X FOR HAN ARK VUR
» SAM INFO AKT BSK

Apple Arcade


Svar
millenniummillenniumSkrevet 19/09 12:19, rettet 19/09 12:20 
I første omgang tænkte jeg "Tak, men nej tak". Apple har før prøvet at være en leverandør af gaming-oplevelser, men uanset hvor meget saft og kraft de ligger i hardwaren, så forblev det bare uinteressante casual-spil, lige så overfladiske som den touch-skærm man skal spille det på. Den taktile kontrol er vigtig for mig. Og jeg har IKKE brug for flere spil. Jeg har min dedikerede konsol og min stack-of-shame. Det er mere fritiden der begrænser mig, så en utømmelig gaming-tjeneste ville bare gøre mig endnu mere deprimeret.

De seneste par dage er der groet en forståelse for, hvad Apple rent faktisk har på sinde med Apple Arcade. Der har i mange år vokset sig en sygdom i deres egen baghave. Profit-orienterede gratis app-spil med støjende annoncer, in-app tilkøb og alverdens dopamin-tricks der skal få uvidende børn til at trykke "Køb" uden de aner det. Apple har mistet kontrollen.

Apple Arcade er mere en modreaktion og et opgør mod den App Store sygdom. Meget lav pris, håndplukkede spil, cross-platform, familieorientering,INGEN annoncer, INGEN tilkøb, INGEN plads til en forretningsmodel for Candy Crush Saga. Et typisk end-to-end princip, hvor Apple atter har kontrol over kundeoplevelsen. I det perspektiv giver Apple Arcade meget mere mening.

Måske skal familien lige prøve det, og så er fremtiden for Apple Arcade da interessant.
The medium is the message.
Bede-xBede-xSkrevet 19/09 13:50 
Jeg gik faktisk i går og overvejede, om jeg burde nævne det herinde, men tænkte at der nok ikke ville være nogen interesserede :) Ser det også som positiv udvikling for mobilspillene, for det var efterhånden ikke spil længere, men schemes med fokus på at holde folk fast og betale igen og igen. På mange måder ligesom andre service spil. Der var selvfølgelig masser af undtagelser, men det blev trættende, når man først et par gange havde købt noget, der stolt proklamerede, at det ikke ville have microtransactions, hvorefter patches implementerede dem i voldsom grad. Igen minder det lidt om de tricks, AAA industrien også benytter ;)

Abonnementsprisen er lav, særligt taget i betragtning af at man kan dele det med familien og skulle man være nervøs for at miste spillene, er det jo ikke så anderledes fra hvordan Apple ellers kører deres store, hvor spil ofte bliver fjernet uden mulighed for gendownload. Her er det så bare abonnementsperioden, samt tiden spillet er på servicen, der sætter begrænsningerne. Der skulle være en måneds gratis abonnement og så 39kr/md derefter. Spil kan vælge at støtte PS4 og nyere Xbox controllers, ud over alle de andre Apple controllers, men ved mange spil er touch nok et krav.

Det store spørgsmål er kvaliteten af softwaren og jeg har kun set de måske 20-30 højest profilerede spil, hvor det ikke ser specielt overbevisende ud. Regner dog med at give det en chance alligevel og det ville være fedt, hvis sådan noget her kunne afhjælpe de problemer, der er omkring økonomien i mobilspil.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
Bede-xBede-xSkrevet 19/09 14:01 
Et par artikler om det:

For $5 a month, Apple curates a list of over a hundred titles that don’t have any of the little annoyances we’ve come to expect from mobile games. There are no microtransactions, no weird in-game currencies that require you to spend real-world money, and no characters or storylines you can only experience by spending a few extra dollars. There’s none of the nickel and diming that’s otherwise rampant in modern mobile games.

https://gizmodo.com/okay-apple-arcade-is-pro...o-be-good-1838132598

Each of the six games I played offered a few unique elements -- like a gameplay mechanic or gorgeous visuals -- that immediately made me want to play more. That was particularly surprising, since I typically only get into one or two mobile games a year. In one fell swoop, Apple gave me six games that intrigued me. Instead of being just a lazy play for gamer coins, it's clear that Apple is trying to build a service that shows off what its devices can do with truly innovative games. It might even be compelling enough to convince people to switch away from Android, something they'll have to do since Apple Arcade games are either exclusive to iOS or the service entirely. The fact that it's cheap and works across so many different devices is a nice bonus.

https://www.engadget.com/2019/09/16/apple-ar...overworld-shinsekai/

Jeg håber det er et mandat fra Apple, at spillene aldrig må få microtransactions, heller ikke hen af vejen.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
millenniummillenniumSkrevet 19/09 17:08 
Tænker også det er værd at prøve, mindst i en måned. Og håber det ikke er endnu en første-fix-er-gratis som fastholder os med ufine metoder.
The medium is the message.
millenniummillenniumSkrevet 21/09 11:41, rettet 21/09 11:41 
Man kan så overveje om man burde vente med prøveabonnementet indtil Apples OS faktisk er på nyeste version på alle devices. Lige nu er det kun iPhones som kan bruge Apple Arcade. iPads og Apple TV kommer først i slutningen af måneden, når den nyeste iOS er tilgængelig. MacBooks er først i Oktober.
The medium is the message.
Bede-xBede-xSkrevet 24/09 20:47 
iPadOS og dermed Apple Arcade på iPad er ude nu.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
millenniummillenniumSkrevet 25/09 08:14 
Og Apple TV. Det er super nemt at parre sin PS4 eller Xbox controller med ATV, og så er man kørende.

Jeg hentede en håndfuld spil i går, og prøver at finde the best of the bunch. Så vidt jeg kan se, er der forskel på udvalget mellem ATV og iPhone/iPad, fordi nogle spil kræver touch.

Prøv at tjekke What The Golf på iPhone/iPad.
The medium is the message.
Bede-xBede-xSkrevet 25/09 11:40, rettet 25/09 14:57 
Mit super korte førstehåndsindtryk, hvor jeg kun har set et lille udvalg af spillene og ingen af dem i særlig lang tid, er meget positivt. Det er nemt og hurtigt, at navigere storen og få et indtryk af, hvad spillene handler om. Dem jeg har prøvet, har ikke været over niveau af andre (gode) mobile games, men det betyder bare så meget for lysten til overhovedet at gå dem i gennem, at man ved at de ikke er schemes. Har som sagt kun prøvet få, så det følgende gælder måske ikke i almindelighed, men indtil videre er der ingen af dem, der føles som om det er F2P crap, hvor microtransactions er slået fra, uden at fjerne alle de andre voldsomme overgreb den penge model altid har på designet. Og det kunne man jo godt have frygtet.

Det er nemt at parre en konsol controller og der er mange flere spil der støtter controller, end jeg forventede, i hvert fald noget af vejen. Der var nemlig ofte, hvor jeg stødte på steder med menuer, som controlleren ikke kunne navigere, spil hvor man ikke kunne inverte osv. Ved ikke om den slags er bedre på Apple TV? Ellers bliver det da en træls oplevelse på stueskærmen.

Selve spillene er en blandet omgang. Træerne vokser ikke ind i himlen, men jeg er omvendt casual nok til at kunne hygge mig med sådan noget som Dodo Peak. Min favorit indtil videre er Grindstone fra Capybara. Det er sådan en puzzler, som så snart jeg så screenshots af det, tænkte at jeg havde spillet nok af den slags for en livstid, men i praksis virker det til at fungere rigtigt godt og det gav mig med det samme lyst til at spille videre.

Apple Arcade

Man “styrer” en kriger som skal “angribe” monstre i forskellige farver. Når man angriber et monster i en farve, må man trække en linje til andre monstre i samme farve og angribe dem også, men man kan ikke skifte til andre farver, med mindre der er en krystal. Krystaller laver man ved at angribe mindst 10 monstre på en gang. Det bliver hurtigt ret kompleks, for der indtroduceres flere forskellige forhindringer på banerne og mange monstre kan slå igen, hvis man lander på et felt omkring dem. Med tiden optjener man også forskelligt udstyr, der kan ændre reglerne lidt til spillerens fordel.

Trailer: https://youtu.be/26UtmuqU37Q

Chuchu Rocket! Universe så jeg kun et par puzzle baner af, som virkede til at egne sig godt til touchscreen. Håber dog ikke der er for mange 3D baner, hvor det hele skal roteres.

Sayonara Wild Hearts leverer til fulde, hvad man æstetisk forventer - og altid får - fra et Simogo spil. Havde frakoblet controlleren da jeg prøvede det og det fungerede elendigt med touchscreen.

Exit the Gungeon virker som mini udgave af originalen, dog set fra siden som et platformsspil og i mere statiske områder uden udforskning ligesom Curses 'N Chaos. Virkede chamerende, men var ikke i nærheden af stabile 60fps på min iPad, med konstante hak hele tiden.

Apple Arcade

Der har været nogle crashes undervejs, så det kunne godt have været mere poleret. Ellers en rigtig fin oplevelse. Der knytter sig selvfølgelig nogle bekymringer til abonnementsmodellen og jeg håber da også (og forventer) spillene kan købes alene senere, hvis man hellere vil det, men alt i alt håber jeg, at det her kan blive det friske indspark og tiltrængte løft platformenen har brug for. Det er i hvert fald en god begyndelse.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
Bede-xBede-xSkrevet 25/09 11:43 
millennium>Prøv at tjekke What The Golf på iPhone/iPad.

Har kun set meget lidt fra det. Løfter det sig over at være den der fem minutters joke, eller er det primært det, som er spillets selling point?
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
millenniummillenniumSkrevet 25/09 21:21 
What The Golf hæver sig aldrig til at være andet end casual gøjl, men indenfor de rammer er det sjovt, gakket og senere med masser af referencer til andre kendte spil. Bare i golf-format.

Jeg har også hentet en håndfuld spil ned, og har svært ved at finde mesterværket. Mange af dem ligner kloner af andre kendte spil... Skate City = Ollie Ollie. Spidersaurs = Contra. Bare langt fra så godt som originalen. Jeg håber der kommer flere kreative spil som finder sit eget rum, fremfor at læne sig op af kendte formularer.

Rayman og Shantae kører ikke med den excellent framerate som vi er vant til fra konsolversionerne. Så vil jeg hellere tænde min PS4.

Jeg har fundet god underholdning i The Pinball Wizard. Er vildt irriterende, men man hænger fast i det. Også Sayonara Wild Hearts fungerer for mig. Rart for en gang skyld at spille AppStore spil, som har lidt mere substans end de sædvanlige latterlige klik-og-swipe spil.
The medium is the message.
3of193of19Skrevet 29/09 19:17 
Jeg kommer nok til at tegne et abonnement når det nye Steven Universe RPG Defend the Light kommer (minder meget om Paper Mario).
Spiller nu: Wolfenstein: The New Or..., Super Street Fighter IV..., Shining Force III
Bede-xBede-xSkrevet 05/10 16:03 
Edge og Eurogamer har lige anmeldt Grindstone. 9/10 fra den ene og essential fra den anden:

https://www.eurogamer.net/articles/2019-10-0...ssic-on-apple-arcade

Det er i hvert fald for højt ift. P:R skalaen, men det er bestemt godt.
Spiller nu: Halo: The Master Chief ..., Dying Light, Earth Defense Force 2025
millenniummillenniumSkrevet 05/10 20:09 
Det kom bag på mig at What The Golf var udviklet i Danmark....

Og ved nærmere eftertanke, kommer det ikke bag på bag. :)

https://www.dr.dk/nyheder/kultur/gaming/dans...t-er-hylende-morsomt
The medium is the message.
Login for at besvare
Profilnavn
Kodeord
Husk mig