... |
|
| dpl | Skrevet 24/10-03 18:08, rettet 24/10-03 18:09 | Det kom faktisk an på genre ved mig....
hmmmmmm. jeg forventer en spænde historie. Og det er derfor jeg tit kan finde på at spille RPG. Ja jeg kunne også tage en bog eller se en film. Men jeg synes oplevelse er meget forskellige. Da i et spil er du selv med til at styre personerne, hvilket er med til jeg kan leve mig meget mere ind i den. Også er der for det meste langt længere tid underholdning i et spil (de fleste RPG er jo over 30 timer).
Men hurtig sagt. Jeg spiller fordi jeg nyder at kunne komme ind i en fiktiv verden, hvor jeg kan lave en masse der enten er umuglig IRL eller jeg ikke tøre at gøre IRL.
sports og figting. Er så der hvor jeg forventer Multiplayer skal være i toppen. Sammen med en gode Gameplay. Da men nu lige pluslig kan få den fedest aftener sammen med sine venner. | ALDRIG og jeg mener ALDRIG, skriv mit navn med store bogstaver :@Spiller nu: Dragon Age: Origins, Forza Motorsport 3 [Lim..., Borderlands
|
|
 jaes | Skrevet 24/10-03 18:14, rettet 24/10-03 23:14 | Hmm, det er svært når man kan lide de fleste genrer ;)
Nogen gange spiller jeg i stedet for at se en god (action/spændings-) film, eller i stedet for at læse en bog.
Med andre andre ord, så spiller jeg det filmisk opbyggede spil, med en god historie og action-adventure elementer, eller et godt rollespil, ligeledes med en god historie.
Det er oftest i SP, men det sker også at jeg spiller den slags spil med andre. Helst i co-op, men det kan også være sjovt, bare at skiftes til at spille.
MGS, Deus Ex, FF, Silent Hill, Zelda: OoT, Morrowind og GTA.
Den anden kategori er meget bred, men fællesnævnerne er action, fart og tempo (lyder lidt som et tegneserie-magasin ;) ).
Her er det ligeså meget SP som MP, jeg spiller.
Devil May Cry, diverse FPS´er, platformspil og de mere actionbetonede sportspil og racers.
Den tredje kategori er "gameplay first".
RTS´er, turbaserede strategispil, Bust-a-Move, Bomberman, Tetris.
Sidste kategori er multiplayer.
Den minder om action-kategorien mht. spilgenrer, men hertil kommer de mere seriøse bilspil, traditionelle sportsspil og fighters. Men også "simple" spil som Bomberman og Scorched Earth. |
|
 SkyblazeR | Skrevet 27/10-03 03:27, rettet 27/10-03 03:29 | RJK >
Blot er det nemmere at leve sig med i et 20+ timers spil end en overfladisk Hollywood-film. Titler i den kategori er fx Final Fantasy, Kingdom Hearts og Silent Hill.
20+ timer på SH? Hvad har du rendt rundt og lavet? >;) Brugte selv 12, hvilket egentlig var lang tid gennemsnitligt set. Men det er nok et spørgsmål om hvorledes man selv oplever og opfatter tiden i selskab med et godt spil. Meget individuelt og på den måde får to personer, der måske har en forkærlighed til samme spil, to forskellige oplevelser.
Det mest væsentlige for mig ved et spil, er kort og godt, at jeg skal være i stand til at reflektere over spillets indhold efter jeg har gennemført/mestret det i stil med en spændende bog eller film.
Indholdet jeg primært kræver meget af, er historie og gameplay. Historien skal være medrivende, så man føler indlevelse på den måde, at man f.eks. kan forholde sig til spilfigurerne, og/eller miljøet de befærdes i. En vis inspirerende, mytologisk udvikling af historien, får mig også til at glemme verden omkring mig, så tiden bliver uden betydning.
Gameplay-mæssigt er kontrollen vigtig for mig. I titler som f.eks. Gun Valkyrie (Xbox), Halo (Xbox) og Zone of the Enders (PS2) samt et utal af shoot'em ups finder jeg det prisværdigt, at jo mere jeg spiller, jo mere vinder jeg kontrol. The more I play, The more I gain... ok det lød kikset...
Især Gun Valkyrie, hvor de fleste netop sættes af pga. den tunge kontrol, fandt jeg selv en befriende, psykisk forløsning ved at mestre den. Det var som at opnå et indblik i kunsten at stå på surfboard.
Hvad ville verden dog være uden dopamin, endorfin osv? | »In my restless dreams, I see that town... Silent Hill«Spiller nu: Fallout 3: Game Of The ..., Berserk And The Band Of..., Atomic Heart
|
|
copyright Play:Right 2002-2024