X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Er besked systemet sikkert?


Svar
PalleJensenPalleJensenSkrevet 11/03-03 16:47 
Har dette forum en politik omkring beskyttelse af følsom data eller personlige informationer?

Jeg tænker på det udmærkede beskedsystem som ligger i dette forum. Disse beskeder må ligge i en database - kan vi som brugere være sikre på, at mods og andre med adgang til basen, ikke læser vores beskeder igennem? Kan vi med ro i maven, sende følsomme oplysninger til hinanden via dette system?

Det kunne være rart, hvis forummets holdning til den salgs stod et sted, sammen med forummets generelle betingelser... Måske gør det allerede, har bare ikke lige kunne finde det.
Spiller nu: L.A. Noire (360) - Child of Eden (360) - DiRT 3 (360)
RJKRJKSkrevet 11/03-03 16:58, rettet 11/03-03 17:04 
Der er jo ingenting på nettet, som er sikkert ;)

Når serveren kan læse dataene, så kan andre med fuld adgang til serveren også læse det.

Derfor anbefales det ALDRIG at sende fortrolige/følsomme oplysninger via ubeskyttet overførsel via nettet.

I modsætning til dine e-mails som gemmes alle mulige steder og kan læses af mange folk (udbydere etc.), så er dette system dog vel mere sikkert, da tilgangen er mere begrænset.

Vi kunne i teorien lave så alle kunne læse alt og du kan ikke få andre beviser for, at det ikke er sådan, end ved at stole på, hvad jeg fortæller.

Der er INGEN indbygget funktion til at NOGEN kan læse beskeder, som ikke er sendt til eller fra dem selv. Heller ikke moderatorerne.

Til hver en tid vil alle med fuld adgang til serveren dog kunne læse alting. Dataene ligger fysisk på serveren, hvorfra de kan læses, der kan laves kode til at trække dataene ud og de kan ses fra database-administrationen. Det kan ikke undgåes så vidt jeg ved. Det er min plan at kigge på kryptering af beskeder for at gøre sikkerhedsrisikoen mindre, men helt forsvinde vil den aldrig.

Eneste med fuld adgang til serveren er undertegnede og min tekniker (Bjarne Sørensen). I så vid udstrækning det er muligt læser vi naturligvis ikke private beskeder, men jeg kan ikke 100% garantere, at det ikke kan ske i enkelte tilfælde i forbindelse med fejlfinding eller lignende.

Det er den bedste garanti du kan få, hvis jeg ikke skal bøje virkeligheden ;)

Så lad VÆRE med at sende fortrolige oplysninger via beskeder, emails, IRC, ICQ eller internettet genrelt, som beskrevet i FAQ'en...

EDIT: Skriv tilbage, hvis der er noget, der usikkert i det jeg har skrevet. Jeg synes det er vigtigt, at folk forstår det.

FAQ: Beskeder
»This Is Beginning Of A Fantastic Story«Spiller nu: Fire Emblem: Three Hous..., Hellblade: Senua's Sacr..., Fire Emblem Fates
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig